Hvor venstreorienterede er kvinder?

Spred kærligheden

Vi har nok allesammen hørt det: når der er valg, er det ikke ligefrem de kvindelige vælgere, vi skal regne med, hvad angår at levere mandater til en (bare nogenlunde) nationalistisk regering. Jeg er dog snublet over nogle lidt interessante fakta, hvad dette angår. Jeg har ikke umiddelbart nogen forklaring på fænomenet, jeg vil skrive om, men tænkte, at jeg ville dele det, da det måske kunne interessere andre at vide.

Kvinder, der er markant mere venstreorienterede end mændene i deres land, lader ikke til overalt på samme måde at være et fænomen. Jeg vil forsøge at vise dette ved at gennemgå vælgerdata fra en række lande.

 

Danmark

 

Hvis vi starter herhjemme, viser en meningsmåling fra DR fra d. 20 august i år stort set dødt løb mellem blokkene. Rød blok står til 50,2% af stemmerne; men spurgte man kun de kvindelige vælgere ville rød bloks stemmeandel i stedet være 57,8%. Til sammenligning er det kun 42,5% af mænd, der ifølge den pågældende meningsmåling ønsker at stemme på rød blok.

Men det er jo bare blokkene, hvordan ser det ud for de enkelte partier? Folk, der læser Dagens Blæser, er nok mest interesserede i at vide, hvordan Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klarer sig blandt kvinder. Det må trods alt være vores bedste mulighed for at granske nationalfølelsen hos det svage køn.

Overordnet set står DF i den omtalte meningsmåling til 19,7% af stemmerne, mens NB står til 2,6%. Blandt kvinder er det dog sådan, at kun 18,1% ville stemme DF, mens støtten til NB er helt nede på 0,9%. Sidstnævnte ville altså slet ikke nå over spærregrænsen, hvis kun kvinder kunne stemme. Blandt mænd er det 21,4%, der ville stemme på DF, som de dermed ville gøre næsten lige så stort som Socialdemokratiet (der står til 23% af de mandlige stemmer); NB står til hele 4,3% af mændenes stemmer, og ville med andre ord overhale både SF og Alternativet, hvis kun mænd kunne stemme.

Vi ser altså en beskeden—men bestemt ikke ubetydelig—forskel i mænd og kvinders grad af støtte til DF, og en enorm forskel, når det kommer til NB. Mænd støtter DF 18% oftere end kvinder, men ønsker næsten 5 gange så ofte at stemme NB.

Det kunne dog tyde på, at det politiske skel mellem kønnene er større, når det kommer til fordelingspolitik, end når det kommer til indvandring. Ser man på de mest markedsliberale partier—LA og NB—står disse kun til hhv. 2,0% og, som før nævnt, 0,9% af kvindernes stemmer. Hos mændene er LA landets femtestørste parti, og står til 7% af stemmerne, mens NB, som jeg også allerede har nævnt, står til 4,3%. Mænd støtter altså LA 3,5 så ofte som kvinder. NB’s potentielle vælgerskare, der består af næsten fem mænd pr. kvinde, minder altså en del mere om LA’s, end den gør om DF’s.

Hvad angår de mest fordelingspolitisk venstreorienterede partier—SF, Enhedslisten og Alternativet—står disse disse til hhv. 11%, 6,2% og 4,8% af de kvindelige stemmer, men kun til hhv. 7,2%, 3, og 4,1% af de mandlige. Dvs. at Enhedslisten godt 50% oftere støttes af kvinder end mænd, mens kvindelige SF-vælgere er over dobbelt så hyppigt forekommende som de mandlige. Alternativet støttes imidlertid kun 17% oftere af kvinder end af mænd. Dette skyldes måske, at Alternativet (omend de ligger langt ude på den fordelingspolitiske venstrefløj) ikke støttes af folk, der går primært går op i fordelingspolitik, men snarere af folk, der ønsker at afskaffe Christiansborg til fordel for et cirkustelt (udstyret med sexgynger).

Dermed ikke sagt, at kvinder ikke også ligger til venstre for mænd, hvad angår indvandring. Vi kunne jo se, at DF var mindre populære blandt kvinder end blandt mænd, ligesom LA, der bestemt ikke er populære blandt kvinder, dog er mere populære end NB. Vi kan også kigge på De Radikale, der nok er Danmarks mest moderate parti, når det kommer til fordelingspolitik, men også er blandt de ihærdigste fortalere for befolkningsudskiftning. De står til 5,6% af stemmerne i meningsmålingen, jeg kigger på; men blandt kvinder står de til 6% og blandt mænd til kun 5,2%. Dvs. at kvinder støtter RV 15% oftere mænd gør.

Der er altså forskel på danske mænd og kvinder, når det kommer til holdninger til indvandringspolitik, men de er noget mindre end forskellen, hvad angår fordelingspolitik. Når kvinder oftere stemmer rødt end mænd, skal det (i hvert fald her i landet) nok altså mest ses som værende udtryk for sidstnævnte.

 

Sverige

 

Lad os kigge på vores naboland, der lige har haft (et skuffende) valg. Her står det umiddelbart noget værre til med kvinderne. Havde man alene spurgt mændene, var Sverigedemokraterne blevet det største parti med 24% af stemmerne. Alliancen, de borgerlige oppositionspartier, ville tilsammen have fået 40% af stemmerne, mens den venstreorienterede regering kun ville have fået kun ville have fået 33%. Blandt kvinder var det imidlertid kun 14%, der stemte imidlertid SD; alliancen fik de samme 40% som hos mændene, men regeringen ville til gengæld have fået 45% af stemmerne.

Man ser godt nok nogle af de samme fordelingspolititiske forskelle som i Danmark. Eksempelvis støttes Venstrepartiet, der vist mere eller mindre er Sveriges udgave af Enhedslisten, af 11% af kvinderne og 7% af mændene, hvilket jo netop minder enormt godt om den støtte Enhedslisten får fra hhv. mænd og kvinder her i landet. Dog er der ingen tvivl om, at den største partipolitiske kønsforskel er mht. støtte til SD, eftersom mænd godt 70% oftere end kvinder stemte SD.

 

Tyskland

 

Hos vores sydlige nabo står det (mindst) lige så slemt til med kvinderne som i Sverige. Også her er den største forskel mellem kønnene, når det kommer partivalg, indvandringspolitisk. 16% af tyske mænd stemte AfD ved sidste valg, i modsætning til kun 9% af kvinderne. Mænd støtter med andre ord AfD næsten 80% oftere end kvinder gør. Kvinder er til gengæld mere centrumhøjrevenlige end mændene (ikke at det er den store trøst); 37% af kvinderne stemte på Merkels CDU, mens kun 30% af mændene gjorde det samme. Desuden stemmer lidt flere kvinder end mænd på Die Grünen, mens det det omvendte gør sig gældende, når det kommer til det liberale FDP. Hvad angår de øvrige partier, lader der ikke til at være den store vælgermæssige kønsforskel.

 

USA

 

Jeg fokuserer egentlig på Europa i denne artikel, og det er jo efterhånden kun ca. 60% af Amerikas befolkning, der er af europæisk afstamning (omend europæisk-amerikanere stadig udgør ca. 70% af vælgerne); det er dog i grunden ikke så vigtigt, for om man udelukkende kigger på hvide amerikanere, eller på amerikanere generelt, ser man samme kønsmæssige vælgermønster. Blandt hvide amerikanere stemte 63% af mændene på Trump og på 31% på Hillary Clinton; 53% af hvide kvinder stemte på Trump og 43% på Hillary; af alle amerikanske mænd stemte 52% på Trump og 41% på Hillary, mens dette gjaldt for hhv. 41% og 54% af landets kvinder.

De amerikanske tal viser imidlertid noget andet interessant. De opdeler nemlig også folk efter køn og ægteskabelig status—og der er kun én af de fire grupper, man derved får, der foretrækker Trump frem for Hillary. Ugifte kvinder er, som man vel kunne forvente, politisk retarderede. 62% stemte på Hillary, 33% på Trump. Gifte kvinder og gifte mænd er begge marginalt pro-Hillary—gifte kvinder med 49% mod 47% til Trump og ugifte med 46% mod 45%. Blandt de gifte mænd var det 58%, der stemte på Trump, mens 37% stemte på Hillary.

 

Frankrig

 

Kigger vi på det franske præsidentvalg sidste år, lader det faktisk til, at Frankrigs kvinder er relativt politisk moderate, mens mændene oftere er at finde længere ude på begge de politiske fløje.

I første valgrunde stemte 25% af Frankrigs kvinder på Emmanuel Macron, mens 21% stemte på centrumhøjrekandidaten François Fillon. Det samme gjorde hhv. 23% og 18% af landets mænd. Den største forskel sås imidlertid ift. støtte til Benoît Hamon fra Frankrigs centrumvenstreorienterede Socialistparti—han fik 8% af kvindernes stemmer, men kun 4% af mændenes.

(Jeg mener selvfølgelig ikke, at man reelt kan anse Emmanuel Macron for at være en moderat politiker. Han er rabiat globalist, og derfor mindst lige så “venstreorienteret” (eller hvad nu ønsker at kalde det) som f.eks. Marine Le Pen er “højreorienteret” (eller hvad man nu ønsker at kalde det). Men det er tydeligt, at det er sådan, han fremstilles i medierne, og derfor er det også den opfattelse, den gennemsnitlige borger (desværre) får af ham. Jeg mener derfor godt, at man i en analyse som denne kan regne ham i blandt Frankrigs centrumkandidater.)

Bevæger vi os længere ud på fløjene, ser vi, at 5% af både mænd og kvinder stemte på den nationalkonservative Nicolas Dupont-Aignan. Marine Le Pen fik 24% af mændenes stemmer og 20% af kvindernes. Det er dog ikke kun den nationalsindede højrefløj, mændene lader til at være en smule gladere for; den socialistiske kandidat Jean-Luc Mélenchon fik 21% af de mandlige stemmer, men kun 17% af de kvindelige. De to kommunistiske kandidater (for selvfølgelig har Frankrig to kommunistiske præsidentkandidater) Nathalie Arthaud og Philippe Poutou var tilsyneladende lige populære hos mænd og kvinder og fik sammenlagt 2% af stemmerne fra begge køn.

I anden valgrunde stemte 68% af kvinder på Macron og 32% på Le Pen; 62% af mænd stemte på Macron, mens 38% stemte på Le Pen. Mændene var altså her klart mere højreorienterede end kvinderne, men forskellen var ikke enorm.

 

Italien

 

Det interessante fænomen, jeg beskrev i indledningen til artiklen, var egentlig mest noget, jeg havde bemærket i sammenhæng med det seneste valg i Italien. Jeg ved som sagt ikke, hvad det skyldes, men italienske kvinder er lige så højreorienterede som—hvis da ikke endda marginalt mere end—italienske mænd. (Se side 8 i denne rapport.)

Den tidligere premierminister Matteo Renzis centrumvenstrekoalition fik 22,9% af de mandlige såvel som de kvindelige stemmer. Kvinderne havde dog en marginalt større tendens til at stemme på koalitionens mere midtersøgende partier, mens mænd i marginalt højere grad stemte på det socialdemokratiske Demokratiske Parti.

Den populistiske Femstjernebevægelse, som jeg stadig ingen anelse har om, hvad går ind for (de lader til at være Alternativet minus dildo) fik 32,8% af mændenes stemmer og 32,9% af kvindernes.

Silvio Berlusconis centrumhøjrekoalition (som ophørte med at eksistere kort tid efter valget) fik 36,8% af stemmerne hos de mandlige vælgere og 37,1% hos de kvindelige. Berlusconis Forza Italia var en anelse mere populært blandt kvinder end blandt mænd (14,1% mod 13,8%) og det samme gjaldt Matteo Salvinis Lega (17,6% mod 17,1%). Til gengæld fik de nationalkonservative Fratelli d’Italia (“Pastaskruens Vogtere” “Italiens Brødre”) 4,6% af mændenes stemmer og 4,1% af kvindernes.

Liberi e Uguali (“Frie og Lige”)—en gruppe mindre partier, der var for venstreorienterede til at ville være en del af Renzis koalition—fik 3,5% af stemmerne hos de italienske mænd og 3,4% hos de italienske kvinder. Mænd støttede desuden med 4% af stemmerne ‘andre partier’ lidt oftere end kvinder, der kun stemte på disse ‘andre partier’ 3,7% af tiden. Dette fortæller os imidlertid ikke særlig meget, da denne kategori omfatter alt fra kommunistiske partier til fascister som CasaPound.

Det bliver tilsyneladende ved med at gå italienerne godt. Man ved, det kører for et land, når selv deres kvinder har nogenlunde fornuftige holdninger.

“Har du et bundt spaghetti i lommen, eller er du bare glad for at se mig?”

Efterlad et svar

12 Kommentarer på "Hvor venstreorienterede er kvinder?"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Kristian
Gæst

Så du siger at vi burde kidnappe en italiensk kvinde og at Christiansborg blot er et spirituelt cirkustelt?

Claus
Gæst
Claus

Sikke en udredning. Vi har åbenbart brug for noget olivenolienationalisme.

Andersen78
Gæst
Andersen78

Et valg er en måde at nå til en enighed uden brug af vold, men da alene mændene bliver indkaldt til militærtjeneste og I øvrigt er det køn, der må stå for beskyttelsen af det svage køn, når de 3gentligte kamphandlinger begynder og derudover naturligvis også udgør så langt størstedelen af den private sektor (skattegrundlaget), så er der vel ikke noget fornuftigt argument for at give kvinderne en politisk indflydelse?

Man må forstå den Franske- og russike “revolution” for at forstå hvorfor “man” ønskede at give kvinderne indflydelse.

Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Omfordeling er bare kvinder i en nøddeskal..

IngolfGaboldsen.
Gæst
IngolfGaboldsen.

Tænk på hvor mange der vokser op med en alene mor, også også kun har lærerinder i skolen.

De har jo ikke en chance.

LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

>demokrati
LOL

britta westrin
Gæst
britta westrin

Vi er ikke alle lige dumme, der er også kvinder der ønsker et muslimfrit land, ny regering, lukning af DR. o.s.v., men jeg kender desværre mange, både mænd og kvinder der ikke vil tale om nogle af de ting.

Den Funklende Vibe
Gæst
Den Funklende Vibe

Men fakta er at FÆRRE kvinder end mænd ønsker et ‘muslimfrit’ land, og at dette er en generelt tendens.

Egentligt burde nationalsindede kvinder faktisk være fortalere for en begrænsning af kvinders politiske indflydelse.

britta westrin
Gæst
britta westrin

Med de kvinder der sidder i Folketinget kan har du ret, men hvis du ser Facebook sider bl.a. imod halal slagtning ( her er det ikke dyrene der er focus på men muslimer), sider mod muslimer, ud af EU, imod indvandring, så er der mange kvinder der deltager. Tro du ikke vi prøver at overbeviser alle de andre, jeg er blevet uvenner med to, den ene en mand.

Den Funklende Vibe
Gæst
Den Funklende Vibe

Jeg tager ikke udgangspunkt i de kvinder der sidder i Folketinget, men i de tal der fremlægges i ovenstående artikel.

De tal tillader ingen anden konklusion end den, at Folketinget i et Danmark hvor kun mænd havde stemmeret ville være betydeligt mere højreorienteret end det er i dag.

britta westrin
Gæst
britta westrin

Jeg giver dig ret.

Max von Lützow
Gæst
Max von Lützow

Så længe at 90% af etnisk danske mænd ikke stemmer på partier som NB og DF, har vi ingen sag ift. at kritisere kvinder. Kig på bjælken i eget øje, etnisk danske mænd er også vanvittigt cucked i deres politiske overbevisninger.