Politisk ordfører for Venstre: etnisk udrensning NU!

 

Først og fremmest vil jeg gerne sige undskyld. Jeg laver normalt aldrig klikfælder som overskrifter, men den synd har jeg med ret stor sikkerhed begået her. Lad mig opridse kort: Venstre er et parti som man svært kan respektere. Man kan næsten bedre respektere de Radikale, for de soler sig i det mindste i deres landsforræderi, og fortæller Gud og hver mand hvorfor de bør føres til kranen. De sviger deres forfædre med åben pande. Det er ulækkert og perverst, men et eller andet sted ærligt.

Venstre er en konstruktion fra et reklamebureau. Hvad skal vi sige for at narre flest mulige på én gang? Hvilke personer bør repræsentere os? Hvilken symbolpolitik kan bedst muligt dulme vælgerne og de akutte problemer de påpeger som vigtige? Nu har de åbenbart set at Nye Borgerlige er kommet langt med “se mine frikadellenationale patter” og har således som politisk ordfører valgt en kvinde ved navn Britt Bager.

“Jeg er altså mega interesseret i politik og, ligesom, mine holdninger er vildt relevante og sådan noget, ligesom”. Nej, bare rolig hun taler flydende i floskler og intetsigende korrektheder som den gennemsnitlige samfundsnedbrydende politiker i Klovnedanmark.

Kattedame på støttehjul, som skal skovle flere stemmer ind med neutrale holdninger og mere-af-det-samme-retorik. Ja, kvinder bør ikke involvere sig i politik eller ledelse, men de passer måske godt ind i det demokratiske spil med at manipulere, spille på følelser og tale i langdrag uden substans. Det danske demokrati er allerede i sin konstruktion en katastrofe og er gennem den fatale brøler med at give kvinder stemmeret, blevet et feminiseret, samfundsødelæggende system der trækker Danmark ud over afgrunden. Ikke et sted hvor man forventer personer, der kan levere brandtaler som får folket klappende op at stå og klar til at ofre livet for deres sejrsvisioner.

Hos Venstre har Inger Støjberg, mest kendt for at savle over en afghansk bager fra det kriminelle miljø, været den såkaldte strammer hos Venstre. Damen der ikke som sådan ønsker nogen redning af Danmark gennem en egentlig ukompliceret repatrieringspolitik, men blot vil semi-begrænse indstrømningen til Danmark og lave en række pinlige symbolpolitiske ting sammen med den øvrige klovneregering. Dette er Venstres bedste bud på (ikke) at løse den multikulturelle knude de selv har skabt.

Men Britt Bager kommer vel susende med en kæberasler til Svage Inger, og sender hende til tælling, mens hun råber “hallo søster Dummkopf, skulle du ikke smide de perkere ud eller hva’?!?”? Hun hagler vel kritik ned over Støjberg for kun at have svage udsagn og endnu svagere politik? Nej. Nej, nej, nej, nej. Britt Bager er som Venstre-klatrere er flest. Hun er de fremmedes ven. En modvægt til Auschwitz-Inger. En Yin til Ingers gaskammer-Yang.

I et program kaldet Lippert erklærer hun, at selvom Venstre har lavet små stramninger, så har det været med tårerne boblende frem og absolut ikke en tilfredsstillende politisk proces. Ingers pralen over udlændingepolitiske ligegyldigheder er gået Britt Bager på.

– Jeg er sikker på, at når du tager den alleryderste i vores parti på udlændingeområdet, som jo nok er Inger Støjberg, og så mig, der tegner hele partiet, så står vi nødvendigvis ikke samme sted, fortæller Britt Bager.

– Vi er 34 mandater, og vi repræsenterer rigtig mange vælgere, og de vælgere har heller ikke samme synspunkt på det her. Så jeg synes, det er en kæmpe styrke, at der er plads til debat i et folketingslokale, forklarer hun.

Det er fint der er plads til forskellighed angående holdninger, men disse to opmærksomhedssøgende skabninger bør begge to holde sig i hjemmet og passe deres børn. I vores kvindedominerede politiske landskab vil ingen, lige fra kommunisterne til de ekstreeeme unge i DFU, være med til på nogen måde at sikre eksistensen af det danske folk. Således kan man ikke forvente noget fornuftigt fra det dominerende regeringsparti. Partiet hvor Inger Støjberg skulle være “den alleryderste”. Men hvis de havde en vision der gik længere end næste valg, og blot en flig af overlevelsestrang på Danmarks vegne, så valgte de en stærk person til at tegne Venstres politik. En person der kunne løsne op for den lammende politiske korrekthed og begynde for første gang i moderne tid at tage folkets interesser med sig ind på Borgen. At begynde at adressere det multikulturelle helvede. At påtage sig skylden. Og arbejde for en løsning.

Sådan burde Venstre repræsentere sin ghetto- og udlændingepolitik.

Nu giver jeg gerne gode råd, og ovenstående er det bedste man kan give til Venstre. At placere en intetsigende “midtersøgende” (ekstremistisk befolkningsudskifter), søvndyssende blondine som den person der skal udstikke tåbevisionerne, udstiller det kønsløse, handlingslammede Venstre. Men reklamebureauet har med sikkerhed givet dem alle de rigtige råd, og Britt Bager passer formentlig perfekt ind i deres medieprofil. Eller noget.