I øjenhøjde med Sofadanmark

Spred kærligheden

Vi ved at rigtig mange danskere er pjattede med regimemediet Danmarks Radio. Især når de sender noget hvor man kan slukke lyset på tænkeetagen og bare slappe af, mens timerne ruller på uret. Vi kan ikke ud fra vores analyser se, om der er et overlap mellem vores læsere og DR-seere, men til dem der er, så har vi her en artikel baseret på en artikel om et tv-program. Sikke vi hygger os i denne lille andedam vi har. Læn dig tilbage, spænd sikkerhedsselen om vommen og nyd turen.

Bagedyst-Marianne gav dommerne salt-chok: Jeg er så flov!

40-årige Marianne havde ikke gemt saltbøtten langt nok væk, og derfor blev hendes citrontærter uspiselige.

A-hvad!! Salt i citrontærter?!? Hvad gik galt? Marianne altså! Kan vi få nogen detaljer med det vuns.

Hvis bare de to dommere i ‘Den store bagedyst’ havde nøjedes med at spise med øjnene, så havde Marianne Bjerring fået topkarakterer for sit mesterværk i program to af ‘Den store bagedyst’.

Men desværre for den 40-årige skolepædagog valgte Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen at smage på citrontærterne.

– Hva’ pokker?!, udbrød Katrine Foged Thomsen, før hun konkluderede, at Marianne havde brugt salt i stedet for sukker.

Oh shit, nibba! Det gør man bare ikke, det der! Hun havde bare lavet den mest delikate kage – fra udseendet at dømme, vel at mærke! Men så kom der lidt andre boller på suppen. Eller reaktioner fra dommernes sanseapparater. Der er der vist en del forskel på salt og sukker skulle jeg mene! Eller er det bare mig, kære læser! Ha ha ha ha.

Den fangede Marianne slet ikke til at begynde med, for hun var helt sikker på, at hun kun havde brugt en smule salt – i sin mørdej.

– Da jeg tog den store bøtte med salt op for at putte lidt i min mørdej, tænkte jeg netop på, at jeg skulle huske at have den væk igen. Det fik jeg så ikke, griner Marianne, som først efterfølgende kom til at tænke over, at det så var remoncen, der indeholdt en saltbombe.

Sort uheld, Marianne. Godt du kan smile af det nu, men det var nok ikke så sjovt i selv situationen. Hvad tænker man? Der er ligesom ikke noget man kan gøre. Skaden er sket og kameraerne ruller. Hvad man ved nok knapt hvad man skal gøre af sig selv i den situation. Kunne hun kravle ind i en tændstikæske, havde hun nok gjort det. I øvrigt en glimrende gennemgang af hændelsesforløbet fra DR. Selvom man ikke fik set programmet, så ruller begivenhederne afsted for ens indre øje, når man læser om Saltgate.

Marianne kan godt grine af det nu, men det kunne hun ikke, da det lige var sket. Og hun brød da også sammen under optagelserne.

– Da jeg satte mig ned på min plads og så de andre deltageres medlidende blikke, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage.

– I det hele taget havde jeg det ret underligt bagefter, og da jeg kom hjem. Og jeg må indrømme, at det fyldte en del for mig. Jeg havde jo øvet mig i de kager og brugt meget tid på det.

– Jeg var flov over mig selv. Jeg var flov over, at jeg lavede sådan en fejl. Tanken om, at så mange mennesker skal se det i fjernsynet, gjorde mig flov, forklarer hun og lægger ikke skjul på sin følelse:

– Det var helt klart en katastrofe-kage for mig.

Denne skæbnehistorie taler til mig. Den taler vel til os alle. Vi har alle været i en eller anden pinlig situation, hvor man ved, at der ikke kan rettes op på situationen. Mest af alt vil man bare ønske man kunne sætte sig ind i en tidsmaskine og nå 88 mil i timen. Men virkeligheden er en hård følgesvend, og man kan blot håbe at der er en lektie at lære i den pinlige stund. Det er blot nok ikke det man tænker, når man står i en træls situation og tårerne presser sig på.

‘Efterfølgende har den 40-årige skolepædagog fra Børkop banket sig sig oveni hovedet flere gange, for hvis hun havde været mere opmærksom, kunne hun måske have opdaget sin fejl lidt tidligere.

– Jeg så godt, at min remonce ikke smeltede ligeså meget som hjemme i min egen ovn. Men min mørdejsskaller kunne ikke tåle at bage længere, så jeg skyndte mig bare at putte min lemoncurd ovenpå, for ingen skulle se, at det ikke helt var, som det skulle være.

Faretegnene var der, men det sidste man tænker på er, at man skulle være kommet til at benytte salt i stedet for sukker. Helt usandsynligt at det skulle ske, faktisk. Der er overraskelser bag hvert hjørne og drama for alle licenspengene. Ikke underligt at de valgte at købe dette koncept.

– Jeg har det med at gøre ting lidt hurtigt, og nogle gange kan det også godt gå for hurtigt. Og hvis jeg så laver en fejl, eller der er noget, der ikke er, som det burde være, så kan jeg godt finde på at skjule det, så ingen ser det. Jeg kan godt have en tendens til at feje det ind under gulvtæppet, indrømmer hun.

Hun har altså lidt snydetendenser. Men hun anerkender i det mindste at det er en del af hendes natur. Yderst forfriskende! Det kunne Schlüter have lært noget af, må man sige!

Den slags kan man bare ikke, når man kommer 50 gram salt i i stedet for sukker. Og havde Marianne bare selv smagt på kagerne, havde hun helt sikkert selv fanget det.

I bagklogskabens uendeligt klare lys, kan man sige ditten og datten. Sket er sket. Men ja, hun ville helt sikkert have opdaget sin fejl, om bare hun havde lavet en lille smagsprøve. Klog af skade!

– De var jo uspiselige, det har dommerne ret i. Og jeg plejer altid at smage på mine ting, men jeg aner ganske enkelt ikke, hvorfor jeg ikke smagte på remoncen. Jeg følte mig bare rigtig godt med, og jeg havde godt styr på den udfordring. Jeg var overbevist om, at alt var godt.

Marianne har allerede flere gange fortalt, at hun normalt bager sig ud af kriser og dårligt humør, men denne gang var der ingen kære kage.

“Ingen kære kage”. Genialt! Sola Kruchov Sørensen har forfattet en helt fantastisk og virkelig kreativ artikel om dette bageprogram, fuld af overraskelser og inspirerende personligheder, som jeg kan relatere til.

En velfortjent anerkendelse til et stort dansk skrivetalent.

– Lige den katastrofe kunne jeg ikke bage mig ud af. Jeg havde brug for at glemme det og få det på afstand, så jeg holdt en bagefridag. Det kan man ellers normalt ikke tillade sig, når man er med i ‘Den store bagedyst’, fordi man skal forberede sig på næste optagelse. Men jeg skulle lige finde gejsten igen.

Marianne Bjerring havde gjort det så godt i programmets to første udfordringer, at hun trods sin fejl aldrig var i fare for at ryge ud af programmet.

Det blev i stedet programmets ældste deltager, Peter Wulff Nørholm, der måtte sige farvel og tak som første deltager.

Ak ja, nogen skal jo stemmes ud. Marianne blev trods sin store fejl. Så nu har hun nok lært at lave løbende smagskontrol, så hun ikke igen kommer til at forveksle ingredienserne! Men alt kan ske. Det har jeg trods alt lært.

Efterlad et svar

6 Kommentarer på "I øjenhøjde med Sofadanmark"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Daniel
Gæst
Daniel

Homolobbyen styrer også Den Store Bagedyst
http://www.uriasposten.net/archives/95279

Jeg er overrasket over at Uriasposten nævnte det men ikke Blæseren.

Lord Lolland
Redaktør

Claus har ikke fået penge nok af Putin i denne måned, så det er en stille protest over vores manglende betaling fra Kreml.

Eric Kreutzmann
Skribent

Sikke dog en utrolig og rørende fortælling. Nu kan ingen komme og sige, at folk, der ser den slags, blot er tanketomme NPC’er. For med al denne salt-og-sukker-hurlumhej er da virkelig noget, de på allerdybsindigste vis kan sætte sig ned og tænke over.

LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

Det er et af de mest sete programmer i Danmark… WEW

Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Det er dejligt at se folket samle sig og marchere sammen… over en socialistisk popsangers død..