Stram retorik

Det skal som det første fastslås, at undertegnet skribent IKKE er medlem af Stram Kurs og derfor ikke kan udtale sig officielt om Stram Kurs’ politik. Jeg har deltaget i demonstrationer afholdt af Stram Kurs og kan fortælle om mine oplevelser dér udelukkende som en privat person.

Man opdager hurtigt at alle spørgsmål fra publikum, til de demonstrationer afholdt af Stram Kurs, jeg har deltaget i, bare faktisk er de samme få spørgsmål igen og igen. De bliver omformuleret og mange blive sagt på utroligt dårligt Dansk, men i deres essens er de ens. Den forekommende liste over de spørgsmål man hører igen og igen vil ikke inkludere diverse tilråb så som racist, nazist, homo osv.

1: Hvorfor er du her?

Den hører man mest. Altså hvorfor er du, Rasmus Paludan, mødt op her i dag. Variationer kan lyde: ”Hvorfor kommer du lige her? Hvorfor besøger du ikke andre områder i Danmark?” Nu besøger Rasmus Paludan og Stram Kurs også andre steder i Danmark men grunden til, at de besøger ”udsatte områder” er jo, at mennesker der bor i disse områder ingen impulskontrol har og derfor skaber sig helt ekstremt. Dette giver nogle meget seværdige videoer, som så går viralt og giver partiet og sagen opmærksomhed. Det skal så siges, at det bestemt ikke kun er kulørte skabninger, der skaber sig. Det er bestemt også boomere der kommer udefra ghettoen og social klasse 5 Danskere, der åbenbart har underkastet sig de nye beboere i deres betonblokke. Det er bestemt ikke nok at være hvid til at være et ordentligt menneske. Der er mange af dem, der ønsker at ødelægge Danmark, der er hvide som sne, taler perfekt Dansk og hvor deres slægt har boet her i tusind år. Dem skal vi selvfølgelig også have gjort noget ved.

2: Burde du ikke bygge broer stedet for at splitte?

Dette er en anden klassiker og bruges også hele tiden af debattører, politikere og journalister. Argumentet går på at, hvis man bare er flink, bruger flere penge og bliver ved med det samme man har gjort de sidste 40 år, ja så skal det nok lige pludselig lykkes det hele. Det er simpelthen så latterligt, at dem der påpeger problemet bliver beskyldt for at have skabt det. Særligt idet at Stram Kurs jo kun har eksisteret i et par år. Vi vil ikke bruge mere tid på denne her latterlighed.

3: Generaliserer du ikke? Hvad med alle de gode indvandrere?

Dette er endnu en klassiker, man hører konstant overfor alle, der vover at udfordre samfundets nuværende paradigme. Ideen er, at man angriber en idé eller iagttagelse for at være for upræcis. Brug af argumentet starter som regel med ”jamen hvad så med”? Man kan ikke bevare Danmark fordi, at nogle indvandrere åbenbart er flinke. Man kan ikke forbyde abort fordi 2 aborter om året er pga. incest. Man kan ikke sige, at kvinder er bedre til at passe børn, fordi en mand engang var god til det osv. Nu er ALLE konklusioner jo generaliseringer, og hvis man aldrig kunne generalisere, så kunne man aldrig beslutte noget og have nogle holdninger overhovedet. Faktisk er udtalelsen, man må ikke generalisere en generalisering.

 

4: Personlig anekdote.

Denne hører man virkeligt også hele tiden. Dette retoriske greb er dog ikke så udbredt hos professionelle snakkere men meget udbredt blandt almindelige mennesker i landet. Det er simpelthen et så latterligt argument, at det er helt vildt, at nogen kan få sig selv til at bruge det. Det gør på ingen måder brug af logik, men er i stedet bare en flygtig følelse, der udover at være en absurd grov generalisering, også er et fint bevis på, at den nuværende opfattelse af demokrati i Vesten er stupidt. Men argumentet er simpelthen, at fordi en person har haft en god oplevelse med en indvandrer, så er der ingen problemer med indvandrere i Danmark. Man kan eventuelt referere her til Danmarks statistik og deres årlige publikation: Indvandrere i Danmark. Det er endda systemets egne tal.

 

5: Personangeb.

Disse adskiller sig ikke fra diverse tilråb meningsmæssigt, men er dog en anelse mere komplekse, når de bliver brugt som spørgsmål. Eksempler kan være ”Har du haft en dårlig oplevelse med indvandrere”. ”Har du haft en dårlig barndom, siden du er sådan her”? Osv. Osv. En måde at besvare sådan et angreb er simpelthen at udskamme spørgeren tilbage. Vi er tilbage i børnehaven med det man siger, er man selv.

6: Hvad med alle de Danskere, der konverterer til Islam?

Denne kommer ikke så tit, men bliver dog brugt til tider. Den er meget relateret til nummer 3. Altså: Hvis din holdning ikke er 100% procent rigtig i alle tilfælde, alle steder, alle tidspunkter og i alle dimensioner i dette kosmos, ja så er der ingen sandhed i noget af det, du siger overhovedet. En person kan sagtens bruge denne her og så 20 sekunder senere fortælle om den flinke fremmede, der hilste på dem en dag. Sandheden er jo, at dette er et meget lille problem og har ingen relevans på nuværende tidspunkt ift. de kæmpe problemer den Danske nation står overfor ligenu.

7: Hvor vil du sende Danske samfundstabere hen?

Denne er tæt beslægtet med ”Jamen der er da også mange Danskere, der begår kriminalitet”. Hvordan det retfærdigører, at man skal importere flere lav-iq mennesker, må vi lade stå usagt hen. Men der er dog en vigtig pointe til nationaltsindet her: Det er bestemt ikke nok at gøre noget ved kulørte lav iq-væsener. Det skal bestemt også gøres noget ved hvide lav-iq væsener. Men det ene udelukker jo bestemt ikke det andet.

Til sidst vil jeg opfordre alle Danskere til at støtte op om Stram Kurs. Vi har kun hinanden og har brug for alle mand. Sejr.