Samfundskontrakt

Jeg er ikke libertarianer. Jeg synes det er et semi-autistisk og komplet urealistisk ideal at have, og i en vis henseende så er det bare en utopisk konstruktion baseret på “ikke-aggressionsprincippet”, der af afveje vil opnå de trivselsforhold, som man i stedet kan få ved en eksplicit nationalistisk politik.

Grunden til at jeg skriver om det er, at jeg hørte en flok tidligere og nuværende libertarianere snakke om emnet i går. Der var et par gode pointer. Og for det samme man kan revse staten generelt, kan man i høj grad revse det nuværende Danmark. Skal vi indrette moderstaten som vi gør, og betale en enorm skattebyrde, så skal det være på baggrund af en striks, indforstået samfundskontrakt med alvorlige forpligtelser for opkræveren. Hør den indgående snak om libertarianisme, nationalisme, frihed og ytringsfrihed i The Daily Shoah, afnsit 327 på TRS.

Vi skal for de indkrævede penge have essentielle ting igen. Ikke bare pleje af syge og jævne veje, men også beskyttelse. Den danske stats opgave skal værne om det homogene folks eksistens på kort og lang sigt. Sikre trivsel indad og værne ydre grænser.

Den danske stat og det danske demokrati har svigtet totalt. Vi er dolket i ryggen af landsforrædere, såvel som overstatslige organer efter tilslutning til internationale institutioner. Følgerne er utallige og demokratiet har været det perfekte stillads til at iværksætte dette svigt. Suverænitetsafgivelse. Import af fremmed djævleyngel og disses ligestilling med danskere. Stemmeret til fremmede, pas til fremmede, porøse grænser og et asylsystem der giver retssikkerhed til illegalt invaderende muggier og andet ros. Abort. Nem adgang til skilsmisse. Homosvineri. Undergravning af familiens integritet. Feminisme. Og så fremdeles.

Alt sammen brud på samfundskontrakten. At have folk fra Mogadishu få indflydelse på danske valg udstiller at vores demokrati er en farce og vores folketingsvalg savner enhver legitimitet; et maddikefyldt, døende, landsskadeligt system. De ovennævnte punkter bør og skal en nationalistisk stat værne om. Jeg kan sagtens se hvorfor Weimarvesten fremdyrker libertarianere, som gennem denne ideologi effektivt vil sikre sig friheden til ikke at bo dør om dør med negere og svanser. Jeg kan ligeså tydeligt se, at disse i stimer er konverteret til et mere realistisk og handlekraftigt syn på sagen og har omfavnet hvid nationalisme. At tage sit eget parti; at kæmpe for eksistensen af sit folk og en fremtid for hvide børn, er meget mere meningsfyldt en måde at kæmpe på, end en ultraindividualistisk ideologi baseret på principper som kun engagerede hvide mænd med en IQ på omtrent 115 og over vil kunne forstå, acceptere og implementere. Kæmper man i stedet for en ideologi hvor folkets interesser sættes først i alle spørgsmål er det knapt så kompliceret og alle kan og vil entuastisk støtte nationalismen, når frugterne øjeblikkeligt høstes.

Vil man have de europæiske politikeres antinationale og folkefjendske indstilling tydeliggjort, så se på ovenstående afstemninger. Den globalistiske, rodløse elite har et program de vil have gennemført. De kan sagtens navigere i det svage demokratiske system. Stemmer folkene rigtigt, så fint. Stemmer de forkert, så prøver vi igen eller også ignoreres resultatet. Der er få protester over cirkusset og ingen der reelt truer tingenes gang.

Vi har brug for nye boller på suppen. Det bestående er i en dødsspiral. Svaret til dette er ikke libertarianisme. Det er nationalisme. Det er et Danmark, inklusiv Grønland, for danskerne. Det kan ske i din levetid. Eller måske først om 200 år. Men kampen er i gang og hænger du med hovedet så giv dig selv en lussing. Vi har brug for mænd der vil kæmpe og ikke passive padder, der sidder på deres hænder med en ironisk distance til virkeligheds diskurs.