Dagens Blæser Nyheder uden for pædagogisk rækkevidde
Noget der altid har generet mig grusomt, længe før jeg blev verdenskendt hadprædikant, var folk med åndssvage navne. Det er slemt nok at hedde semi-normale navne som Pelle og Malthe, men forældres mani med at give deres børn latterlige klovnenavne, de som unikke skampletter skal slæbe rundt på hele livet, må og skal stoppes. Det er på listen over ting som et nationalistisk Stordanmark vil knuse.
Negere elsker “høje kommaer”. Det er et velkendt fænomen.
Navlepillende forældre, som foragter almindelige, smukke, danske navne og i deres dyrkelse af det unikke individ giver deres børn spassernavne som Sne eller Paprika, skulle fysisk straffes på bytorvet. Men ikke kun cirkusnavne er tilladte. Også almindelige navne bliver ændret, så ingen, absolut ingen, har nogen mulighed for at vide hvordan det skal staves, når vedkommende stakkel siger “jeg hedder Christophpher”. Her er 10 navne som i 2017 blev blåstemplet af en eller anden navnefjendsk embedsmand:
Cassper – Må den mor der fandt det smart at tilføje et s få dunket sit hoved i toiletvand.
Dorrtea – Det ekstra r skal udløse 88 piskeslag med en glasskårsindsmurt superpisk
Isabbel – Det siger sig selv at et ekstra b placerer trykket anderledes. Men disse hipsterforældre vil vel alligevel insistere på, at deres afkoms tåbestempel skal udtales på vanlig vis? Det er ikke kun et slag mod barnet men også en fuckfinger til selve det danske sprog. 5 år i sproglejr til disse forældre.
Josefiine – At malplacere et i dér, er som at give sit barn et selvmordsbælte på og sende det ud i verdenen. Ja, barnet er et offer men også en uvillig terrorist, da uskyldige i omgivelserne vil skulle have at gøre med hendes idiotiske navn.
Julliee – Har far og mor sammen fundet på det navn, så skulle deres navne tvangsændres til henholdsvis Spade McRøvhulsfjæs og Fester Slamhore. Hvad tænker de på, disse forældre?? Julliee?
Jyytthe – Jeg bliver faktisk ganske arrig af disse forældres arrogance overfor dansk navngivning og deres implicitte afstandstagen fra de mange slægter før dem, der på respektfuld vis gav deres poder smukke, danske navne. Ofte navne som gik igen i familien og af den grund havde særlig betydning. Jyytthe er et råb om hjælp. Disse forældre leder efter mening med tilværelsen, men finder det ikke i deres chipspose eller i Netflix’ udbud af judeoslam. Så derfor Jyytthe (?).
Kirssten – Bare slå jer selv i hovedet med et stykke jern, tak. Normale navne ingen kan stave til er åbenbart et ideal for visse inkompetente forældre.
Pernnille – Nej, usle spader. Sådan staver man ikke til Pernille. Giv jeres datter et rigtigt navn. Idioter.
Sopphus – 500 stokkeslag i issen. Mellem hvert slag skal de stave til Sofus.
Astrrid – Hvorfor vil mor proppe et r ind? Det vides ikke. Men det burde selvfølgelig være forbudt ved lov.
Gud den almægtige, hvor var det i grunden trættende. Man kan læse sig til at 97% af alle børn i dag har et unikt navn. Der proppes mellemnavne ind, moderens efternavn sættes ind, vokaler og konsonanter indsættes vilkårligt og det er det vilde vesten. Præcis som samfundet generelt er vores navnemæssige fællesskab i opløsning. Alle er deres egen ø.
Navneloven blev ændret i 1982 og der er kommet yderligere reguleringer siden da. Det skal rulles tilbage, så vi kan få stoppet dette vanvid. Vi har et rigt navneudbud der rækker tusindvis af år tilbage i Danmarks historie. Det er ikke mangel på navne, der præger valget, når en lille ny dansker skal navngives. Det er egohipsterforældre, som vil fravriste sig deres tilhørsforhold og skabe omvandrende mikroaggressioner. “Ja, Bo. Med syv o’er. Jeg er speciel.”
Numerologer skal brændes på bålet som hekse. Kvinder skal tage deres mands efternavn, efter indtil giftemålet at have båret deres fars. Børn får familiens – faderens – efternavn. Det er en smuk tradition. Og en nødvendig tradition. Det skal reguleres hårdt, kan vi med lethed konstatere. Ellers kalder mor sin datter for Jyytthe. Suk.
Er der undtagelser der bekræfter reglen? Ja. Ja, det er der.
Jeg er Claus. Og det bliver jeg ved med at være.
“Hvad er dit navn?..”
“Sofus, med to p’er.”