DR skampromoverer Klaus Riskjær Pedersen

Spred kærligheden

Javist, Riskjær er en kendis. Så på et eller andet niveau er det en nyhedshistorie, at han har et parti der er opkaldt efter ham selv. Nu er dette parti ret tæt på at blive opstillingsberettiget og eftersom at der nærmer sig et valg, så kan vi konkludere at Danmarks Radio er pjattede med hans initiativ og vil hjælpe ham den sidste vej. Hele to Riskjær-historier var at finde når man kiggede på forsiden af dr.dk i dag. Én af dem var en top 10-liste med “10 spørgsmål om Riskjærs vej mod Folketinget”. En meget, meget lang reklamekampagne for Klaus.

Hvem der får lov at opstille i Danmark afgøres dels af svindlerne hos indenrigsministeriet, der tryller op mod 85% af vælgererklæringer bort med deres ugyldighedsstempel, hvis de ikke kan lide de pågældende dissidenter, dels af medierne som enten tilsviner eller skønmaler de respektive partier. Pernille “Israel fra flod til flod” Vermund var fra første færd med i debatter og fik oceaner af spalteplads, mens Danskernes Parti  i dets levetid var udsat for en vedholdende smædekampagne, og partiets politik blev fordrejet og ignoreret, da det jo var præcis det Preben Pølsevogn, manden på gaden, efterspurgte: fredelig repatriation og en tilbagevenden til en slags normalitet.

Men hvad har Klaus Riskjær at tilbyde, som journalistpøbelen i DR’s rotterede applauderer?

Øh, alt, faktisk. Det er en SF blandet med De Radikale og en portion Alternativet-agtig ting han har kørende.

På partiets hjemmeside fremgår de politiske pejlemærker. Står det til partiet ‘Klaus Riskær Pedersen’ skal det danske forsvarsforbehold blandt andet ophæves, selskabsskatten skal ophæves, vuggestuer, børnehaver og fritidshjem skal gøres gratis og opmandes, cannabis skal afkriminaliseres, alt lovgivning klimakontrolleres og så skal det være slut med flere stramninger på asyl- og flygtningeområdet.

Han er globalist, multikulturalist og klimatosse. Han er som en teenager-kattedame, der læser Politiken og Information, og så erklærer at have set den Eneste Sandhed. Han vil køre os i ruin på energiområdet, udfase benzin og diesel, selvom der intet fornuftigt alternativ er at finde. Den elbil som ikke “sviner” ekstremt i sin fremstilling, findes ikke. Der er stadig ikke et bare tilnærmelsesvist effektivt alternativ til persontransport, som kan matche den hurtigt optankede benzinbil.

En benzinbil har en brændstoftank der vejer omkring 15 kilo. En elbil har en batteristation der vejer et halvt ton, tom eller fuld. 3 minutters tankning kontra 20 minutters opladning. Og så videre.

Riskjær lever i en drømmeverden. Han vil have en generøs flygtningepolitik og “styrke integrationen” med mere landsforræderisk forskelsbehandling. Pøse penge på folkemordet. Og mere EU, naturligvis. Han vil forkrøble landbruget. Og så er der også fri hash til et i forvejen alt for sløvt folk.

Så det er såmænd svaret på spørgsmålet om hvorfor han bæres i guldstol af Journalistpartiet inden valget. Det er verdensfjern, danskfjendsk, rodløs, “””grøn””” politik, præcis som vi kender den i varierende grad fra de nuværende partier, der allerede vanstyrer landet. Det kan vi åbenbart ikke få nok af.

En slutnote omkring Folketingets mulighed for at afvise hans mandat, fordi han er tidligere dømt: Det er en uacceptabel situation. Mogens Glistrup fik præcis denne behandling i 1984 efter justitsmordet på ham. Læser man bogen Glistrup om Glistrup-sagen, så får man et fint indblik i hvordan vores retsvæsen agerer, når det skal lave politisk snigmord. Dette blev altså fulgt op af et nederdrægtigt parlament, som fuldbyrdede skueprocessen. Hvis folket i demokratiets ukrænkelige navn indvælger deres favorit til at føre deres vilje til handling, så skal de øvrige partier ikke kunne spænde ben, fordi man har sat et klistermærke på en hårlak eller andre tænkte absurditeter.

Efterlad et svar

2 Kommentarer på "DR skampromoverer Klaus Riskjær Pedersen"

Informer om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest stemt
Morten B.
Gæst
Morten B.

Man undgår også at omtale, at Riskjær, ligesom så mange andre børn af velpriviligerede familier, var venstreradikal i sine unge år.

Oversætteren
Gæst
Oversætteren

Han er også et bevis på, at hvis du er rig nok, så betyder udseende ikke det store..