Jørgen Leth i helteforsvar for et dansk Grønland

Da Jørgen Leth proppede et kassettebånd i vores postkasse ved redaktionskontoret på Krystalgade, så var jeg temmelig overrasket. Jørgen lavedegodt nok i sin tid et hyldestdigt til Dagens Blæser, men jeg fornemmede ikke at han ønskede et permanent engagement i den nationale sag.

Jeg tog fejl.

Med båndet fulgte et brev, hvoraf jeg vil gengive et kort stykke:

“Mine Blæserister

Jeg læste, studerede ja nærmest udenadslærte jeres nylige Grønlands-artikler. Det er en hæmningsløs inspiration som fylder mig. Min sjæl udvider sig, min horisont ligeså. I hele mit liv ser man kun billeder fra vores ø når de kongelige iklæder sig gyselige inuitklovnedragter. Der spadserer de så rundt i disse køleskabsbananskørter, og gør det hele så fremmed, så udansk. De ser ikke bagud eller fremad. Det gør I, og det varmer fandeme, det gør det altså.

(…)

Dette digt må I bruge som I vil. Digtet ville ud. Det tvang sig ud. Her er det så. Fortsæt med missionen, med visionen, med indsatsen som strækker så langt ud over vores dødelige evner. Der hvor alle energier bør lægges og hvor ambitionerne skal rettes mod. Det evige Danmark.

Jørgen”