Afrikanske optøjer og massebrande i Frankrig (ultrachok)

Der virker som om der altid er optøjer i Frankrig. I gamle dage var det som regel sure landmænd, der blokerede trafik i Paris på grund af unfair baguettepriser hos EU. Eller noget. De sidste tyve år er det arabere og afrikanere, der bruger den mindste undskyldning for at vise deres dominans og territoriale overtagelse gennem angreb på frøgnaskende myndigheder.

Som vi kender det fra Danmark, så opfører den fremmede sig aggressivt og voldeligt i mødet med for eksempel politifolk, og disse konfrontationer eskalerer derfor. Nu er en afrikaner igen død og således stikkes bygninger, biler og andre førsteverdenskonstruktioner i brand. Biblioteker, politistationer, parkeringskældere og ikke mindst borgmesterens egen bil kan listes i Nantes som ofre for afrikanerens brug af ild.

The attacks started after Fofana was pulled over in his car by officers for an inspection. He was identified as a wanted suspect for drug trafficking, but was not carrying any identification.

After he provided a false name, the police tried to apprehend him. The nonwhite refused to surrender, and an altercation ensued. At some point in the struggle, an officer’s firearm went off, fatally wounding the nonwhite.

Riots also flared up in the Paris suburb of Garges-les-Gonesse where Fofana had previously lived.

Man kan læse om de omfattende ødelæggelser i New Observer’s artikel, men en finurlig detalje, som udstiller Klovnefrankrigs kapitulation overfor negerplagen, er værd at fokusere på: man har forbudt salg af benzin, fyrværkeri og benzindunke indtil 13. juli…

Ja, forbyd benzinen. Hvorfor ikke også forbyde de kondisko der bærer afrikanerne rundt?

Nuvel, hvis dette forbud var en lille detalje i bekæmpelsen af disse terroriserende udyr, hvor hovedelementet var varmt bly i sorte hoveder, så kunne man måske se det som en acceptabel ide. Men ingen af disse uhyrlige forbrydere møder konsekvenser for deres jihadbrande. Ingen. Der skulle sættes ind med maskingeværsild, nedrivning af deres bosteder, luftbombardementer og massedeportationer. Kun magt og vold er en sprogform der trænger ind hos M’Pupu og Abdullah, og det er ligeledes en bekæmpelse som vil være værdig overfor det franske folk. Det er altid værd at huske på at franskmænd i Frankrig, såvel som danskere i Danmark, tidligere boede i de mange bydele der i dag er fyldt med fremmede, primitive horder. Når disse skabninger, der har trængt de indfødte på flugt, kvittererer med brandterror og vold, så er den eneste oprejsning og respons at udradere dem med brutal magtudøvelse.

Men man forbyder i stedet salg af benzin.