Midtvejsvalget i USA—et nogenlunde resultat (opdateret)

Spred kærligheden

Så er midtvejsvalget i USA overstået. Det er faktisk ved at være et stykke tid siden. Jeg ville vente med at skrive om det, til alle stemmerne var talt; men det tager tilsyneladende så lang tid, at der næppe vil være noget tilnærmelsesvist nyhedsværdigt over resultatet til den tid.

Det ser ud til, at Republikanerne mister omkring 30 medlemmer af Repræsentanternes Hus, men at de til gengæld går fra 51 til 54 senatorer. De udvider altså deres flertal i Senatet, men mister desværre flertallet i Repræsentanternes Hus. Sidstnævnte er selvfølgelig skuffende, men på ingen måde usædvanligt. Den siddende præsidents parti går stort set altid tilbage ved de amerikanske midtvejsvalg. Fremgangen i Senatet er til gengæld et historisk godt resultat; så vidt jeg kan se, var sidste gang en amerikansk præsidents parti så større fremgang i Senatet ved et midtvejsvalg end i denne omgang helt tilbage i 1962 under John F. Kennedy.

Nedenfor ses, for sammenlignelighedens skyld, resultater ved midtvejsvalg i løbet af de sidste par årtier. Tallene repræsenterer, hvor meget den siddende præsidents parti er gået frem eller tilbage i hhv. Huset og Senatet.

  Hus Senat
1990 -1 -8
1994 -54 -9
1998 0 -4
2002 +8 +1
2006 -30 -6
2010 -63 -6
2014 -13 -9
2018 -30 +3

Lige en hurtig gennemgang til de, der måske ikke forstår sig så godt på amerikansk politik: amerikanerne har et tokammersystem, ligesom f.eks. briterne; Repræsentanternes Hus er den amerikanske Kongres’ underhus, mens Senatet er overhuset. Førstnævnte har 435 medlemmer og sidstnævnte har 100 (foruden vicepræsidenten, der de jure er Senatets formand, og som kan træde ind og afgøre en afstemning, hvis resultatet er 50-50).

Både medlemmer af Huset og af Senatet kan sende lovforslag til afstemning, men disse kan kun vedtages, hvis der er flertal for dem i begge kamre. Desuden er det udelukkende Repræsentanternes hus, der kan foreslå lovgivning, der medfører skatteopkrævning, brug af offentlige midler, osv. Alt dette taget i betragtning kan det altså godt blive svært for at Trump at få bygget en grænsemur. I hvert fald hvis han ikke kan finde på en måde at gøre dette udenom Kongressen.

Eller, for den sags skyld, med mindre man simpelthen kan få nogle få demokrater til at stemme for muren. Det ser ud til, at Republikanerne ender med 205 pladser i Repræsentanternes Hus—man skal, som folk nok kan regne ud, bruge 218 stemmer i Huset for at have flertal. Dvs. at man (hvis vi antager, at alle republikanere stemmer for) skal overtale 13 af de 230 demokrater. Alle medlemmer af Huset er til valg hvert andet år (i modsætning til senatorer, der sidder i 6 år ad gangen), hvorfor demokrater i relativt konservative områder, der ved, at de meget vel kan være på vej ud igen allerede i 2020, kunne tænkes at føle sig nødsaget til at støtte Trumps mur. Dette virker dog som en lidt tvivlsom strategi. Det er kun realistisk hvis mere eller mindre alle Husets republikanere stemmer for; men de af dem, der befinder sig i mere venstreorienterede dele af landet, har jo samme problem som demokrater i konservative områder.

Når det kommer til at godkende regeringsmedlemmer, som Trump udpeger, er dette til gengæld alene Senatets opgave. Derfor vil det øgede flertal muligvis kunne skabe en stærkere Trump-regering. Denne kunne man jo f.eks. håbe, kom til at inkludere den særdeles fornuftige Kris Kobach, som netop har tabt guvernørvalget i sin hjemstat Kansas. Også godkendelse af højesteretskandidater er noget, Senatet står for. Dette kan måske blive relevant, da helbreddet muligvis ikke er det bedste for Højesterettens ældste dommer, den 85-årige og særdeles stornæsede Ruth Bader Ginsburg. Med 54 senatorer i stedet for blot 51 kan man forhåbentlig undgå en Kavanaugh 2.0-situation.

Sagt kort: selvom det bestemt ikke er positivt, at Republikanerne ikke formåede at beholde flertallet i begge kamre, er det heller ikke noget at sortpille over. Det var som sagt et forventeligt resultat, der ikke siger noget unikt dårligt om Trump-regeringen. Samtidig kan i hvert fald nogle vigtige ting udrettes pga. det gode valgresultat i Senatet.

 

OPDATERING: i Arizona, der ellers så ud til at være en klar republikansk sejr, ser det nu ud til, at den demokratiske kandidat fører. Hvis dette ikke ændrer sig, kommer Republikanerne selvfølgelig til at stå med 53 senatorer valget, ikke 54.

Efterlad et svar

7 Kommentarer på "Midtvejsvalget i USA—et nogenlunde resultat (opdateret)"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Claus
Gæst
Claus

Et ok valg, men jeg er glad for at jeg ikke tog mig en fridag.

Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Du glemte at nævne, at flere republikanske senatorer, der modarbejdede Trumps program, er røget ud og flere pro-trump republikanske senatorer er kommet ind. Der har også en stor betydning ift. udpegning af eventuelle nye ministre og højesteretsdommere.

Tom Venster
Gæst

Veldig god analyse. Valget kunne ha gått bedre, men det var å forvente. Det var også morsomt å se pressekonferansen etter valget hvor Trump slo seg løs og viste at han ikke var stort bekymret for hva som skjer videre. Han kan – som du påpeker – gjøre mye interessant selv uten Representantenes Hus.

Lord of the Frogs
Admin

Det interessant ved dette midtvejsvalg er al den leflen for de sorte og andre minoriteter, resulterede i ingenting. De sorte stemte overvældende på demokraterne (90%).

Hvad værre er, er at Florida samtidig vedtog en lov der giver 1,5 million, ja million, indsatte stemmeret, overvejende sorte. Det kan betyde Florida ender med at blive permanent blå, demografien i Texas ser heller ikke god ud og chancen for Texas også bliver blå i 2020 er faktisk større end man regner med, for ikke at nævne flere andre sydlige stater.

Tick tock

JarlEgbert
Gæst
JarlEgbert

I det mindste var der ingen såkaldt “blå bølge”. Men hvis den mur ikke kommer op inden 2020, så tror jeg godt Trump at skyde en hvid pil efter at blive genvalgt.

Tik tok, kammerat…Texas bliver brunere og brunere.

Daniel
Gæst
Daniel

Jeg syntes det er værd at nævne at kandidaten Arthur Jones fik 26% selvom alle tog afstand til ham i begge partier (og masser af NGOere)
https://eu.usatoday.com/story/news/politics/elections/2018/11/07/holocaust-denier-neo-nazi-arthur-jones-chicago-illinois-dan-lipinski/1918933002/

Det er meget overraskende for mig. Jeg troede at han højest ville få 5%