Historien om negeren der skrev med sprittusch i en synagoge

Spred kærligheden

En skrækkelig lille historie fra den israelske udpost New York. ADVARSEL: jeg vil nu beskrive det uhyggelige angreb på Union Temple of Brooklyn. Vend dine børns ansigter væk fra skærmen, og forklar dem senere hvordan en sådan ondskab kan eksistere.

En væg inde i en synagoge blev udsat for en sprittusch. Den vilde gerningsmand skriblede “jews better be ready” og “die jew rats we are here” (formentlig med den korrektur; billeddokumentation findes ikke).

Stakkels væg. Er det den første af seks millioner vægge, der skal udsættes for sprittuschens had?

Borgmester Bill de Blasio var STRAKS ude at (over)reagere, deltog i shabat-ritualer i synagogen om fredagen og udtalte at dette var “en horribel gerning baseret på had” og tilføjede at det var “dybt rystende for alle New Yorkere”.

Hvilken sprittusch.

Guvernør Andrew Cuomo vil ikke lade Bill de Blasio stå alene i manegen i fuldt klovnekostume og danse for jøderne, så han blæste alle omkuld med denne uvirkelige, officielle udtalelse som måske kunne have været på sin plads, hvis en neutronbombe var sprunget.

“I am disgusted by the discovery of anti-Semitic graffiti at a house of worship in Brooklyn.

Sprittusch-angrebet i 2018. Never forgetti.

At a time when the nation is still reeling from the attack at the Tree of Life synagogue in Pittsburgh, New Yorkers stand united with the Jewish community and against hate in all its forms.

Det er jo løgn. De hvide er flygtet fra byen og gnidninger mellem de mange forskellige etniske grupper, der er strømmet til fra alverdens værste lortehuller, er veldokumenterede. Ikke mindst de mange brune etniciteters konflikter med de hensynsløse, magtfulde jødeenklaver.

“In New York, we have zero tolerance for discrimination in our laws or in our spirit. I have directed the State’s Hate Crimes Task Force to investigate this hideous act and hold those responsible accountable to the full extent of the law.

Der blev skriblet på en væg. Hvis man er i tvivl om hvorvidt jøder har en særstatus, så skulle denne bizarre skrivelse, samt inddragelsen af en statslig indsatsgruppe mod hadforbrydelser, tjene som et skrækeksempel. Ikke mindst set i lyset på de altid fraværende fordømmelser, når hvide dagligt dræbes i brutale mord, alene baseret på deres amerikanske (hvide) herkomst.

“As Governor, I am also doing everything in my power to ensure our religious institutions are free from violence and intolerance. This week, we announced the launch of an additional $10 million grant program to help protect New York’s non-public schools and cultural centers, including religious-based institutions. “The disgusting rhetoric and heinous violence in this nation has reached a fever pitch and is ripping at the fabric of America, and it must stop. In New York, we have forged community through chords of commonality and we will always stand together against hate and discrimination.”

Ja, masseindvandringen og den demografiske, folkemorderiske omvæltning som (((Hart Celler Act)) udløste i 1965, har revet USA itu, og splittelsen, konflikterne og konsekvenserne af multikultur udspiller sig dagligt. Ikke mindst i New York. Den modbydelige, antihvide retorik skal rigtig nok stoppes, og der bør laves straksindgreb per dekret mod den folkefjendske løgnepresse.

Gerningsmanden – hvem førte tuschen?

Gerningsmanden: en hvid neonnazistisk, højreradikal, fascistisk racist fra KKK, forklædt som kannibal.

Ja, det var igen ikke den rigtige gerningsmand; ikke den gerningsmand løgnepressen savlende ledte efter. Det var en homofil neger ved navn James Polite. Hvem er han? Hvad drev ham til at angribe en uskyldig jødevæg med en sprittusch?

Det er så godt som altid jøder der selv udfører antisemitiske angreb. Alternativt sure negere eller arabere. Denne gang var ingen undtagelse.

Hans plejeforældre var af jødisk herkomst, og han blev hvervet til en bøsseparade (dette er ikke satire) til at arbejde for byrådsmedlem Christine Quinn, i en enhed der skulle bekæmpe had og diskrimination. Hans skæbne der bragte ham hjem til møntklipperne, affødte en større jubelreportage i den ekstremistiske jødeavis New York Times. Lad os se uddrag fra den artikel.

After Years in Foster Care, Intern ‘Adopted’ by City Hall Catches a Break

James Polite spent much of his childhood in foster care.

In high school alone, Mr. Polite estimates, he was placed in 10 different homes.

He found encouragement as a volunteer in his teens, registering voters and canvassing neighborhoods in New York City during Barack Obama’s first presidential bid. (((Mentors on the campaign trail))) urged him to pursue higher education.

In 2008, at a gay pride rally for Mr. Obama, Mr. Polite met Christine C. Quinn, then the City Council speaker.

Ms. Quinn still remembers their introduction on the steps of City Hall. “James was telling me his story,” she recalled recently in an interview. “And I said, ‘Do you have an internship?’ And he said ‘No.’ And I said, ‘Well, you do now.’”
Please disable your ad blocker
Advertising helps fund Times journalism.

Nein.

Ms. Quinn believed Mr. Polite could defy the statistics.

After graduating from high school, Mr. Polite enrolled in a preparatory year at Brandeis. But he felt pressure mounting as he neared his 21st birthday, which would mark the end of foster care services, including money for room and board.

Months before that birthday, a Brooklyn couple learned about the possibility of fostering him. The couple, (((Josh Waletzky))) and (((Jenny Levison))), said they had wanted to foster an “L.G.B.T.Q. youth” on the brink of aging out of the system.

En større mulighed for rodløse, liberale jøder for at godhedssignalere findes vist næppe. En bøsseneger med læbestift. Gibs, gibs, gibs.

Although Mr. Polite was not legally adopted — his relationship with his biological parents has improved in recent years — Ms. Levison called it a “moral adoption.” He says he considers the couple his second set of parents.

Despite the assistance, Mr. Polite struggled at Brandeis. Smoking marijuana, he said, became a coping mechanism to manage his stress.

At skulle dele lejlighed med hr. og fru Bergblattstein, kan drive enhver neger til stofmisbrugets helle.

Mr. Polite hopes to graduate in May with degrees in African-American studies and political science, and took two classes over the summer to stay on pace. In June, Children’s Aid used $856 from the Neediest Cases Fund for school supplies and fees not covered by his financial aid package.

Penge i lommen til at færdiggøre Afrikastudier. Vi har at gøre med en storhjernet neger.

Lad os se nogle billeder fra hans helvede i hjemmet hos hans ejere:

“Han spiller skak, goyim. Hans herkomst og opvækst til trods, er han ligesom os.” Åh, New York Times.

Skakscene 2. Klar til optagelse.

Stærke, ubrydelige bånd mellem Bantu og Ashkenazi! Kun melanin adskiller denne sammentømrede duo.

Hver dag meldte rejselysten sig. Vi forstår.

Studér udtrykket hos denne jødinde. Jeg ser ikke en kærlig moderskikkelse. Nærmere en selvtilfreds socialrådgiver der fremviser hendes projekt, hendes niggerpokal.

James Polite, der udførte det største neonnazistiske sprtittuschangreb på det jødiske diaspora i dette århundrede, blev drevet til sin terrordåd af vedholdende nærkontakt med dette grumme folk. Det lader til at være den åbenlyse forklaring og Occams ragekniv skal ikke fornægtes.

Løsningen til at undgå disse angreb er at fjerne årsagen til dem. Uden nærkontakt med jøder, ingen spritttusch-bærende goyim der drives til vanvid. Vi skal hurtigst muligt lære at leve adskilt og få flyttet alle jøder hjem til Israel.

Det er drastisk, men der skal drastiske midler til hvis vi vil slippe for hadfyldte beskeder skrevet med sprittusch. Det vil jeg! Aldrig igen. Aldrig.

Efterlad et svar

7 Kommentarer på "Historien om negeren der skrev med sprittusch i en synagoge"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Hasso C.
Gæst
Hasso C.

Hvad fanden er der galt med diese mennesker? I stedet for at glæde sig over den relativt optimistiske afslutning af sagen, bitcher de og moaner.

De var trods alt utroligt heldige, dette par libtarderede idioter. Havde det ikke lykkedes dem at indpode i deres stedsønnike en smule behov for literært udtryk, kunne han i stedet have halshugget dem og solgt kødet til en kosher slagter. Så meget humørsans vil selv en moderat dopet neger have på en god dag.

Peace.

knud eriksen
Gæst

Kære Boatsinker. Sidder lige og læser den skønne artikel om negeren og jødesmovsen. Bliver så pludselig bestyrtet, over at du, Boatsinker, skriver ANDGREB. Allerede i ANDEN linje. Det må være dit latente andehad, der springer frem. Arbejd dog med dette afskyelige andehad og skriv ANGREB som det højt civiliserede menneske, jeg fornemmer, du er helt nede på bunden

Claus
Gæst
Claus

Stort næb…. Rodløse…. Stol ikke på en and.

zyklon brusenbadenstein
Gæst
zyklon brusenbadenstein

Nyt udtryk for hebræerne: sprittusch-angrebs overlever.

Mon ikke nogle få gazilliarder shekel i erstatning fra os gojer kan bøde lidt på miseren?

Jeg føler mig helt skyldig.

Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Virkeligheden overgår fantasien..

Hasso C.
Gæst
Hasso C.

De kalder det re-fi, for reality fiction, vist nok.