Viggo Kampmann: statsminister, filatelist, landsforræder

Det er bare en vits. Jeg ved ikke om Kampmann var frimærkesamler. Men han var en infam landsforræder. Om det hersker der ikke tvivl.

Hvorfor ville han ødelægge sit fædreland? Var det hans tætte samarbejde med den hæslige kommunistjøde Isi Grünbaum, som ledte ham mod helvede? Hvorfra kom Viggo Kampmanns ideologiske råddenskab?

Jeg ved det ikke.

Måske lå det i luften at Socialdemokratiet skulle spille en afgørende rolle i den skæbnesvangre indledning på den befolkningsudskiftning, som i dag har skabt det multikulturelle helvede med utalte ofre som Danmark er i dag. Partiet som helhed, men også enkeltpersonen Kampmann, har aldrig betalt for deres synder.

Hvad sagde Viggo Kampmann? Var Viggo en skidt karl, Claus? Det insinuerer du ligesom.

Ja, det gør jeg. Som afgået statsminister skrev Viggo Kampmann en kronik i Ekstra Bladet med titlen “Krapyl eller mennesker”, et startskud til den vamle retorik som skulle præge Danmark i årtier frem. Kampmann ignorerede som alle danske politikere de faldende fødselstal. Undlod at føre en sund familiepolitik. Kampmann agiterede for masseindvandring. Tvangstanken om at Danmark skulle bruge utallige brune hænder havde sat sig fast i det socialdemokratiske sind. Kursen var sat og Kampmanns eftermæle indsmurt i fæces.

“Det kan ikke uden videre løses ved en storstilet import af fremmed arbejdskraft, men hvorfor ikke begynde at vænne sig til, at andre også skulle kunne få del i vore goder og hjælpe til, at de ikke bliver mere knappe. Det er slet ikke for tidligt at begynde at gøre Danmark til landet, hvor man gerne vil have, at gæster slår sig mere varigt ned og føler sig hjemme”

Allerede på dette tidspunkt var tusindvis af tyrkere og andet udueligt skidtfolk strømmet ind over grænsen. Det var en helt ny ligegyldighed overfor Danmark og danskernes ret til deres eget land som viste sig hos Kampmann og hans lige. En normalisering af landsforræderi, om man vil. Kampmann så masseindvandring som ulandshjælp…

...”som kommer til udtryk ved, at vi begynder at behandle fremmedarbejderen, som vi gerne selv vil behandles”.

Hvis jeg er gæstearbejder vil jeg gerne behandles som en gæst. Jeg vil være ydmyg, lovlydig, høflig, taknemmelig og vide at mit gæstebud har en udløbsdato, efter hvilken jeg med tak vil drage hjem igen. Forhåbentlig efter at have ydet en værdig indsats og efterladt et godt indtryk hos min vært. Men Kampmann ville have nye indbyggere, ikke gæster. Hans appel til åbenhed og accept af de primitive horder fra fjerne kontinenter, som han ville placere permanent i folkets skød, var bestialsk. Satanisk.

Så når indvandringen løb løbsk fra start og blev til en decideret stormflod med menneskeretstyranniet og den katastrofale flygtningelov, så var det fordi politikerne på samvittighedsløs vis havde stukket kniven i Moder Danmarks ryg. Som i Sverige var intet overladt til tilfældighederne. Man ville ændre landet. Man ville have fremmede. Man ville dele Danmark med verden. Man insisterede på at stjæle Danmark fra folket. Give det væk. Skylle tusind års arv ud i lokummet.

Et ubegribeligt landsforræderi uden fortilfælde i vores lange historie.

Viggo Kampmann var én af stemmerne. Må han for evigt brænde i helvede.

Citatuddrag er hentet fra Peter Neerup Buhls seneste bog “Liberalfascismen”