Hjem / Akbaring / Den store benzin-intifada

Den store benzin-intifada

Jeg forstår ikke helt den franske folkesjæl. Måske er det fordi jeg ikke har talt med franskmænd og gennem samtale dannet mig mit eget nuancerede billede. Jeg kan kun komme med en vurdering af deres sindelag ud fra et helikopterperspektiv.

Udsigten til en kortere arbejdsuge eller EU-tilskud til særlige erhvervsgrupper kan virkelig få dem op at køre.

Negere og arabere der sætter tusind biler i brand og smadrer hele bydele, udløser ingen reaktion.

Det er gentagne eksempler, der over mange år kan siges at danne et mønster.

En moderat, men helt sikkert irriterende afgiftsregulering på brændstof får 282.000 mennesker på gaden, med døde og hundredevis af sårede som konsekvens. Mkay.

Der er nok at gå amok over i Frankrig. Det er der også i Danmark. Men heroppe får hverken brandbeskatning eller uhyrlig fremmedkriminalitet danskerne på gaden. Vi har ikke nået punktet hvor vi af egen drift gejles op og siger nok er nok. “Varde brændt ned til grunden efter Venstres udspil til grøn omstilling” er ikke en realistisk overskrift. Men i Frankrig er der ikke nogen facistliste.

De anledninger de bruger til at lave landsdækkende frø-chimpouts på, er for mig besynderlige og det jeg vil kalde ubetydelige bagateller. De ting der derimod burde være grønt lys til at gå totalt b̶a̶n̶a̶n̶a̶s̶  baguette, udløser overhovedet ikke nogen reaktion. Heller ikke en forsinket en af slagsen i form af en Front National-præsident.

I stedet vælger de en Goldman Sachs globalist, som de efterfølgende protesterer imod, fordi han…. ja, hvorfor? Han er jo den han var før de valgte ham, og passer sit embede i præcis denne eurokratiske, globalistiske og folkefjendske ånd.

Det er som om at det franske folk vil have en leder at gå på gaden imod. Men det virker tosset. Måske er der flere lag i dette. Det kan da være. Jeg er egentlig mest interesseret i at vide om det så er muligt at kanalisere denne betydelige energi ind i en kamp for det franske folks eksistens. Selv de gråhårede gik grassat i denne aktion. Hvis disse reumatiske rødvinsdrankere kan overtales til at flække nogle algierske pandeskaller, så er der håb endnu.

Har du dybere indsigt i hvorfor de har en benzin-intifada, så må du gerne udpensle den nedenfor.

Oui, oui. Hurr-hurr. Tour de France, enfant terrible pommes de terre, Tintin.

BONUS:

Et kunstværk. Balsam til din sjæl og dine øjenæbler.

 

Om Claus Boatsinker

Tjek også

F for RED ICE

Den sorte sol vil rejse sig som fuglen Føniks Som vi så havde storkapitalens nyttige …

2
Efterlad et svar

avatar
 
2 Kommentartråde
0 Tråd kommentarer
2 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
2 Kommentarorer
OversætterenEn russisk flod Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
En russisk flod
Gæst
En russisk flod

I opløbet til den franske revolution i 1789 havde korn høsten slået fejl i et par år, som førte til at prisen for brød steg, og den almindelige franskmand kunne forvente at bruge op til 88% af sin løn bare på brød (inden brødkrisen lå det på omkring 50%).

Brødprisen sammenlagt med heftige afgifter på salt, gjorde åbenbart franskmændene så sure at guillotinen blev nødvendig. Der var selvfølgelig flere faktorer i optakten til den franske revolution, men ikke at have adgang til mad for rimelige priser var nok en essentiel del. I nyere tid kan man også se på det arabiske forår, da der er en meget god korrelation mellem hvornår der udbrød optøjer mod regeringen i et pågældende land og prisen for brød.

Så det er vel ikke noget nyt at franskmændene går på gaden, når basale ting som brød eller brændstof bliver for dyrt, men som du påpeger, Claus, så burde det også give mening at man støvede guillotinen af når millioner af voldelige undermennesker slår sit folk ihjel, nasser på systemet, ødelægger ens personlige ejendom, får landets byer til at ligne en typisk afrikansk by og på andre måder yder kulturelt berigelse.

Oversætteren
Skribent

Jamen kan de ikke bare spise kage og cykle?