Hjem / Verden / Weimar er tilbage!

Weimar er tilbage!

Adina Pintilie, center, Bianca Oana, left, and Philippe Avril pose with the Golden Bear award for Best Film 'Touch Me Not' during the awards ceremony at the 68th Berlinale International Film Festival in Berlin, Germany, Saturday, Feb. 24, 2018. (Axel Schmidt/pool photo via AP)

Berlin var i Weimar-republikken rotterede numero uno, hvor de mest nederdrægtige, vederstyggelige og perverse ting var tilladt. Børneprostitution, familieprostitution, mor-datter-prostitution, homosex, dyresex… Dertil undergravende teater- og filmproduktioner. Alt sammen leveret af (((fremmede hænder))) og disse syge samfundstendenser blev forstærket af den belejlige hyperinflation som skabte perversionsturisme, eftersom de udplyndrede, udnyttede tyske renteslaver var desperate efter stabil udenlandsk valuta. Det fik heldigvis en brat ende, men inden da måtte vore naboer mod syd gå grueligt meget igennem.

Nu er Berlin atter rammen for en rodløs, kosmopolitisk elites morbide visioner, og ikke kun multikulturen, befolkningsudskiftningen og den stjålne ytringsfrihed er beviser på dette. Berlin Film Festival hylder nu filmproduktioner som vist kun kan toppes i vammelt indhold af mere outrerede nicheproduktioner i pornobranchen.

Årets festivalvinder er rumænske(((?))) Adina Pintilies smudsværk “Touch Me Not”, som får de mindre hærdede sjæle til at forlade biffen ret så hurtigt. Hun leverer en rædselskavalkade af ækelheder og lad os bare opremse et par detaljer som er blevet Dagens Blæsers kulturredaktion bekendt:

  • hun bestiller en mandlig prostitueret til at onanere foran sig
  • tager på kursus for at “flytte intime grænser”
  • mand skal tale og se på en savlende multihandicappet person så han kan lære at se forbi savlet
  • kvinde taler med “transseksuel” og køber peepshow hos denne/dette

Og dette er tilsyneladende kulminationen på denne instruktørs præmiefilm, ifølge Jyllands Posten:

“Det hele ender i en swingerklub, et fænomen, som man kan få en ny forståelse af ved at se filmen. Rummet er ikke kun til den enkelte, der skal lege pornokonge eller dronning og fyre sig selv af. Det er – i hvert fald i dette tilfælde – et tillidfuldt og åbent rum, og det er for tykke og tynde, normale og unormale. I en af slutsekvenserne samles de medvirkende i en fetichklub, hvor der bliver gået til den med læder og avanceret binding med reb. Her er plads til alle, deres særpræg og deres behov.”

Fistinggutterne plejer at opholde sig over i dette område”

Som jeg indledningsvis indikerede, så var medieproduktionen i Tyskland i 20’erne primært styret af jøder, og disse havde kun hån tilovers for de tyskere som ville fjerne dem. De mente ingen kunne erstatte dem eller i det hele taget formå at prøve. De tog fejl. Man kunne med bragende succes fjerne dem og stortrives derved.

Lad os håbe at dette igen vil ske. Ikke blot i Tyskland.

Nok er “Touch Me Not” lavet i Rumænien, men det er ikke tilfældigt at det får Guldbjørnen i syndens rotterede Berlin.

Som Tom Mengelo synger på sit kommende sommerhit: “110 – det kan vi li’!”

#AldrigMereWeimar

Om Claus Boatsinker

Tjek også

Stor skandale på Karolinska universitetshospital afslører groft jødisk magtmisbrug

En helt usædvanlig sag er lige nu et stort samtaleemne i Sverige. Det drejer sig …

Efterlad et svar

avatar
 
  Abonner  
Informer om