Kendt psykolog siger forkerte ting om jødisk overrepræsentation

Spred kærligheden

Den canadiske psykolog Jordan B. Peterson, der i sin blev internetberømt, fordi han var den eneste mand i Canada, der nægtede at benytte sig af kønsneutrale personstedord, har nu valgt at gå i kødet på antisemitter.

En artikel, der for nylig blev offentliggjort på The Daily Stormer (siden, hvis navn og koncept vi har kopieret vi har ladet os inspirere af her på Dagens Blæser), gengiver Petersons svar på en kritik af hans påstand om, at jødisk overrepræsentation blandt samfundets rigeste blot skyldes høj intelligens.

Kritikken lyder nogenlund således: i USA lever der ca. 6 mio. jøder og ca. 200 mio. hvide; jøder har en gennemsnitlig IQ på 115, mens det hvide gennemsnit er 105. Derfor vil halvdelen af jøder have en gennemsnitlig IQ på over 115, mens det samme vil gælde for ca. 30% (faktisk ville det kun være ca. 25% af hvide, men jeg gengiver blot den oprindelige påstand). Altså burde der være ca. 3 mio. jøder og 60 mio. (50 mio., hvis vi regner med den korrekte procentandel) hvide, der er kloge nok til at være f.eks. millionærer. Dog, påstås det, er 40% af millionærer og milliardærer jøder, og der derfor tale om tydelig overrepræsentation.

Omend jeg ikke er den store fan af ovenstående analyse, gør Jordan Peterson, en mand med en ph.d. i psykologi, det ikke meget bedre.

Peterson starter med at ændre det hvide IQ-gennemsnit til 100 (dette vil jeg vende tilbage til senere), hvorefter han postulerer, at det er nødvendigt at have en IQ på 145 eller mere, hvis man skal have forhåbninger om at blive “millionær eller milliardær” (en ret mærkelig kategori, som jeg dog alligevel vil tage i brug, da den anvendes af Peterson og hans modstander). IQ 145 er tre standardafvigelser over det hvide gennemsnit, men kun to standardafvigelser over det jødiske; derfor, siger Peterson, vil 0,1% af hvide og 2,3% af jøder have en IQ på mindst 145. Ud fra dette—en 23:1-overrepræsentation—ville vi forudse, at jøder skulle udgøre 40,8% “millionærer og milliardærer”, og Peterson mener derfor, at hans oprindelige hypotese fortsat holder.

I en tråd på et nationalistisk forum forklarede jeg for ganske nylig hvordan og hvorfor, Peterson tager fejl. Jeg vil her gengive mine pointer på dansk:

For det første bruger Peterson upræcise tal. Han påstår, at 2,3% af en given population vil være to standardafvigelser over gennemsnittet, mens kun 0,1% vil være tre standardafvigelser over gennemsnittet; de sande tal er imidlertid tættere på hhv. 2,28% og 0,135% (en betydelig forskel ift. sidstnævnte). Alene dette vil flytte den forventede jødiske overrepræsentation blandt folk med IQ 145+ fra 23:1 til “kun” ca. 17:1.

Men dette er ikke hans eneste fejltagelse. Jeg er enig i, at hvides IQ er tættere på 100 end på 105, og går derfor ind for denne rettelse; men skal man rette dette, må man også rette den jødiske IQ, som kun lader til at være omkring 110. Når dette gøres, falder andelen af jøder, der forventes at have en IQ på 145+ fra 2,28% helt ned til 0,982%. Pludselig har jøder kun 7,27 gange så stor chance som hvide for at have en IQ på 145+.

Det sidste sted, jeg mener, Peterson tager fejl, er, når han antager, at man behøver en IQ på mindst 145 for at blive “millionær eller milliardær”. Dette tal er ikke bare arbitrært, men også arbitrært højt, og det understøttes sjovt nok ikke med nogen data. Ifølge denne undersøgelse har 45% af milliardærer gået på en såkaldt “eliteskole”—dvs. et universitet, der ligger blandt den bedste procent ift. til en række amerikanske akademiske tests, som jeg gerne indrømmer, at jeg ikke har særlig god forstand på. Hvis dette kan oversættes til IQ, vil vi forvente, at disse 45% af milliardærer har en IQ på 135+. Det er selvfølgelig svært at sige noget præcist om de resterende 55% af milliardærer, men det forekommer mig ikke usandsynligt, at de vil være mindre intelligente end de 45%. Samtidig må man også antage, at den gennemsnitlige millionær er mindre intelligent end den gennemsnitlige milliardær.

Det virker altså ikke som en underdrivelse (snarere tværtimod) at sige, at den nedre IQ-grænse for “millionærer og milliardærer” er omkring 130. Hvis dette accepteres, er 9,12% af jøder og 2,28% af hvide kloge nok til at blive “millionærer eller milliardærer”, og den jødiske overrepræsentation burde derfor være præcis 4:1. Men Jordan Peterson har jo allerede vist os, at jøder (hvis vi altså godtager påstanden om, at de udgør 40% af Amerikas millionærer og milliardærer) på dette punkt nyder en overrepræsentation på op mod 23:1.

Efterlad et svar

12 Kommentarer på "Kendt psykolog siger forkerte ting om jødisk overrepræsentation"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

Hvor mange store mænd har igennem tiden ikke været forholdsvis fattige? Og fortæller du mig at en milionær neger rapper eller basket spiller er et geni? Hmmm

Mannheimer
Gæst

Jøder dominerer by far fup akademia som (((social science))), deres metale evner er stærk overvurderet. Det er deres snylter indretning i værtskulturen og gruppesrtrategi, der gør det muligt for dem at holde magtfulde positioner i samfundet. Læg hertil deres væsensforskellig moral fra den europæiske: for jøder er den blåøjede europæers ærebegreber og lysten til hæderligt hårdt arbejde totalt fremmed. “Fritz, hand me the gas!”

Claus
Gæst
Claus

Det Peterson bevidst undgår er den beviselige nepotisme og stammeloyalitet, som har gjort deres overrepræsentation i for jøder relevante institutioner og områder så vanvittig stor. Han VIL ikke se på hvad de reelt udfører af skidt, så han gør det til tør snak om IQ, og bruger det som undersiden af et bord hvor han kan tørre en ubekvem, slimet bussemand af.

Morten Norup
Gæst

Jøders / Satans afkoms højere IQ er skudt ned for længst. Det er naturligvis blot ækel jødisk propaganda.
– Derudover får jøder en uddannelse a la den overklassen stadigvæk gav deres børn i 1800-tallet.

Claus
Gæst
Claus

Ja, de værner deres egen dannelse og fordummer os.

Morten Norup
Gæst

Hvilket har virket til UG.
Jeg undrer mig personligt over at så få evner at bryde fri af den degenerede marxistiske indoktrinering og ikke ønsker at give eget afkom et bedre liv.
– Man lærer ikke sin døtre hvordan de finder en god mand, og omvendt.
– Man gider ikke at lære ungerne at læse og regne, det overlader man til i stedet til kommunisterne.
– Man vælger ikke en hustru, der ønsker at gå hjemme og påtage sig moderskabet.
– Man evner ikke at prioritere dels økonomisk og dels ift. sine værdier.
Listen er uden ende.