Stockholmsyndrom ….i Stockholm

Sveriges pendant til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, har haft nogle mærkværdige reaktioner oven på stiftelsen af det nye parti Alternativ for Sverige, ikke mindst efter SD’s medlem af Rigsdagen, Olle Felten, afhoppede til AFS indenfor den sidste uge.

SD har valgt en højst taktløs taktik, nemlig en krampagtig afstandtagen fra AFS, trækning af racismekortet og ingen som helst politiks debat eller dyst på argumenter.

Dette kan ikke falde i god jord hos SD’s vælgere. De har støttet partiet i tykt og tyndt gennem en ubønhørlig mediehetz og udefrysning, trods partileder Jimmie Åkessons totale forvandling af partiet til et tandløst, invandreraccepterende midterparti. Vælgerne har støttet SD som en protest mod befolkningsudskiftningen, i et håb om forandringer og med foragt for det smædearbejde der er gjort af Sveriges overvejende jødisk ejede og ledede medier.

Nu udfordrer AFS så med en politik som den gennemsnitlige SD-vælger finder troværdig og kærkommen, og det nye partis profil som partiet der vil sikre udvandring af fremmede, er præcis det SD har afsværget de seneste 12 år. Deres svar er som sagt at behandle AFS præcis som medier og politikerkolleger har behandlet SD alle dage: stemple dem som racister og være en del af det multikulturelle etablissements hylekor.

Samme dag som Olle Felten sluttede sig til Alternativ for Sverige, skyndte SD at ekskludere ham, og der var ingen skulderklap for tro tjeneste eller et ønske om samarbejde. Kun tilsværtning. SD’s pressesekretær sagde for eksempel til (((Expressen))):

– Jag er glad for det hvis det betyder vi slipper for dem i vores parti. Forhåbentlig bliver det lettere for os komme af med disse personer nu hvor de har et sted at tage hen, et ”Alternativ For Fyrede”.

Sverigedemokraterne udtalte derudover også følgende om eksklusionen:

”Rigsdagsmedlemmet Olle Felten fra Östergötland er tidligere på morgenen blevet ekskluderet fra Sverigedemokraterne. Grunden er at han har vist sig at omgås højreekstremister og racister.”

Nordisk Alternativhögers Christoffer Dulny, tidligere SD-medarbejder i Rigsdagen, udtalte om SD’s usmagelige retorik omkring AFS:

”Basen i SD bryder sig ikke om mobning. At tage debatten på lige vilkår och lade argumenterne tale har altid været devisen. Øgenavne hører ikke hjemme der. SD’s linje med at beskrive AFS som et parti for udsparkede och racister går på tværs af grundværdierne hos sverigevennerne.”

Ledelsen i Sverigedemokrater har det (alt for) godt i varmen, og de bryder sig ikke om konkurrence – eller om svenskernes eksistens, som deres politik om “åben svenskhed” bevidner. Nu er de blevet kaldt racister år efter år, dag efter dag, og pludselig byder muligheden sig for at hakke på en lillebror. Det er Stockholmsyndrom. Og det er præcis den slags opførsel som kan give Alternativ for Sverige vind i de blågule sejl, og i bedste fald bringe dem over den massive spærregrænse på 5%. At fedte for eliten i stedet for at appellere til sit vælgersegment er hul i hovedet, men alternativet er at skulle føre politik og der er deres cuck-program et yderst svagt kort at spille.