Hjem / Indsigt / Kendt samfundsdebattør behandler homospørgsmålet

Kendt samfundsdebattør behandler homospørgsmålet

Jeg lyttede til et program med den kendte amerianske samfundsdebattør Jesse Craig Dunstan og i samtale med en lytter som ringede ind, gjorde han sig nogle tanker omkring homospørgsmålet, altså disses status i samfundet. Det mente jeg var relevant at dele for et bredere dansk publikum, så jeg har oversat hovedparten af hans bemærkninger. Det har mere karakter af en bevidsthedsstrøm end en videnskabelig opstilling, men det emne er også noget der rammer helt basale følelser som væmmelse og afsky, selv for den normie som undertrykker dem. Hvad synes du? Læg gerne en kommentar og lad os uden fløjshandsker diskutere dette emne, denne “konservative kerneværdi”.

Homospørgsmålet: jeg mener ikke man kan være for hård i dette spørgsmål. Gør det ulovligt, få alle til at hade det, gør dem bange? Jeg har ikke som sådan nogen forslag til lovgivning. Når jeg tænker på det er det ikke ud fra hvad staten bør gøre, men at det er afskyvækkende og folk skal have ret til at føle sig frastødt, ret til at føle total afsky, i højest mulig grad; at udleve den følelse fordi det er komplet naturligt. Det er folk der spreder sygdomme, misbruger børn, de reproducerer ikke, de danner ikke familier. De danner disse mærkelige forhold af få ugers varighed baseret på sex og impulsiv adfærd og det er ganske enkelt ulækkert. Hver gang jeg hører en eller anden kælling, feminist eller jøde tale om “giftig maskulinitet” så er dette netop den giftige maskulinitet, the standard fuck party, hvor du udelukkende har den mandlige sexdrift og ingen kvindelig moderator til at tæmme den på nogen måde. Du har kun denne sygdomfyldte, vamle… uff. (…)

Dette er et stort tema for normies. De har aldrig tænkt på noget mere edgy end “jeg er ligeglad med hvad du laver i dit soveværelse bare ikke tvær det i mit ansigt”. Alene det ikke at fejre disse homoer anses for edgy. De er fanget i tanken om at voksne der træffer voksne beslutninger, er fint og har ikke overvejet hvilken skade homoer gør på samfundet. Det er den attitude der har bragt os hertil. Lev og lad leve, lev og få AIDS… Det er sådan vi havnede i 2018. Med bøssebarer i New York hvor man fra fortovet af kan se deres porno på storskærmene indenfor. De prøver ikke engang at skjule det. Det er ækelt og det er den verden vi lever i nu. (…)

Jeg hader folk der har en negativ indflydelse på vores fremtid, på vores samfund og kultur og det er hvad de disse mennesker er. De har en negativ effekt på alt det vi lever for, lever i og ønsker for vores børn og børnebørn. Hvor langt er vi fra obligatoriske standard fuck parties? Obligatorisk kønsskifte? Alle de her ting lyder kun utrolige nu. Hvem ved hvordan de vil lyde om 20 år, hvis vi ikke begynder at tale imod. Jeg forstår den pragmatiske realisme med at “det har altid eksisiteret i samfundet; du kan ikke forvente at udrydde det”. Jeg er ikke interesseret i såkaldt realistiske forventninger på dette punkt. Jeg vil tale om idealer og tilgange der siger “jo vi kan udrydde det”, for gennem at have en attitude der siger at vi sandelig kan udrydde det, så vil man effektivt gøre netop det, for så vil det ikke have nogen steder at vise sit grimme fjæs. Jeg vil ikke se på det som en last der skal have en ventil som med stoffer og prostituerede. Jeg vil ikke se den anden vej mens for eksempel mormoner i Utah mødes i ørkenen i hinandens biler og… Nej, vi skal ikke lade som om det er en ting vi ikke kan kontrollere. Hvorend man finder det kan man fjerne det. Indtil man finder en medicinsk måde at kurere denne lidelse. Jeg er ikke brutal som muslimer, jeg mener ikke man skal kyle dem ud fra hustage. Jeg mener der er en renere, nemmere måde at håndtere det på, men jeg er ikke villig til at sidde og acceptere at de bare er til stede rundt omkring. Husker ud da vi talte om Salon.com‘s artikler om den “etiske pædofile? Jeg ønsker at de pædofile skal være så bange for overhovedet at have disse tanker, at de hellere vil slå sig selv ihjel end at tale om at være etiske ikke-børnemisbrugere. Jeg ønsker at bøsser en dag kan være i den kategori, at de er dødsensbange for at man overhovedet kunne tænke at de skulle være det. Det skal være så utænkeligt at være det, at man ikke end overvejer det. Og dem der gør… måske har de løst deres eget problem. Måske kaster de sig selv ud fra et tag. Det lyder som hård kost, men noget af det man har set, som får lov til at ske i skoler, offentlige som private, hvor det promoveres og den effekt det har på unge mennesker som ikke ved bedre… Det er horribelt. Jeg vil ikke have det.”

Ja, hvor er løgnen? Danmark har brug for sådan hård kost og jeg håber vi får et samfund hvor vi har håndteret spørgsmålet på en sådan vis at der kun er ét svar: det er komplet uacceptabelt og skal ikke have nogen gang på jord.

Om Claus Boatsinker

Tjek også

Memetisk m̶a̶n̶d̶a̶g̶ FREDAG

Jeg savner Lord Roetuds lille valgkampsprojekt med migmig’er, og hvad gør man så for et …

Efterlad et svar

Vær den første til at kommentere!

Informer om
avatar