Hjem / Indsigt / Kampen om hvad kampen er

Kampen om hvad kampen er

Vi har ofte og igen omtalt forskellene mellem moderne nationalisme, af visse kommentatorer nu kaldet blæserisme, og så det der kan kaldes frikadellenationalisme, koshernationalisme eller kulturkonservatisme. Det er værd at spille den sang igen og igen, for det er meget fristende at plukke en lavthængende frugt som ikke kræver så meget arbejde.

Alle kan være enige om at muhamedanere i Danmark og Vesten generelt er noget ækelt bæ, og at muslimer generelt opfører sig horribelt over en bred kam i vore lande. Der er så meget åbenlyst at kritisere at mange har defineret deres patriotisme ud fra at islam er noget lort og de elendige aspekter ved muslimers tilstedeværelse er alfa og omega i disses modstandskamp. Det blandes sammen i en sur suppe, hvor det muslimer er imod er man for, og det muslimer er for er man imod. Hvis en muggi vil gå med bukser eller Sonnenrad-armbåndsur, betyder det så at jeg ikke kan gå med bukser eller nævnte ur? Nej, naturligvis ikke.

Vores urvalg dikteres ikke af hvad imamen i Vollsmose har på armen!

Men alle er bekendt med at de mange som har en endimensionel aktivisme, Projekt Buuuh Islam. Et eksempel er Pat Condell som er kendt for at lave den ene anti-islamiske vlog efter den anden, hvor han giver gedeknepperne tørt på, men så ligeså ofte også taler dunder mod racisme og nationalisme. Det er et meningsløst ingenmandsland.

“Muslimer er onde mod bøsser. Vi skal bekæmpe islam og sikre homofiles rettigheder til ditten og datten”.

“Muslimer kan ikke lide jøder. Jøders frie bevægelighed og ukrænkelighed er en grundsten i vores samfund. Vi må stoppe det muslimske jødehad”.

“Muslimer patruljerer deres kvinder og sender deres børn på opdragelsesferier i deres hjemlande. Det støder mig i hjertet, at de udlever deres kultur og ikke rollespiller at de er danske”

Det er tre klassikere indenfor frikadellenationalismen: “mine homoer”, “mine jøder” og “min assimilisation”. Det er dette der ansporer dem til kamp mod muslimerne, og ofte er denne kamp endog kun rettet mod ekstra slemme muslimer som kriminelle, hadprædikende imamer og ekstremister af forskellig karakter. Fredelige (det vil sige såkaldt integrerede som ikke umiddelbart falder i førnævnte kategorier) eller ligefrem BASED muslimer som superhelten Naser “Bekæmp Naziislamisme” Khader, er velkomne i mange af disses øjne og anvendes endda nogen gange som kransekagefigurer i deres aktivisme.

Vi har kun foragt tilovers for hele dette cirkus. Vi definerer ikke vores verdenssyn ud fra en Rasmus Modsat model i kontrast til islam. Vi bekæmper ikke fremmede ud fra disses holdninger til nærmere definerede offergrupper som bøsser og jøder.

Vi tager vores eget parti. Muslimer og kinesere, pakistanere og indere, sudanesere og vietnamesere har alle samme status og det er ikke-danskere. Danskerne har ret til Danmark og det er denne simple ret der skal hævdes med alle til rådighed stående midler. Vi siger ikke til Abdullah hvad han skal mene, hvad tøj hans kone(r) skal gå i, hvilke bygninger han må eller ikke må bygge. Vi siger at Danmark tilhører danskerne og at Abdullah intet har at gøre her ud fra det faktum. Bevares, vi vil altid have en skare af udlændinge som af relevante erhvervsmæssige eller private årsager er her i landet. Det havde vi i 1818 og 1918 og det er ikke problematisk. Det er ikke et korstog for et racerent, gæsteløst land, men i stedet en kompromisløs grundindstilling som vi må og skal arbejde ud fra.

Hvis du ikke anerkender dit eget folks ret til dets eget land har du allerede tabt på forhånd. Punktum. Grupperinger kan marchere nok så mange gange mod moskeer, for Israel, mod Iran og hvad ved jeg, men hvis der ikke er nogen kamp at vinde er det meningsløst. Islam er et symptom på den råddenskab der har bragt os mod afgrunden. Det er ikke årsagen. Råddenskaben forsvinder ikke med bekæmpelse af islam. Den kan kun elimineres gennem nationalismen, ved at stå ved sin ret, ved at genindføre traditionelle værdier, bekæmpe det system som har splittet folket og på alle niveauer i samfundet træffe beslutninger ud fra hvad der gavner det danske folk.

Det er høje mål, men skal man bevæge sig den vej, så er det pinedød nødvendigt at stoppe med at føre sin politik på vegne af offergrupper, og i stedet kæmpe for sit eget folk. Danmark for danskerne.

Kan man i øvrigt vække den ariske krigersjæl gennem borgernationalistisk tankstationsmusik? Det er en helt anden sag.

Om Claus Boatsinker

Tjek også

Island fik en rabbiner og det var en fantastisk berigelse

Hvad kan man opnå hvis alle arbejder sammen for samme sag på tværs af grænser? …

2
Efterlad et svar

avatar
 
2 Kommentartråde
0 Tråd kommentarer
1 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
2 Kommentarorer
LarsLarsenAnonym Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Oversætteren
Skribent

Godt skrevet.

LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

(Upvote)