Danmarks værste politikreds

Spred kærligheden

Som statsforvaltningsgren er det danske politi i en ubekvem og besværlig situation. De er hæmmet i deres virkemidler i forhold til at bekæmpe den uhyrlige fremmedkriminalitet, retsvæsenet er svagt, blødsødent og aktivistisk og politiet presses politisk til at agere danskfjendtligt.

Nogen politikredse er dog værre end andre og vi har her fokus på en kreds, der lader til at være mere end ivrig for at gøre gale gerninger. På Dagens Blæser vil vi således for første gang kåre Danmarks værste politikreds, så man ved hvor i landet man skal tage sig i agt og har at gøre med myndigheder som ikke har danskes vel for øje.

*trommehvirvel* *båthorn*

Det er Syd- og Sønderjyllands politi.

Politiet ville skjule voldtægt på 14-årige i shoppingcenter

Syd- og Sønderjyllands Politi havde valgt ikke at informere offentligheden om seksuelle overgreb mod to 14-årige piger. Af hensyn til ofrene, lyder forklaringen fra politiet.

Den 31. marts anmeldte to 14-årige piger, at de var blevet voldtaget og forsøgt voldtaget i Broen Shopping i Esbjerg. Men politiet ville ikke offentliggøre anmeldelserne. Politiet havde nemlig ikke sagt et ord om hverken selve episoden, den efterfølgende anholdelse af de to formodede gerningsmænd, grundlovsforhøret, hvor de blev varetægtsfængslet, eller den efterfølgende fristforlængelse.

Det var først da JydskeVestkysten og andre medier begyndte at spørge til sagen, at oplysninger kom frem. Det skriver JydskeVestkysten.

“Vi vurderede, at der i denne sag var et særligt hensyn at tage til de to forurettede, der som bekendt kun er 14 år og netop havde været udsat for en stærkt traumatiserende oplevelse. Der var endvidere ikke behov for, at efterlyse de formodede gerningsmænd, da vi vidste, hvem de var. Derfor gik vi ikke ud i offentligheden med oplysninger om sagen. Generelt kan vi oplyse, at politiet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om vi selv skal gå offentligt ud i forhold til en sag. Det kan for eksempel være, hvis der er behov for at efterlyse mulige gerningsmænd. De formodede gerningsmænds nationalitet har ingen betydning for denne vurdering, uanset om der er tale om danskere eller udlændinge. Det er en konkret vurdering, politiet foretager,” svarer stabschef Lene Roesen i en mail til avisen.

Denne politikattedame og hendes ret så modbydelige politikreds har en yderst plettet historie, hvad angår seksuelle overfald på danske piger (som altid) begået af udlændinge. Det var i Haderslev der var en række vanvittige voldtægtsforsøg på åben gade, begået af de af politikerne inviterede asylansøgere. Samme sted som disse overgreb fandt sted besluttede det nu nedlagte Danskernes Parti at uddele den famøse asylspray (hårspray med mærkat påklistret). Kort tid efter kom det groteske kald fra daværende justitsmorder Søren Pind om at bekæmpe nationalister på lige fod med islamiske hellige krigere.

Et øjebliksbillede fra 2016 – et klovneår i dansk politik som ikke skulle blive det sidste.

Umiddelbart efter Pinds krav om heksejagt på modige dissidenter kom ransagningen af private hjem og efterfølgende de grinagtige anklager om at hårspray er våben. Disse vamle sager er her i 2018 endnu ikke afsluttede.

Danmark er ikke et seriøst land. Vi har ikke ytringsfrihed, vores demokrati er en farce og vores politimyndigheder er mere end ivrige for at være den aktive part i hvad der kan beskrives som en landsforræderisk jagt på nationalister, mens man samtidig skjuler de fremmedes komplet vederstyggelige gerninger for offentligheden.

Syd- og Sønderjyllands NKVD-central får ubetinget titlen som Danmarks værste politikreds. Har du en bedre kandidat, så kom gerne med den i kommentarfeltet. Lad os holde vores svigagtige myndigheder i skammens rampelys.

Efterlad et svar

Vær den første til at kommentere!

Informer om
avatar