Troskab eller tremmer

Skøgen er immun overfor alle farer. Kald hende en hore, løssluppen, ægteskabsbryder; det preller alt sammen af hende som vand af en regnfrakke. Men kald hende kriminel, og du vil se hvor ramt hun er, hvorledes hun synker sammen: “jeg er opdaget!”

Det meste af det vi agiterer for som nationalister i en klovneverden, er ikke umiddelbart opnåeligt på den korte bane, men derfor er det stadig gavnligt at fundere over konkrete tiltag som kan hjælpe os med at nå vores mål. Når vi snakker om at familien skal være centrum for samfundet, så er det ikke bare at det skal være økonomisk muligt at få mange børn. Vi skal også tøjle de destruktive impulser og elementer, som har fået lov at sprede grænseløs vantrivsel og ulykke i dagens samfund.

I dag har man det med at hylde den personlige frihed, men friheder eksisterer ikke i et vakuum. Det er som regel på bekostning af noget andet. Der bør man afveje hvad der er bedst for folket som helhed. Friheden til at være utro, friheden til at vælge sin familie fra og endda friheden til i forbindelse med disse synder at tage sine børn med sig, har sine åbenlyse ofre. Disse samfundsskadelige friheder skal fjernes og det vil i stedet give familien frihed til at eksistere og skabe trygge rammer for sunde børn. Jeg mener ubetinget at vi skal forbyde utroskab og straffe dem der begår det. Det er ikke nok at forsøge at skabe et samfund som forhåbentlig vil udøve et socialt pres, så utroskab i det store hele elimineres. Det skal bakkes op af en stat som værner om familien.

Skøgeopførsel skal have en hård konsekvens og sådan uønsket opførsel kan man trods alt godt regulere gennem den skam og gene det er at skulle ruske tremmer for sine promiskuøse impulser. En mand skal selvfølgelig have mulighed for at tilgive sin kone, og holde hende fri for straf, men skulle han ikke ønske dette og skulle det ultimativt betyde skilsmisse, så beholder manden børnene. Der er selvfølgelig også en straf til den som indleder affære med den gifte kvinde. Det er denne kriminalisering der som enhver anden lovgivning vil være en kraftig rettesnor, skulle det moralske kompas fejle. Og er man fristet over evne, ved man således også hvad man risikerer at miste. Med pisk og gulerod kommer man faktisk ganske langt. Det er ikke altid (aldrig) nok at appellere til folks gode intentioner.

Alene dette vil nok bringe os tilbage på ret køl. Den løsslupne opførsel vi ser fra danskere i dag er et nyt fænomen, som på ingen måde er den historiske norm. Husk på at for ganske kort tid siden var det knap et ud af tusind ægteskaber som brast. Siden (((feminismens))) indtog, og et samfund der er styret mod afgrunden både demografisk og moralsk, er dette gået fra en promille til knap halvtreds procent. Vi kan rulle denne totale underminering af kernefamilien tilbage med blandt andet lidt sund lovgivning, der befordrer traditionelle værdier og få en opførsel der er mænd, kvinder og Danmark værdig.