Hjem / Danmark / Helt i sort

Helt i sort

Thanksgiving, et festligt familiemåltid den 4. Torsdag i November, har ikke rigtig vundet indpas udenfor Nordamerika og det med god grund da den jo er en taksigelsesfest med sin oprindelse i pilgrimmene der bosatte New England. Men en mere moderne “helligdag” dagen efter thanksgiving lader derimod til ikke bare at være kommet til landet men vi kommer nok heller ikke af med den igen foreløbigt; Black Friday – Sort(e) Fredag.

Black Friday er et af de mest vamle eksempler på den perverse forbrugerkultur der er fremavlet i vesten, særligt Amerika, siden afslutningen af anden verdenskrig. Oprindeligt et løst udtryk for den første dag i sæsonen for julehandel (fordi folk nu købte en masse varer så bundlinjen gik fra rød til sort), Black Friday er med lokkende en-dags supertilbud og generelt opgejlende omtale blevet til dagen med størst omsætning for Amerikansk detailhandel. Det er altså en dag som kun er til for forbrugs skyld, kun findes for at få folk til at købe mere end de ellers ville, en helligdag tilegnet den højeste gud i det moderne panteon; Mammon.

Black Friday er som sagt også kommet til Danmark i de senere år og i disse dage på reklamebladenes forsider ser vi i stor fed skrift de simple engelske ord der ellers sagtens kunne oversættes, men som åbenbart er for svært for de handlende. Butikkerne råber på det halv-blanke papir om kap for at få dig til at indse at det er LIGE NU du skal købe en kaffemaskine, en tavlecomputer eller en edderdunsdyne til deres CRAZY priser! SALE! BLACK FRIDAY! Det er lige meget om du har brug for den eller ej, det er billigt og det er NU! KØB! KØB! KØB!

Det er sjældent jeg er bare tæt på at være enig med Politikkens kerne-segment, endsige avisens chefredaktør, men vi er ikke langt fra hinanden i dette tilfælde hvor vi begge er imod denne forbrugsfest. Derimod er journalist Jens Jacob Juulsager (sikke mange J’er, vi kalder ham 4J fremover) de fattiges beskytter, manden der mener at alle skal kunne købe fjernsyn på tilbud!

Jeg ser 4Js ide om at økonomiske trængte kan bruge Black Friday til at få råd til julegaverne eller “fornødenheder” om noget som mere elitær end at lade være med at købe ting. Jeg er personligt noget nær samfundets økonomiske bund, jeg kikker op på kontanthjælpsloftet og tænker “Gid jeg havde så mange penge”. Tror han jeg får råd til at forære telefoner, fjernsyn eller espresso-maskiner væk bare fordi de er sat 25% ned? Og hvad er det for nogle fornødenheder der sættes så langt ned på Black Friday at jeg ikke kan leve uden en dag helliget amerikanske forbrugstilbedelse? Er man virkelig “økonomisk trængt”, eller for almindelige mennesker “Fattig” så skal man nok overveje om det ikke var en ide at snakke med dem man holder jul med om man ikke kunne skrue prisniveauet lidt ned i år, og måske fokuserer lidt mere på samværet end på gaverne; frem for som 4J mener at storme ud og købe store julegaver man ikke har råd til bare fordi nu skal man gældsætte sig lidt mindre for at købe dem end ellers.

 

Bevares, der er gode tilbud i dag, men bare fordi der er tilbud behøver man ikke at købe. Du kan måske spare 70% på en elkedel, men hvis den gamle stadig virker upåklageligt så kan du spare 100% ved at lade være med at købe den nye. Hvis der er noget du virkelig har brug for eller allerede havde planlagt at købe, så er der ikke noget galt i at gøre det på en dag hvor tingene er billige, men man skal aldrig lade sig lokke af store procent-tegn og unødvendig brug af engelsk i reklamer.

Artiklen her er skrevet om eftermiddagen på selve Black Friday, så når de fleste læsere når til den, er dagen nok overstået. Jeg mente nu det var værd at skrive den alligevel, både for at give min mening om dagen men også fordi ved at skifte Black Friday ud med Cyber Monday kan artiklen være relevant igen på mandag hvor en anden amerikansk forbruger-dag maser sig ind i reklamerne i vore postkasser.

Om Lord Lolland

Lars "Lord" Lolland, uansvarlig redaktør på Dagens Blæser og vært på podcastet Radio266B.

Tjek også

Politi og anti-fascister i ømt og bedårende samarbejde 😘❤️😘❤️#scandza

Den internationale storfinans sagde: "LUK DET NED"! og forsøgte at lukke et systemkritisk arrangement, men endte med at afslører politiet i tæt samarbejde med storkapitalens vagtsjakler: nemlig Simon Bünger og Redox.

1
Efterlad et svar

avatar
 
1 Kommentartråde
0 Tråd kommentarer
0 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
1 Kommentarorer
Lars Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Lars
Gæst
Lars

jeg fik 60% på sokker og halstørklæde. 20% på tandpasta og special-tandbørste -og nej jeg er ikke handicappet, det er ikke sådan en tandbørste. Desuden købte jeg også 2 3D Bluray film, okay dem skammer jeg mig så lidt over men ellers synes jeg altså at det er smartere at købe tingene når de er på tilbud end når de ikke er.