Tilbage til normen!

Spred kærligheden

Samfundet er vendt på hovedet på en håndfuld årtier. Ikke kun ved den igangsatte befolkningsudskiftning, men ved en konstant bevægelse væk fra det der har defineret det danske og de europæiske samfund i århundreder, erstattet af ny styreform og nye værdier. Det liberale demokratis fremvækst, stemmeret til alle uden modkrav og indførelse af såkaldte friheder der har svækket den traditionelle kernefamilie har kendetegnet tiden efter 2. verdenskrig. Det er undermineringen af denne kernefamilie, som i sidste instans betyder et samfundskollaps; et svækket, degenereret og viljeløst samfund klar til at blive erobret og erstattet.

Forandringer som var utænkelige for blot 3 generationer siden, er i dag normen. Familien er på vågeblus og kortsigtet hedonistisk selvrealisering har taget dens plads. I dag kan kvinder uddanne sig langt op i 20’erne, og derefter udsætte familiestiftelsen, så erhvervskarriere og bylivet kan leves fuldt ud. Vi kan med et kig på for eksempel Kevin MacDonalds bog Kulturkritikken se (((hvem))) der i det 20. århundrede har stået bag denne nedbrydning af den ellers robuste hvide, kristne kultur, men lad os kort opremse hvad vi ønsker at forandringer set i forhold til nutidens Danmark:

1. Abortforbud – Som nationale bør det være vores grundholdning at vi ikke slår vores ufødte børn ihjel. Det må altid fremhæves som det værste eksempel på vores moralske fallitbo, at det er normaliseret praksis i dag at flå et levedygtigt foster ud, fordi ens udsvævende og uansvarlige livsstil ikke passer ind i en uforudset graviditet. I et sundt samfund ville en ups-graviditet resultere i et pres på begge forældre til ikke blot, som en selvfølgelighed, at lade barnet leve, men også at de vordende forældres familier ville forvente at barnet fik en familieenhed at opvokse i, og bakke op om dette. Selve behovet for aborter ville i sagens natur svinde kraftigt ind, hvis alle havde en ansvars- og pligtfølelse, og var opdraget til tidligt at søge en ægtefælle, i stedet for den evighedsteenagereksistens man af omgivelserne tilskyndes til at udleve. Aborter kan i tilfælde af alvorlig arvelig sygdom eller negervoldtægt selvfølgelig komme på tale, men disse ekstreme ydertilfælde skal ikke skygge for det afslappede fosterdrabs forkastelige natur.

2. Ægteskabets ubrydelighed – At der på dette punkt er sket et fuldstændigt skred, og at samfundet som sådan har opgivet at opretholde familien som et ophøjet ideal, er mere end tydeligt. Alle er påvirket af skilsmisse eller kender nogen der er. Et tal som på chokerende vis udstiller denne katastrofe er dette fra Sverige: i år 1900 blev der indgået 31.478 ægteskaber og antallet af skilsmisser var 408. I år 2000 blev der indgået 39.895 ægteskaber og antallet af skilsmisser var 21.502! Ja, der var og vil være tilfælde hvor skilsmisse skal være en mulighed, men i dag er det jo “jeg keder mig, jeg vil selvrealiseres”, “tid til at ride på karrusellen”, “Ib fra regnskab er nuttet, til helvede med min familie” og lignende pinlig teenageopførsel, der er tilstrækkelig grund til at man uden konsekvens kan trække tæppet væk under sin familie. Dette skal stoppes, og et samfundspres skal etableres, hvor familien sættes på en piedestal som landets ypperste byggeklods, og den der søger at skade den, kommer i skammekrogen. Hvis vi fra staten og samfundets side gør det umuligt at gifte sig med staten og samtidigt ophøjer familien, støtter den økonomisk og kulturelt, så vil det også blive den norm som man stræber efter. I dag gælder det modsatte og resultatet er tydeligt for enhver.

Kernefamilien er vores fremtid, og som nationale skal vi stræbe efter denne. Ikke bruge livet på (((amerikansk))) underholdning, drukture og et retningløst liv uden sigte på fremtiden og med et blindt øje for næste generations trivsel. Gå forrest så vi kan komme tilbage til normen.

Efterlad et svar

Vær den første til at kommentere!

Informer om
avatar