Nu er det brune vm-hold på vej tilbage til Danmark. Ærgeligt at man ikke kunne holde visse elementer permanent på den rigtige side af grænsen dog.

Men gik det multikulturalistiske eksperiment godt?

Man skal jo på de racepluralistiske hold spille bare for kampen. Er gejsten så den samme som hvis man spiller som en etnisk enhed? For sine forfædre? For sit fædreland?

Næppe.

Når du vandrer ind på grønsværen i en lige linje og foran dig går et kulsort hoved uden synderlige tegn på intellektuel aktivitet, så splintres illusionen om at gå ind og spille for Danmark. Det er ligesom ikke det samme. Javist, nationalsangen afspilles og Sofadanmark sidder savlende parat til at heppe på Bobo, men gejsten for den danske spiller må alt andet lige mangle det sidste. Når man “pynter” sig med lånte negerfjer, så blegner glæden. Det er Kipketer om igen.

Det var en skændsel mod Danmark at Åge Hareide (antidansk norsk agent!) valgte at fylde truppen med afrikanere. En kæmpe skændsel. Selv Sverige stillede op med et mere etnisk rent hold end Danmark. Sverige! Vi valgte at gå Fuld Neger, og nu er det heldigvis slut. Gudskelov og tak for det. Morten Olsen startede det, Åge Hareide fuldførte det. Der er desværre nok ingen ende i sigte og glæden ved at heppe på det danske landshold må være et ungdomsminde.

Men rusen over en dansk sejr er stadig for fristende for normie-danskeren. Han vil kunne tolerere nok så mange negere. Polariseringen i samfundet er ikke heftig nok. Man er stadig ikke konsekvent med at vælge sin egen side på kort og lang sigt. Så Neger-Åge vil kunne stille med et muggihold næste gang. Og næste gang.

Men nu er mareridtet heldigvis ovre for denne gang. Afro-DBU tabte. Ingen vandt.