En ting der virkelig gør at det synes op ad bakke med en nationalistisk linje i Weimarvesten, er den grænseløse, hæmningsløse nultolerance for dissidenter den globalistiske elite besidder. Vi husker hvordan det gik med Syrien, hvor USA, Israel og Saudiarabien knapt havde leveret våben til Al Qaeda, Al Nusra og FSA inden Helle Thorning og resten af det forbryderiske pak havde erklæret Assad for “illegitim” og givet nøglerne til ambassaden til sminkede jihadkrigere. Det blev arkiveret i min cringe-mappe.
Fordi “illegitim”.
Hvis nogen pludselig dukker op og demonstrerer med Soros-agtige slogans og professionelt konstruerede skilte og plakater, og din regering samtidig er på konfrontationskurs med GloboHomo, så kan du godt synke en klump og forberede dig på ballade.
Juan Guaido. Ham har EU valgt til præsident i Venezuela. En slags mestizo-Macron. Gad vide om han også har arbejdet for Rothschild og Goldman Sachs?
Nu kom turen til Venezuela. Det var åbenbart en tand for besværligt andre steder p.t., så vi napper et “regimeskifte” i Venezuela, rofl. Først kom vicepræsident Mike Pence og raslede med sablerne på bizar vis, og så helt ud af det blå kom Trump, EU og en håndfuld vassalstater og sagde at Maduro ikke længere var præsident.
Det virker som en fjern æra, da Pence var et varmt, folkekært meme. Nu viser han sine sande, rodløse farver.
De viftede med (((tryllestaven))) og så blev oppositionsleder Juan Guaido den nye præsident.
Hvad fanden i helvede foregår der? Kan vores udenrigspolitik blive mere pinlig? Har vi intet lært de sidste 30 år? Er dette retoriske spørgsmål?
Jeg er ikke fan af kryptobuschaufføren Maduro. Jeg er generelt ikke optaget af mestizo-helvedet kendt som Venezuela. Deres ærgelige situation med at have pumpet oliepenge i deres 75 IQ-befolkning, baseret på en høj oliepris, er helt deres egen sag. At deres økonomi er kollapset på grund af olieprisernes normalisering er helt udenfor min interessesfære. Men jeg får en fæl smag i munden af det her. Jødepressen har gået agurk i to år med deres løgnehistorier om russisk indblanding i amerikanske valg og alt man har er historier om facebook-annoncer for småbeløb og anklager om Twitter-konti.
Samtidig blander man sig åbenlyst i valghandlinger i Rusland, Ukraine og hvor ved jeg. Fordi “demokrati”.
Nu føler man at man har så tilstrækkelig stor magt at man unilateralt kan udpege en præsident i Venezuela, trods at der er en folkevalgt præsident i forvejen. Gennemført sy’t. Som en dobbelt provokation har USA, med skumbøssen Marco Rubio i spidsen, nægtet at trække deres diplomater ud af Venezuela, trods regeringens udsmidning af dem efter kupforsøget. De mener ikke at Maduro har autoritet, så de bruger deres ambassade som en “hvad vil du gøre?” ting. Det er uhørte niveauer af frækhed.
Hvornår gav vi uvalgte EU-skrankepaver ret til fra Bruxelles at udpege præsidenter på den anden side af jordkloden? Var det i 90 vi stemte om det? Jeg kan snart ikke huske det.
Det er den sande bekymring: når der i Europa eller andensteds kommer en nationalistisk, folkelig regering, der vil rydde op efter den moderne æras katastrofe, vil de selvsamme globalister så sige “nix, dutter ikke, vi erklærer den socialliberale oppositionsleder som legitim leder”? Det er jo ret sandsynligt. EU har tidligere sanktioneret Østrig for at stemme forkert, og lavet barnlige manifestationer mod Front National, så GloboHomoShlomoGayPlex har ingen skrupler. PayPal, Facebook, Twitter, Apple og så videre kobler sig jo også på disse ting. Maduro har nok allerede mistet sin Patreon.
Af taktiske grunde og af principielle grunde fordømmer Dagens Blæser dette kup og siger “Mucho respeto del governmente Maduros y marchucar el judio!”
OBS: Jeg ændrer øjeblikkeligt holdning til hele situationen hvis Trump eller andre erlærer Løkke for illegitim og gør Mikkel ‘nigger’ Andersson til fører.
Der er altid tæt løb med hvem der skriver de bedste artikler. Er det Dagens Blæser med denne artikel der vinder ugens artikel eller er det Syrienblog med denne artikel syrienblog.net/2019/01/23/syrer-fik-asyl-fra-onde-assad-ville-dolke-vantro-i-koebenhavn-af-pligt/ der vinder ugens artikel hos mig. Jeg må sige at sidstenævnte artikel nok vinder prisen igen, den er så god at den ikke kan gøres bedre.