Paven i U-vending: imod homofile i præstetøj

Paven er ikke længere til Grindr. Han finder diskret sine negere i kødrummet.

Verden er i chok. Efter konsekvent at have holdt hånden over bæskubbermafiaen, der i stor stil gennem mange år har inficeret den katolske kirke som en immunforsvarssvækkende virus, skifter pave Frands angiveligt kurs. Nu har drengekneppere ikke længere hans vatikanale blå stempel, hvis man skal tro en ny bog, “The Strength Of Vocation”. Det kan selvfølgelig også være, at pavens betragtninger stammer fra en ghost writer?

In the book, the pope recounts an interview he had with missionary Fernando Prado, who asked him whether homosexuality was a problem, suggesting that it is not a big deal for priests to be homosexual since it is “just an expression of an affection.”

“That’s a mistake,” Francis replied. “It’s not just an expression of an affection. In consecrated and priestly life, there’s no room for that kind of affection.”

Hmm ja, mildest talt. Hvis ikke den katolske kirke har kappet alle bånd til biblen og dens øvrige teologiske baggage, ligesom den danske folkekirke har gjort, så er sodomi en dødssynd, der helt korrekt bør udløse en stening eller lignende eksekvering. Så at sige at præstegerningen ikke har plads til dette “udtryk for ømhed” (at trodse gud ved at onanere i en anden mands røvhul) er en yderst mild formulering. Jesus.

The pontiff reiterated Church teaching “that people with that kind of ingrained tendency should not be accepted into the ministry or consecrated life. The ministry or the consecrated life is not his place.”

The pope’s words were his strongest to date on the problem with homosexuality in the priesthood and follows on serious allegations that the Church’s problems with sexual abuse are rooted in the presence of a “homosexual network” among clergy and bishops.

In a bombshell report last August, former papal nuncio Archbishop Carlo Maria Viganò tied the abuse crisis in the Church as well as cover-ups by bishops to an extensive “homosexual network” in the Church.

Med tanke på at disse homoer får lov at skabe dårlig reklame år efter år, ved at misbruge drengebørn, uden andre konsekvenser end at blive rokeret rundt i det katolske system, eller i nogle tilfælde miste deres titler, så kan man formode at disse svanseterroristers magt går højt op i systemet (her menes ikke tarmsystemet). Deres magt penetrerer den katolske kirke, lader det til, og deres indflydelse går dybt, dybt ind i kirkens inderste. Sørgeligt.

Homokulten er lidt som plottet i gyserfilmen The Stuff (1985). De skaber med deres misbrug nye misbrugere, som igen skaber nye misbrugere. En ond, brun cirkel. En udmærket sammenligning, faktisk.  Ham gutten ovenfor minder i øvrigt om Andrew Anglin. Måske var hans far b-filmstjerne?

Alt der kunne (og skulle) gå galt med vatikankonsil 2 i 1959, gik galt. Pave Johannes d. 23. ville “åbne vinduet til kirken og lade noget (((frisk luft))) komme ind”. Det blev gjort og siden har kirken høstet frugterne af denne undergravende virksomhed.

Dagens Blæser har talt med pave Frands, og bringer selvfølgelig et par udtalelser:

DB: Nå, så kom der et kursskifte. Er det korrekt at du nu er imod homopræster?

Frands: Tja, tjo, det er ikke så vigtigt. Det der er vigtigt, det jeg vil tale om, er krisen. Flygtningekrisen. Vi må hjælpe folk på flugt. Det er mit budskab. Folk flygter. Ok? De flygter. Forstår du? Kirken vil åbne døren til alles hjem, så folk på flugt fra krig, fattigdom, dårligt vejr, en kryds-og-tværs der ikke vil gå op og lignende, kan få ly for deres skæbnestorm.

DB: Historien om den bamhjertige samaritaner, der ofte refereres til, er jo stik modsat det du taler for. Samaritten fandt en mand i nød, dumpede ham af det første og bedste sted, og gav ham midler til et enkelt måltid. Han tog ham ikke med på en lang rejse til sit eget hus med henblik på et permanent ophold.

Frands: La-la-la-la-la-la-la-la! Jeg kan ikke høre dig. Ups, mine fingre sad fast i mine ører et kort øjeblik. Noget med at hjælpe negere, sagde du? Ja, vi skal finde folk der har lysten til at invade-, komme til Vesten, hvor de kan få den bamhjertige hjælp de ønsker. Afrika har stor brug for vores velsignende hånd, og de har jo 3 milliarder bonusnegere, som vi skal have bragt til vort hus, amen. Ser du en neger, så se ham som din nabo. Kys hans fødder, tøm din tegnebog. Det er guds vilje, goyi-, jeg mener, min medkristne kristen. Amen.

DB: Det virker mere aktivistisk end det har rod i kristendommens tekster. Er du kristen?

Frands: Hvem skal afgøre det? Kun gud. Er danske præster ikke kristne? Hvad insinuerer du?

DB: Nej, de velsigner homoer, blandt andet. Og agiterer for folkedrab gennem befolkningsudskiftning. De arbejder for djævlen selv, vil jeg forsigtigt mene. Satans tjenere, om du vil.

Frands: Djævlen, gud… Grænsen mellem godt og ondt er flydende. Lidt ligesom i de nye Star Wars film. Den gamle europæiske, firkantede opfattelse af verden, med tydelige markeringer af det gode og det onde, er ovre. Vi omfavner den nye tid og den katolske kirke skal vise vejen.

DB: Tak, Frands. Pøj-pøj med det hele.

Frands: Shalom, farewell, auf wiedersehen, adieu!

“Var mit interview med Blæseren ok, Lord Moishe?”