For Frihed. For danskerne?

Jeg så i dag nogle kvart-officielle udtalelser omkring For Frihed, den danske udløber af Pegida-demonstrationerne som etableredes i Tyskland i forbindelse med migrantinvasionen, som der bør knyttes et par kommentarer til. Jeg bemærker først og fremmest at “wir sind das Volk” var og er et populært slogan blandt de tyske demonstranter.

Som udgangspunkt synes jeg det er fint at vi har For Frihed kørende og mange forsekllige, gode kræfter deltager i disse offentlige protester. Men lidt venlig kritik gør ingen skade. Her er et par ting som For Frihed arbejder for:

– bevarelse af ytringsfriheden

– stoppe islamiseringen af Danmark

– fastslå at FF intet har med racisme at gøre

For Frihed aktivist ved krystalnatsarrangement…

Jeg vil gerne have at vort folk har ytringsfrihed, hvilket jo desværre ikke er tilfældet i dag. Jeg vil gerne stoppe islamiseringen. Men ud fra hvilket fundament og med hvilke løsninger? Der er der noget at snakke om. Jeg vil gerne have med racisme at gøre, forstået på den måde at jeg som det mest naturlige på Jorden anerkender, at der er forskellige racer og etniciteter. Jeg ser at disse bor forskellige steder og har forskellige lande. I Danmarks tilfælde anerkender jeg det danske folks eksistens og dets eneret til Danmark; til at bestemme over dets ressourcer og til at have danskernes interesse som ledestjerne i alle samfundsforhold. Islamiseringen er således ikke et tema, for det er i det danske folks interesse, at have fremmede som ønsker Danmark i et anden retning, end det der tjener danskerne bedst fjernet fra dansk jord. Herunder hører muslimerne.

Men hvis man ikke har med racisme at gøre, så har man jo et blindt øje for folkets eksistens. Dette er selvfølgelig totalt uacceptabelt at have som udgangspunkt, hvis man ønsker danskerne vel, og en direkte modsætning til de der vil sikre vort folks eksistens og en fremtid for vore danske børn.

Derfor er friheder, værdier, menneskesyn, rettigheder og andre termer ikke relevante at arbejde ud fra, hvis man ej gør det fra sit eget blods synspunkt. Denne falske tilgang, såkaldt kosher-nationalisme, afleder mange fra at tage deres egen side, tage danskernes parti, og gør i stedet vore forfædres jord til allemandseje, blot de guffer frikadeller, vifter Dannebrog og hylder “danske værdier”. Det er en ommer.

Har man et modargument til ovenstående er man velkommen til at skrive en kommentar, men jeg har gjort fint rede for mine reservationer overfor denne bevægelse, som allerede i sin grundvold er irrelevant for Danmarks overlevelse.

Danmark for danskerne. Se det er noget vi kan bruge til noget!