Dagens Blæser Nyheder uden for pædagogisk rækkevidde
Siden 1947 har journalen Bulletin of the Atomic Scientists (“Atomforskernes opslag”) offentliggjort et såkaldt dommedagsur der med minutter til “midnat” skal illustrere -som navnet måske antyder- hvor tæt vi er på dommedag. Eller i hvert fald hvor tæt komiteen der står for uret mener vi er.
Uret opdateres en til to gange om året, senest skete det i Januar hvor viseren blev sat til 2 minutter i midnat. Det er det tætteste på midnat vi har været siden 1953, hvor de første brintbomber blev testet i USA og Sovjet (Cubakrisen i 1963 nåede at opstå og blive løst inden komiteen kunne reagere og var derfor ikke repræsenteret). Da der siden 2007 har været klimaforandringer med i overvejelserne, ville jeg i januar nok have sagt at de 2 minutter i midnat var overdrevet. For der findes ikke mere højtråbende og upålidelige dommedagsprofeter end klima-tosser der de seneste 30 år har fortalt os at verden vil gå under om 10-15 år hvis vi ikke alle sammen slukker for vores sparepærer når vi blinker.
Men i morges syntes jeg lige pludselig at de 2 minutter ikke var tæt nok på, det virkede nærmere som et sted mellem 15 og 30 sekunder i midnat.
På trods af at Rusland havde gjort det klart, at fly og missiler mod deres allierede i Syrien ville blive skudt ned, og at ilden ville blive besvaret, så var jøder og krigsliderlige neo-konservative i Washington klar til at risikere 3. verdenskrig. Alt sammen fordi nogle oprørere angiveligt var blevet ramt af et kemisk angreb fra Assad-regeringen, på trods af at Assad intet havde at vinde og alt at tabe ved at bruge kemiske våben.
Det eneste der holdt os fra en verdenskrig var at russerne ikke gengældte angrebne som de ellers havde lovet.
Selvom USA angreb en suveræn stat og kaldte et bluf fra Rusland der i sidste ende kunne betyde atomkrig, så er mainstream-pressen neutral til positiv stemt, og stort set alle politikere begejstrede over den skødesløse omgang med verdensfreden. Fra vores Venstre-statsmedisters officielle udmelding om at regeringen støtter det “markante militære modsvar fra vore NATO-allierede”, til Albertslunds socialdemokratiske borgmester der tweeter Informations overskrift “Skal vi bombe Assad?” med kommentaren “Øh Ja”.
Fra Washington D.C. og Tel Aviv spilles krigsmelodien for fuld smadder og vores folkevalgte danser i takt.
Vi lever i den mærkeligste tidslinje, hvor os naziracister prøver at undgå krig, og taler for ikke at bombe brune muslimer.
I det mindste kan man da være glad for at Assad og Putin har hovedet skruet bedre på end de nærmest psykopatiske ledere i vesten, som er åbenbart er helt rede på at risikere en ny verdenskrig, til trods for at der stadig er nul beviser på et kemisk angreb.