Hjem / Uncategorized / Færre opholdstilladelser til muggier end sidste år, men stadig for mange

Færre opholdstilladelser til muggier end sidste år, men stadig for mange

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet udstedtes der i 2017 76.828 opholdstilladelser. Det tal faldt i 2018 til 76.132. Kigger vi på opholdstilladelser i sammenhæng med asyl og familiesammenføringer er disse dog faldet mere markant: i 2017 fik 2.750 asyl, mens hele 7.790* blev familiesammenført (dvs. at i alt 10.540 enten fik asyl eller blev familiesammenført); i 2018 var disse tal faldet til hhv. 1.652 og 5.233 (dvs. i alt 6.885). Der er altså tale om et fald på ca. 35%

(*Den pågældende kategori hedder egentlig ‘familiesammenføringsområdet mv.’, og de 7.790 dækker reelt også over f.eks. nogle hundrede adoptionssager.)

Antallet af opholdstilladelser i sammenhæng med erhverv er til gengæld steget fra 12.749 i 2017 til 14.353 i 2018, studierelaterede opholdstilladelser er steget fra 15.302 til 15.819 og opholdstilladelser til EU- eller EØS-borgere er steget fra 38.237 til 39.075. Sidstnævnte er vel relativt uproblematisk, da folk i denne kategori må antages at være europæere (der kan selvfølgelig være enkelte ikke ikke-europæere, der er statsborgere i et EU-land, blandt dem).

Erhvervs- og studierelaterede opholdstilladelser bør kigges nærmere på. Men inden da vil jeg vende tilbage til asyl og familiesammenføringer. I 2017 var de ivrigste asylansøgere syrere (863 ansøgere), efterfulgt af eritreanere (370 ansøgere), efterfulgt af marokkanere (326 ansøgere—hey, de hoveder skærer jo ikke sig selv af). I 2018 har eritreanerne (656 ansøgere) overhalet syrerne (598 ansøgere), mens tredjepladsen nu indtages af georgiere (396 ansøgere—overraskende, men det kunne vel være værre).

I det mindste kan de vel hjælpe os med at vinde OL i vægtløftning.

Overordnet set var antallet af asylansøgere i 2018 nogenlunde det samme som året før (3.523 vs. 3.500). Det er selvfølgelig rart at vide, da det umiddelbart viser, at det lavere antal opholdstilladelser ikke blot skyldes færre ansøgere. Selvfølgelig er det ikke sådan, at alle, der har fået opholdstilladelse i 2018, nødvendigvis har søgt asyl samme år, så det lavere antal kan måske til dels skyldes, at man er ved at være færdig med at behandle de enorme antal, der kom hertil i 2014 og 2015.

I 2017 lykkedes det 7.015 at blive familiesammenført, mens 2.637 fik afslag på samme; i 2018 fik 4.602 tilladelse, mens 2.254 fik afslag. Det er altså en ændring fra ca. 2,66 tilladelser pr. afslag til kun ca. 2,04. Taget i betragtning af hvilke lande, der oftest ansøger om familiesammenføring (Syrien, Eritrea, Thailand, Filippinerne, Tyrkiet), virker det jo næppe positivt, at godkendelsesprocenten er så høj. Til gengæld går det tilsyneladende den rigtige vej.

Det viser sig imidlertid, at der, i hvert fald når det kommer til ægtefællesammenføring, er stor forskel, alt efter hvor ægtefællen kommer fra. Gifter man sig med en thai, en filippiner, en vietnameser, el.lign., er man tilsyneladende så godt som garanteret at få hende til Danmark.

“Mange tak, Dansk Folkeparti!”

Det er dog ikke helt så nemt for muggimænd at få deres muggikoner hertil. Og det er sågar blevet sværere. I 2017 var der godt 50% chance for ægtefællesammenføring for syrere og knap 50% for eritreanere. I 2018 er chancen for disse to grupper faldet til hhv. 1/3 og 1/4. Andre muggietniciteter såsom tyrkere, pakistanere og afghanere har relativt lettere ved at få ægtefællesammenføring—det er dog i 2018 blevet sværere for sidstnævnte.

Men tilbage til erhvervs- og uddannelsesrelaterede opholdstilladelser. Der gives ikke en fuldkommen opgørelse over, hvem vi giver de erhvervsrelaterede opholdstilladelser til, men en stor del af dem, faktisk godt 30%, er åbenbart indere. Jeg ved ikke, om regeringen planlægger at udfase støtten til offentlige toiletter—det er umiddelbart den eneste forklaring, jeg kan få til at give mening. Derudover er knap 13% ukrainere, 10% kinesere og 8% amerikanere. Det virker altså mest sandsynligt, at over halvdelen af erhvervsrelaterede opholdstilladelser gives til folk, der ikke er af europæisk herkomst. Når antallet af disse opholdstilladelser er steget med 1.604 (fra 12.749 til 14.353), må der altså være tale om op mod 1.000 flere ikkeeuropæere i 2018 end i 2017.

Når det kommer til de uddannelsesrelaterede opholdstilladelser ser det en kende mere europæisk ud. Her er landet med flest opholdstilladelser USA, og Australien er også at finde på listen. Men det er imidlertid også Kina, Indien og, af en eller anden grund, Nepal. Uddannelseskategorien indeholder også au pair-piger (1.310 opholdstilladeler), som stort set alle er filippinere, og praktikanter (2.250 opholdstilladelser), som stort set alle er ukrainere.

Men folk der er her for at studere eller arbejde er jo heller ikke nødvendigvis et problem, da mange af dem sikkert vil forlade Danmark igen efter nogle år. Faktisk udstedte vi i 2018 kun 651 permanente opholdstilladelser til folk, der er her i sammenhæng med uddannelse og erhverv, hvilket kun repræsenterer en marginal stigning ift. de 636, vi udstedte i 2017. Overordnet set har stigningen i antallet af permanente opholdstilladelser dog været mere signifikant. I 2017 udstedte vi i alt 2.199 permanente opholdstilladelser, mens vi i 2018 udstedte 2.776—en stigning på ca. 26%.

Antallet af asylansøgere, der har fået permanent opholdstilladelse, er steget fra 191 til 225, men det er blandt de familiesammenførte, vi ser den største stigning. I 2017 fik 1.372 i denne kategori permanent opholdstilladelse, mens det samme i 2018 gjaldt 1.900. Det drejer sig bl.a. om 394 tyrkere, 125 thailandske frikadellekoner og 124 irakere. Først på fjerde pladsen finder vi Tyskland med 106 permanente opholdstilladelser, og derefter kommer der flere sydøstasiatiske købekællinger i form af 91 filippinere.

For nu lige at opsummere: overordnet set lader det altså til, at vi har fået skåret ned i antallet af ikkeeuropæere, der får opholdstilladelser i Danmark, med et par tusinde. Det er selvfølgelig en start, men vi er langt fra i mål. Og af en eller anden grund udstedes der altså flere permanente opholdstilladelser end sidste år. Nu er det jo også bare to år, jeg sammenligner, så det er selvfølgelig svært at sige, hvor bekymrende dette er, om det er udtryk for en generel tendens, osv.; men under alle omstændigheder er flere permanente opholdstilladelser i 2018 end i 2017 da ikke en positiv udvikling.

Om Eric Kreutzmann

Tjek også

Rågespørgsmålet

Den sorte pest. En ækel plage der bør fjernes fra vore byer. Larmende udyr, der …

Efterlad et svar

3 Kommentarer på "Færre opholdstilladelser til muggier end sidste år, men stadig for mange"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Er det overhovedet muligt at skaffe data vedrørende Danskeres fødselsrate ift. ikke etniske Danskers?

Simon Templar
Gæst
Simon Templar

Det er 600.000 for mange!