DR’s nærmest daglige muggipropaganda.

Spred kærligheden

Vores små øsamfund burde beskyttes, da deres små befolkninger og ringe størrelse er ekstra sårbare overfor ækle fremmede fra uhyggeligt barbariske lortehuller. Bevares, vores øvrige land er også sårbart, som jeg fik at se i Kolding i fredags; en by der er så overrendt af perkere i alle afskygninger, at den historiske bymidte mest mindede om et maddikefyldt lig. Tryk F for Kolding.

Men øerne. Tilbage til dem. Vi har nået et kritisk mugginiveau, og tiden er moden til at kræve handling og skrue op for retorikken. Når selv Ærø besudles af arabisk djævleyngel, så må handsken kastes. Vi mødes af endnu en skæbnehistorie, der skal menneskeliggøre folkedrabet på danskerne og få offerfolket til at føle sympati for den snart allestedsnærværende fysiske fjende. DR pumper disse ud som gjaldt det selve livet.

De har en temaserie som de beskriver således: “DR Mit Liv har mødt en række gæstfrie mennesker og fået et kig ind i deres unikke hjem. Du kommer blandt andet med inden for i en bil, i en gammel kirke, i en container, i et økologisk minisamfund og med ombord på et sejlskib.”

Forestil dig mit ultrachok, da jeg fandt ud af at et af disse “mennesker” var en umådeligt klam perker. Hvad skal vi vide om præcis denne stereotype, nordafrikanske lykkeridder? Fortæl, fortæl.

 

– Jeg har den holdning, at man nogle gange skal kaste sig spontant ud i ting. For meget tid giver tankerne frit spil, og så når man måske at fortryde noget, der kunne være endt lykkeligt.

Når du overvejer at kaste Amine bagbundet ind i et fly, just do it. Kast dig spontant ud i ting.

Det var Amines eget valg at flytte til en ø med det fællesskab og nærheden til alt og alle, man finder i så lille et samfund omringet af vand.

– I København hilser man ikke på folk på gaden, hvis man ikke kender dem. Det gør man her. Hvis jeg kommer ned på havnen, og en tysk familie har brug for hjælp med deres båd, tager jeg gerne en trosse og hiver dem ind. Det giver bare mening for mig at være sådan over for andre mennesker, siger Amine Kassim.

Jeg er sikker på at tyske turister, som rejser til en isoleret, idyllisk ø, væk fra Mutti Merkels multikultur, finder det super charmerende at de, selv på deres lille åndehul af en ferie, skal mødes af Ærøs muggibesættere. Ironisk at hans påfundne scenarie handler om at trække udlændinge i små både i land. Det har jo ført til ufattelige ulykker og lidelser, når Amine Kassims slags sidder i skroget.

Han sætter også pris på stilheden og muligheden for at trække sig tilbage og være alene på sit værelse eller på stranden med udkig over det sydfynske øhav og indsejlingen til Lillebælt.

Han oplevede en helt særlig imødekommenhed og åbenhed, kort efter han kom til Ærø. Gennem en vejleder på søfartsskolen kom han i kontakt med en familie i landsbyen Ommel, som åbnede deres dør og bød ham inden for som en ekstra søn.

De sagde til mig, at jeg bare skulle komme til dem, hvis jeg havde brug for hjælp eller for at snakke. De er blevet som en ekstra familie for mig. Min danske familie, siger Amine Kassim.

Der er altid venligboere, som savler for at stikke deres folk i ryggen. Også på Ærø. Disse NPCs skal blot fortælles, at kærlighed til sin familie, sit folk, sine forfædre og sit land er den rette godhedssignalering. Så er de ultranationalister. En opgave der venter.

Bip-bip… Folk fra andet kontinent = folk på flugt = skal beskyttes = skal have “tryghed. Nu fotograferer DR mig. Jeg er god. Jeg bekræftes. Fortsæt ad sti: multikultur.

Men seriøst, se lige originalbilledet (det nederste!). I Sverige kalder de dem batikhekse. Disse usle kællinger, som nærer de fremmede, fra hvilke så mange mord, voldtægter og ressourcedræn stammer, ved deres barm; ofte i deres seng. De kalder dem børn, selvom det er voksne mænd. De er feminister, men vil have åbne grænser for præcis de grupper af indvandrere som voldtager dem. Vores samfunds trivsel afhænger af at kvinder tildeles deres traditionelle roller – og kun disse – og at denne samfundsnedbrydende “frigørelse” rulles helt og aldeles tilbage over tid. Ikke umuligt, da det rent faktisk bringer lykke til begge køn.

 

Amine Kassim er vokset op knap 2700 kilometer fra Ærø i Marokkos folkerige hovedstad Rabat og i Københavns-området, som han flyttede til med sin mor som 14-årig.

Det var derfor en stor omvæltning for ham, da han to år senere sejlede med færgen fra Svendborg til havnen i Ærøskøbing.

Med alle sine ting pakket i en bil kom han uden at vide ret meget om stedet. Velkommen til dit nye liv, unge mand. Find dig til rette og skab dig en tilværelse.

– Jeg kan huske, at jeg bad til Gud om, at her ville være en fodboldbane. Han må have lyttet, for her var flere af dem. Det gjorde mig helt vildt glad, siger Amine Kassim.

Han har fået mange venner gennem fodboldklubben.

– Jeg fornemmer, at folk kan lide mig, for den jeg er, og når jeg bliver spurgt, hvor jeg kommer fra, svarer jeg med stolthed: Ærø, siger Amine Kassim, der har været dansk statsborger siden 2016.

Jeg ville gerne se navnene på de politikere der stemte for at denne indtrænger, der fra et standard u-land i fredstid har vadet ind over vores ubeskyttede grænse, skulle ligestilles med det folk der har boet på denne lillebitte plet i årtusinder. Var det enstemmigt? Vi ved det er alle partierne i vores “””strammerregering”””. Men var det også DF? Jeg er lidt nysgerrig. Men i 2016 som året før og året før, kastes rødbedpas i grams, og cementerer den galoperende befolkningsudskiftning. Landsforræderiet har et omgang man knapt fatter.

I dag har han svært ved at forestille sig at bo andre steder.

Så lad mig give dig et eller flere forslag, din usle perker.

Han har gjort meget for at falde til og finde sin plads i det lille ø-samfund. Læst hf i søfart og fortsat på uddannelsen til skibsfører, som han afslutter med topkarakterer til sommer.

Arbejdet på en restaurant, på en friskole og i et asylcenter, hvor han lærte unge om at holde sig ude af kriminalitet eller hvad de nu “var havnet i af problemer”, som han udtrykker det.

– Det handler for mig om at give dem et håb om, at de kan blive til noget. Om at vejlede og om at være et forbillede og et levende bevis på, hvor langt man kan komme med vilje og lysten til at lære. Også selvom man bor på en ø med færre muligheder end inde på fastlandet.

En muggi arbejder med andre muggier, fortæller dem at de skal dæmpe deres dræber- og røvelyst. De får det hele gratis. Ja, de fatter det knapt.

Ikke et kritisk ord. Ikke et kvart afsnit til de ærøboere som ønsker at deres ø skal bevares dansk. Kun marokkansk navlepilleri i en nærmest uendelig ordstrøm. Perkerpropaganda anno 2018. DR har ingen bremse. Men én dag. Én skønne dag slipper vores kollektive tålmodighed op, og så lukker vi deres frække, landsforræderiske løgnemunde (i overensstemmelse med gældende love og regler).

Daglige artikler = daglige kommentarer. Fedt koncept. Lad os prøve.

Efterlad et svar

4 Kommentarer på "DR’s nærmest daglige muggipropaganda."

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Kvinder er jo kun imod voldtægt, hvis de bliver begået af betamænd..

Goseph
Gæst
Goseph

DR er seriøst noget af det allermest kvalmende, anti-danske propaganda. Det er mig en gåde at der ikke er flere (((semitiske))) ansatte, men de går vel bare efter nogle agendaer sat op af en dyb stat. Kattedamer er en plage der skal slås hårdt ned på, de er dyriske og dødsensfarlige for civilisationer.

Lord of the Frogs
Gæst
Lord of the Frogs

Ledelsen udstikker retningen og der er nogle tunge af dem placeret strategisk rigtig og udskamning er et temmelig stærkt våben.

Tom Venster
Gæst

Mediene er virkelig folkets fiende. De trenger ikke engang å være infisert av shekelsteiner, det er nok at de fullstendig mangler evnen til å tenke selv og gjentar det gjeldende narrativ til en intetanende befolkning. NPC-mediene kommer til å få sine munner lukket for seg en vakker dag!