Krigen mod Gyldent Daggry

Spred kærligheden

Allerede inden migrantinvasionen tog fart var Grækenland plaget af masseindvandring, korruption og udplyndring af et (((internationalt bankvæsen))) i samarbejde med det forbryderiske EU-apparat. Som det tredjestørste parti var Gyldent Daggry den enlige stemme, som udpegede fjenden og præsenterede vidtrækkende løsninger til gavn for det græske folk – og til skade for EU og bankerne. Det er set før i historien at nationalister der tager kampen op mod fremmede udbyttere af deres land, møder en vrede og modstand uden lige. Gyldent Daggry var og er ingen undtagelse.

Gyldent Daggry blev først udsat for en pressehetz, som dog ikke kunne skjule deres glimrende aktioner og gerninger, og dernæst kom etablissementets stormtropper, terroristiske kommunister, og begyndte at myrde Gyldendt Daggrys medlemmer. Med regimets accept har man kunnet konstatere, for anklagerne om at være en kriminel organisation blev ikke rettet mod antifa, men derimod Gyldent Daggry selv. Det skal pointeres at de venstreorienterede ikke havde nogen kvaler ved at påtage sig ansvaret for terrorangrebet. De havde heller ikke noget at frygte fra systemets side, så hvorfor ikke prale af sine mord?

De to vagter Giorgos Fountoulis og Manos Kapelonis der blev dræbt ved terrorangrebet foran et partikontor, november 2013. En tredje blev livsfarligt såret i skyderiet.

Efter terrorangrebet på Gyldent Daggry begyndte man forberedelserne til at bekæmpe bevægelsen juridisk, og på baggrund af diverse episoder og “ekspertvurderinger” (som vi kender dem fra DR), strikkede man anklager sammen og startede en sag mod 18 parlamentsmedlemmer og 69 øvrige højtstående medlemmer af Gyldent Daggry. Hvorfor møde sine politiske modstandere med argumenter når man kan forbyde deres eksistens i stedet? Det er sådan demokratiet fungerer overalt i Europa. Frihed og demokratiske værdier er i stigende grad synomymt med undertrykkelse af ytringsfrihed og jagt på dissidenter.

Tungtbevæbnede regimebøller fører den hurtigtsnakkende helteleder Nikos Michaloliakos bort i håndjern.

Der er gået lang tid og nu er det tydeligt, at selvom man aflyttede telefoner og fik adgang til sms’er, så er det ikke lykkedes at kæde Gyldent Daggry sammen med voldsepisoder, og den tynde kop te viser sig at være det rene vand. Om r̶e̶t̶s̶s̶a̶g̶e̶n̶ skueprocessen vil føre til total frifindelse for alle involverede, mangler vi stadig at se og man skal selvfølgelig ikke være alt for optimistisk på vore kammeraters vegne. Vi har jo set igen og igen af retssystemet i de fallerede vestlige demokratier, fra Europa til USA, ikke just er politisk neutrale. Men som det ser ud nu, kan man begynde at tro på at bevægelsen atter kan få arbejdsro, forhåbentlig store erstatninger og igen være bannerfører for en eksplicit nationalisme der i ord og handling kan inspirere langt mod nord.

Vi glæder os til en fremtid med mange sejre i horisonten fra Athen til Godthåb.

Efterlad et svar

2 Kommentarer på "Krigen mod Gyldent Daggry"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Ingolf Gaboldsen
Gæst
Ingolf Gaboldsen
Ja, venter bare på den dag pendulet svinger, så vi kan tage et endeligt opgør med venstreradikale voldspsykopater. I Danmark er det jo også legitimt, venstreradikale har uanset hvor meget lort de laver altid udsigt til jobs i Københavns Kommune, socialehjælpere på gadeplan, de så kan værge og lade LTF og andre perkerbander have ungdomslokaler, som de kan bruge som base til deres afpresning af butikker og sælge hash fra, bliver man gerne ansat som. Hvis man da ikke som Pelle Dragsted ender i folketinget. Mange af den af alen lange sager i socialsystemet om hvor belastet de selv og… Læs mere »