Hjem / Andet / Nationalisme redder liv

Nationalisme redder liv

Dan Eriksson fortalte i Morgen med Svegot og videre i en kronik, en anekdote som er værd at videregive. Eriksson som var ledende medlem af Svenskernes Parti og sidenhen var med til at starte Radio Framåt, Motgift, Svegot og Det frie Sverige, var som ung med i Nationaldemokratisk Ungdom.

Han voksede op i Stockholm og i 90’erne (måske som i dag?) var det yderst nemt at få fat på stoffer, bløde som hårde. Dan Eriksson blev aldrig selv filtret ind i det, dels på grund af fokus på idræt men særligt på grund af hans nationalistiske engagement. Nationaldemokratisk Ungdom havde en stor og meget aktiv lokalafdeling, der lavede en masse aktiviteter. En af NDU’erne var en 16-årig gut ved navn Daniel, som kom fra et villakvarter. Han var gået med en kammerat til et NDU-møde, og blev efterfølgende aktivt medlem.

En dag kom han opgivende og fortalte, at han var tvunget til at stoppe sit nationalistiske engagement. Hans mor havde fundet en stak klistermærker, og det passede ikke ind i hendes verdensbillede at hendes søn var aktiv på den forkerte fløj. Dan Eriksson bad ham om at få moderen til at kontakte ham, så de kunne få det talt igennem. Dan fik per telefon aftalt et møde med hende. Han beskriver det således:

“Hans mor var velklædt og så ud til at have en form for kontorarbejde. Men jeg fik ikke mulighed for at småsludre med hende, for hun var meget oprørt og forklarede, at jeg skulle stoppe øjeblikkeligt med at trække hendes søn ned i sølet.

Jeg forsøgte at forhøre mig om, hvad hun troede vi rent faktisk stod for, men hun var totalt uinteresseret i at tale politik. Jeg forsøgte ligeledes at fortælle om hvordan situationen var i vores forstad, og at vi udgjorde en sund modpol mod stoffer og tvivlsom opførsel, som var yderst almindelig blandt de øvrige unge. Da var det hun sagde noget som jeg aldrig glemmer:

“Hellere at han bliver narkoman end nazist”.

Jeg troede ikke mine egne ører. Daniel forsvandt fra det nationale miljø og jeg har ikke truffet ham siden”.

 

Da Dan Eriksson så for et stykke tid siden talte med en anden gut fra den tid, som selv havde oplevet stofmisbrug og hjemløshed, så faldt snakken på Daniel. Da går det op for hans ven, hvem det er han snakker om. “Det har du ikke hørt? Han døde for flere år siden. Heroinoverdosis.”

Som Dan skriver, og som Daniels mor sikkert selvtilfreds tænkte til sønnens begravelse: I det mindste var han ikke nazist.

Jeg har ikke en pejling til hvor mange i Danmark der kunne lide den skæbne, men det er også et ekstremt eksempel. Nationalisme er ikke blot handling. Det er i højeste grad også selvforbedring. Når man har noget at stræbe for, noget der er uendeligt meget større end én selv som sølle individ, så har man også nogle idealer at leve op til. Sund livsstil, fysisk aktivitet, nej til stoffer, nej til porno og en afvisning af Weimardanmark som helhed, er helt naturlige konsekvenser af et engagement for familie, folk og fædreland. At nationalisme redder liv er ikke målet i sig selv, men denne dedikation af ens tid til noget der giver mening, der giver en håndfast forbindelse til en fjern fortid og en glorværdig fremtid, er noget vi skal se som en pligt. Det er ikke ok at ryge tjald. Eller sidde på sofaen og se Bagedysten. Frigør de mange spildtimer du har i et døgn til at forbedre dig selv.

Engager dig med ligesindede og udlev det guddommelige potentiale vi har fået i arv. Lad ingen fortælle dig at du ikke har ret til at kæmpe for folkets ret til Danmark. Fald ikke for fristelsen til at følge strømmen, om det så er forældre, skole, arbejde eller “venner” som vil trække dig tilbage som individ i den multikulturelle sump.

I min livstid.

Om Claus Boatsinker

Tjek også

Julen er her

Man kan aldrig helt få det som man vil have det. Jeg har som Blæser-diktator …

6
Efterlad et svar

avatar
 
6 Kommentartråde
0 Tråd kommentarer
2 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
6 Kommentarorer
LarsLarsenLars Agerbæk med æOversætterenPeterDen gamle Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Eric Kreutzmann
Skribent

At være villig til at ofre sit eget barn til stoffer, elendighed og død så man kan værdisignalere, må være noget nær det mest ekstreme eksempel, jeg har hørt, på den “respektable” middelklasses afskyelige og sjæleløse verdensopfattelse.

Den gamle
Gæst
Den gamle

Føj for en dårlig mor

Peter
Gæst
Peter

Nationalismen reddet mig ud af et stof-misbrug, så jeg kan nikke genkendende til det.

Historien om Daniel viser blot hvor sygeligt og hjernevasket mange mennesker er. Hans mor har hendes egen søns blod på hænder.

Oversætteren
Skribent

Rigtig flot skrevet. Nationalisme er netop det evige liv. Så længe der er Danskere og Europæere, vil jeg eksistere på denne planet..

Lars Agerbæk med æ
Gæst
Lars Agerbæk med æ

Klovne Verden overgår endnu engang fantasien

LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

Hvis bare de havde haft bagedysten dengang, han ville aldrig have fået den skæbne hvis han istedet havde brugt al sin tid på Sukker/Salt-gate… Tragisk.