Hjem / Indsigt / Sjælden taleret til moderat klimaforsker

Sjælden taleret til moderat klimaforsker

Hvis du kun skulle forholde dig til folketingspolitikere, medier eller autistiske teenagevejrprofeter, så ville du møde et narrativ og et alene. Jorden går under og det er vores skyld. Aldrig, og det er vitterligt tæt på at være aldrig, høre man en moderat stemme i den hysteriske klimadebat, eller ligefrem en videnskabsmand der offentligt vil betvivle dommedagsbeskrivelserne. Dette skete dog forleden, da TV2 gav samme spørgsmål til flere forskere. Denne absolut sjældne mulighed for at få en vurdering der – gisp – afviger fra politikernes ensrettede lemmingsnak, skal ikke forsvinde fra nyhedsbilledet med det samme, så vi gengiver herunder Johannes Krügers, professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, og forfatter til bogen ‘Klimamyten’, svar på diverse spørgsmål der stammer fra en facebook-debat.

Man skal huske at adskille klima og miljjø. Som nationalist er en beskyttelse af naturen en selvfølge, og jer ser også med stor bekymring på svinske ulandes forurening, ikke mindst den enorme plastforurening af verdenshavene. I den forbindelse ville lande som Indien, Bangladesh og Kina have godt af at være på hvide hænder, eller på anden måde tvinges til en afindustrialisering. Det er kun europæeren der kan opføre sig ansvarligt, og skal vi i fremtiden atter påtage os ansvaret som Jordens kustoder, så skal der hårdhændet behandling af katastrofeskabende ulandsskabninger til. Det er jeg helt parat til for at sikre en klode som også vores efterkommere kan trives på.

Hvis man endelig skulle uddele en Nobel-pris, så ville Johannes Krüger være en mere oplagt kandidat, da hans moderate vished ville spare os fra et unævneligt milliardbeløb, som vi ellers kaster på en utopisk grøn omstilling, mens vi hylder Greta Thunfisk (pbuh).

Er klimaforandringerne menneskeskabte eller naturlige?

Johannes Krüger: Klimaet har altid ændret sig. De seneste 4000 år har der været en rytmisk vekslen mellem varmetider (senest middelaldervarmen og vores varmetid) og kuldetider (senest den Lille Istid).

Hidtil har mængden af solindstråling og ændringer i skydækket været de overordnede drivkræfter bag klimaændringer.

Derfor er det mest sandsynligt, at dette også vil gælde i fremtiden.

Kortlægningen af det globale skydække siden 1983 har vist en klar forbindelse mellem det globale skydække og temperaturen. Hele den globale opvarmning i slutningen af 1900-tallet kan forklares ved en reduktion af det globale skydække på tre procent, og de seneste to årtiers pause i den globale opvarmning er sammenfaldende med et stabilt skydække.

Menneskets klokkeklare fingeraftryk på den globale opvarmning er i følge FN’s klimapanel IPCC dannelsen af en greenhouse hot spot i et bredt bælte 8-12 kilometer over ækvator, men observationsfakta viser, at det ikke er tilfældet. Modellerne viser en opvarmning fem gange større end observationsfakta. Dermed falder det klokkeklare signal på den alarmerende effekt af menneskets udledning af CO2 til jorden. Klimaforandringerne må derfor betragtes som naturlige.

Er menneskets indvirkning på klimaet forsvindende lille?

Johannes Krüger: Ja – klimaet styres af naturlige processer. Det viser historien.

Er det korrekt, at menneskets indvirkning på klimaet er målbart?

Johannes Krüger: Det er ikke korrekt. IPCC´s klimamodeller mangler væsentlige sider af det komplekse klimasystem, og derfor bliver afstanden mellem modellernes scenarier og de observerede data større og større. Og det er klart, for forskere verden over kan opremse en lang liste af fysiske og kemiske processer, som ikke er helt forstået, og som derfor enten udelades i klimamodellerne eller beskrives utilfredsstillende.

Det gælder for eksempel et så vigtigt emne som skyprocesserne og mange af klimasystemets naturlige svingninger. Mange af disse processer er heller ikke kvantificerede i tilstrækkelig grad og hører derfor til nogle af de største udfordringer for klimamodellørerne, der i stedet tillægger CO2 en overdreven stor betydning. Når modellerne er så mangelfulde og derfor ikke egner sig som udgangspunkt for prognoser, er menneskets indvirkning på klimaet naturligvis heller ikke målbart.

Har Jorden historisk gennemgået en løbende klimaforandring?

Johannes Krüger: Jordens klima har gennem tiden slået nogle gevaldige udsving. Over mange millioner år skifter det mellem ice house tider, hvor der er gletsjere på Jorden og hot house tider, for eksempel Kridttiden, hvor det er så varmt, at der ikke findes gletsjere på Jorden. Vi lever derfor i en ice house tid, og det har vi gjort i 20-25 mio. år. I de seneste 2,6 millioner år har klimaet skiftet mellem istider af cirka 100.000 års varighed og mellemistider af 12-20.000 års varighed. Vi lever i en mellemistid, hvor klimaet svinger mellem varmetider, for eksempel vores, og noget køligere tider.

Viser videnskabelige studier, at mennesket ikke har nogen indvirkning på stigende temperaturer i for eksempel havene?

Johannes Krüger: Varmen kommer fra Solens stråler. Undersøgelser af atmosfærisk CO2 i forhold til den globale lufttemperatur og oceanernes temperatur har vist, at ændringer i CO2 halter ni-ti måneder efter ændringer i den globale temperatur og 11-12 måneder efter ændringer i oceanernes temperatur.

En varm atmosfære kan rumme mere CO2 end en kold atmosfære. Da det er lige omvendt med oceanerne, trækker en varm atmosfære CO2 ud af oceanerne med en forsinkelse på nogle måneder.

Det er også i første omgang oceanerne, der opvarmes, mens landoverfladerne halter lidt bagefter. Derfor kan menneskets udledning af CO2 heller ikke have nogen indflydelse på oceanernes overfladetemperatur.

Er det korrekt, at 97,1 procent af de seneste 20 års forskning konkluderer, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Johannes Krüger: Påstanden om 97 procent konsensus om, at størstedelen af den globale opvarmning er menneskeskabt (kaldet AGW) har med mediernes hjælp manifesteret sig i offentligheden, som om hele den globale opvarmning er menneskeskabt. Tallet stammer især fra en artikel af J. Cook m. fl. (2013), hvor en gruppe personer fordelte 11.944 sammendrag af artikler om globale klimaforandringer og global opvarmning i fire kategorier.

Af de læste sammendrag havde 7930 ingen konklusion om AGW og blev sorteret fra, 3896 tilsluttede sig påstanden om AGW, mens 118 forkastede den eller udtrykte tvivl. På den baggrund konkluderer Cook, at 97 procent af forskerne støtter påstanden om AGW.

Historien er kulegravet af B. Shollenberger i: The Climate Wars – how the consensus is enforced og af A. Montford i: Fraud, bias and public relations – the 97 procent ”consensus” and its critics. Cooks artikel er vildledende. Dels er det uhørt at frasortere 7930 relevante klimaartikler, dels afslører Cooks datamateriale – som i første omgang nægtedes udleveret med den begrundelse, at computeren var brudt sammen – at der rent faktisk kun var 41 artikler, som ubetinget støttede påstanden om AGW. For det viste sig, at den gruppe på 3896, der tilsyneladende støttede påstanden om AGW, også indeholdt de forskere, der mener, mennesket kun bidrager med 20-30 procent til den globale opvarmning, og hvad værre er – også de mange såkaldte skeptikere, der mener, at menneskets bidrag kun er få procent. Cooks artikel er i den grad manipulerende og er historien om, hvorledes en fjer kan blive til 97 høns.

Påstanden om 97 procent konsensus hænger stadig i luften og bruges til at affærdige skeptikere og afmontere enhver seriøs klimadebat, men også til at skabe videnskabeligt alibi for politiske beslutninger. I 1992 underskrev 154 regeringer Rio-deklarationen, som på et meget spinkelt grundlag fastslog, at menneskets udledning af CO2 er årsagen til den globale opvarmning.

Dermed blev der fastlagt en klimapolitisk agenda og noget helt uhørt – et facit til forskningen. Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland har udtalt: ”I klimasagen er det umoralsk at tvivle”. Men tvivlen er netop forskningens adelsmærke, mens antiskepticisme er pseudovidenskab og udfordrer ytringsfriheden og demokratiet.

Foregår den nuværende klimaforandring hurtigere end tidligere?

Johannes Krüger: Nej.

Der er blandt forskerne enighed om, at temperaturen er steget siden afslutningen på den Lille Istid omkring år 1900, men temperaturen er steget i tre tempi: 1) over en 20-års periode 1860-1880, 2) over en 25-års periode 1915-1940, og 3) 1975-2000.

Så nok er den globale temperatur steget op gennem 1900-tallet, men det er sket i to veladskilte 25-årsperioder og med lige stor hastighed: én i første halvdel af 1900-tallet – altså længe før industrilandene for alvor slap store mængder CO2 ud i atmosfæren – og én i sidste halvdel af 1900-tallet.

Siden 2000 har der ikke været nogen temperaturstigning, hverken på globalt plan eller i Danmark.

Sker nuværende klimaforandringer i et historisk perspektiv for hurtigt?

Johannes Krüger: Nej – heller ikke, når man ser længere tilbage i historien.

Havde Danmark for millioner af år siden subtropisk klima, mens de lande, der i dag er varme, tidligere var kolde?

Johannes Krüger: Klimaskift i den størrelsesorden sker over mange millioner år og er betinget af to afgørende faktorer: Kontinentaldriften og de globale klimaskift, det sidste menes at være betinget af vores solsystems placering og vandring i Mælkevejen. For 545-510 millioner år siden befandt Baltica (med Danmark) sig på den sydlige halvkugle omkring 45 grader syd på et tidspunkt, hvor Jorden befandt sig i et hot house klima.

På samme tid lå Afrika og Florida tæt på Antarktis. For 354-290 millioner år siden befandt Baltica sig på ækvator og Indien nær Antarktis, samtidig med at Jorden havde et ice house klima som nu. Det har intet med vores varmetid at gøre, men sker som nævnt over mange millioner år.

Var der for 300.000 år siden nøjagtig samme pludselige temperaturstigning som nu?

Johannes Krüger: På det tidspunkt var det istid, den såkaldte Saale-istid, der varede fra 390.000 år til 130.000 år. Den bestod både af perioder med kulde og varme. I istiderne har klimaet skiftet meget mere end i mellemistider, som vores tid. I sidste istid optrådte de såkaldte Heinrich perioder, hvor temperaturen faldt drastisk i løbet af få årtier afbrudt af perioder med pludselig opvarmning.

Har der historisk været mere CO2 i atmosfæren end i dag?

Johannes Krüger: Ja, for 600 millioner år siden var koncentrationen af atmosfærisk CO2 15-20 gange højere end i dag. Siden er den med flere udsving aftaget til omkring 180 ppm (milliontedele) i istiderne og omkring 280 ppm i den førindustrielle periode. I dag er den 410 ppm. Kommer den under 150 ppm, vil al plantevækst uddø. En passende koncentration for væksterne er omkring 1000 ppm. Derfor kommer gartnerne CO2 i deres drivhuse. CO2 er livets gas.

Har der historisk set været 1000 gange mere CO2 i atmosfæren end i dag?

Johannes Krüger: For 600 millioner år siden var koncentrationen af atmosfærisk CO2 15-20 gange højere end i dag. Siden er den med flere udsving aftaget til omkring 180 ppm (milliontedele) i istiderne og omkring 280 ppm i den førindustrielle periode. I dag er den 410 ppm. Kommer den under 150 ppm, vil al plantevækst uddø. En passende koncentration for væksterne er omkring 1000 ppm. Derfor kommer gartnerne CO2 i deres drivhuse. CO2 er livets gas.

Udgør menneskets indvirkning på drivhusgasser en promille?

Johannes Krüger: Ifølge IPCC´s seneste rapport var det totale udslip i 2012 vurderet til omkring 759 Gt eller 105 ppm. Af dette udgør menneskets udledning 33 Gt, hvoraf 29 Gt stammer fra afbrænding af fossil brændsel og 4 Gt fra landskabsændringer. Mennesket udledning udgør derfor kun 4,3 procent, men usikkerheden på den samlede beregning ligger på 6 procent. 727 Gt antages at kommer fra naturlige kilder, blandt andet fra havet, dyr og fra Jordens indre.

Var det vulkansk aktivitet, der tøede jorden op for 700-800 millioner år siden?

Johannes Krüger: Geologer mener at have fundet sikre tegn på, at Jorden hele tre gange for mellem 750 og 580 millioner år siden har været dækket af is fra Nordpolen til Sydpolen, det man kalder sneboldjord. På det tidspunkt lå alle kontinenter samlet omkring ækvator. I den traditionelle forklaring på sneboldjord indgår vulkaner som producenter af CO2 og bjergarternes forvitring som forbruger af CO2. Nogle astronomer mener derimod, at det skyldes en såkaldt starburst begivenhed, hvor Mælkevejen kolliderede med en anden galakse.

Var der mere CO2 i luften, da dinosaurerne levede på grund af vulkansk aktivitet?

Johannes Krüger: Se ovenfor. CO2 i atmosfæren kommer fra vulkanudbrud, der udleder mange gange mere CO2 end mennesket. Oceanerne er i stand til at optage 50 gange mere CO2 end atmosfæren, og enorme mængder er blevet aflejret på havets bund i form af kalk og dolomit.

Er det korrekt, at jordens atmosfære består af en række forskellige gasarter, herunder CO2, som kun udgør 0,03 procent?

Johannes Krüger: Se ovenfor. Hverken CO2 eller metan er de vigtigste drivhusgasser, det er vanddamp derimod. Vanddamps infrarøde-aktive molekyler er i stand til at absorbere den langbølgede udstråling fra Jorden over et langt bredere bølgespektrum end de to andre drivhusgasser. Men vanddamp adskiller sig ved at udgøre en meget større andel af atmosfæren end CO2 og metan, og ydermere opvarmes den og stiger til vejsr, hvor den afkøles og danner skyer, der er afgørende for Jordens klima.

Er mængden af CO2 i atmosfæren lige nu 405 parts per million, hvilket svarer til 0,045 procent? Og gør det en forskel?

Johannes Krüger: Koncentrationen er i dag 410 ppm, svarende til 0,041 procent.

Gør selv små ændringer af drivhusgasser en afgørende betydning?

Johannes Krüger: Nej. CO2 er som nævnt ikke den vigtigste drivhusgas. Desuden aftager klimaeffekten logaritmisk, når koncentrationen er over 200-300 ppm. Den flader simpelthen ud. Det er derfor, IPCC´s modeller ikke svarer til observationsfakta.

Er der blevet varmere eller koldere på Jorden?

Johannes Krüger: Det kommer an på udgangspunktet.

Siden sidste mellemistid er det blev koldere. Siden middelalderen er det blevet lidt koldere. Siden den Lille Istid, der sluttede omkring år 1900 er det blevet varmere (se mit svar ovenfor). I virkeligheden er det interessante det regionale klima, som vi lever i, ikke det globale. Der tales også om administrative klimaændringer, f.eks., hvor man har sænket temperaturen før 2003 og hævet tallene for tiden efter 2003.

Er klodens middeltemperatur 0,34 grader over klimanormalen?

Johannes Krüger: Ja. Klimanormalen er perioden 1961-1990 og indeholder de kolde 1970´ere. Den næste klimanormal bliver 1991-2020, som er meget mere interessant.

Har klodens temperatur været faldende i over to år?

Johannes Krüger: Siden 2000 har der ikke været nogen global temperaturstigning kun afbrudt af El Nino begivenheder i 2010 og igen i 2015-16. Det er korrekt, at temperaturen siden denne sidste begivenhed er faldet og nu ligger på det normale leje.

Er vi i slutningen af en istid, og er det derfor naturligt, at vi går mod varmere vejr?

Johannes Krüger: Nogle forskere mener, at vi er på vej mod en ny Lille Istid indenfor få årtier ligesom i 1600-tallet. Men en ny stor istid vil naturligvis også komme – men først om nogle tusinde år.

Spiller astrofysiske ændringer ind på klimaforandringer på jorden?

Johannes Krüger: Ja, i høj grad. Solen skruer op og ned for mængden af kosmiske stråler, der rammer Jordens atmosfære.

Spiller Solens hastigt nedadgående aktivitet et problem i forhold til klimaforandringerne?

Johannes Krüger: Antallet af solpletter, der er udtryk for Solens aktivitet, er bekymrende. Det signalerer, at vi går mod koldere tider

Hvorfor er forskerne uenige?

Johannes Krüger: Der findes ingen klimaeksperter, kun eksperter inden for mere eller mindre snævre felter.

Spiller økonomiske og politiske interesser en rolle i forhold til den måde, man anskuer, om klimaforandringer er menneskeskabte eller naturlige?

Johannes Krüger: Mange opfatter IPCC som et klimaorakel, men IPCC er en politisk organisation udnævnt af politikere og med mandat til at give politikere råd om ”klimatiltag” i forbindelse med menneskets udledning af CO2. R. Darwall har set IPCC efter i kortene: Der er etableret et system, hvor IPCC reviderer sig selv, og hvor politikere øver kontrol over de videnskabelige udredninger, som skal ligge til grund for og samtidig give alibi for politiske beslutninger.

De dikterer konklusionerne i Summary for Policy Makers, der er designet til politikere og nyhedsmedier. Den gruppe forskere, der dominerer IPCC-processen, optræder derfor mere som politikere end forskere og er udmærket klar over, at der er problemer med deres data og konklusioner.

Det fortæller Chris. Landsea i et åbent brev, da han trak sig fra sin ledende post i IPCC i protest over klimapanelets behandling af emnet stormaktivitet, som ”bygger på præfabrikerede agendaer og er videnskabeligt upålidelig”. Og det fremgik også med al tydelighed af Climategate-afsløringerne i 2009, som der behændigt blev lagt låg på. Dermed er politik, videnskab og særinteresser blandet sammen til en farlig cocktail, som har ført til udbredt meningspres og selvcensur. IPCC har derfor bidraget til en voksende politisering af et videnskabeligt felt. Hele den klima- og energipolitiske dagsorden er baseret på denne opfattelse – at CO2 er den store synder. At gennemskue dette er derfor en vigtig samfundsopgave, hvis man ønsker at styrke det oplyste demokrati.

Om Claus Boatsinker

Tjek også

Ny rapport om indvandrere viser at muggier vil muggi

En ny publikation om landets kræftsvulst aka indvandrere er netop blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. …

9
Efterlad et svar

avatar
 
6 Kommentartråde
3 Tråd kommentarer
3 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
8 Kommentarorer
OversætterenTom VensterSlonk the BeepbeepDanielOy Vey! Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Kristian Niss
Gæst
Kristian Niss

Uanset hvad den globale temperatur kommer til at blive i fremtiden er der tre ting du skal huske på:

1) Mennesker kan ikke effektivt kontrollere den globale temperatur.
2) Danmark er et meget lille land, så vores kontrol er en meget lille fraktion af en meget tvivlsom kontrol.
3) “Klima politik” er menneskefjendsk. Vi har en hellig pligt til at passe på vores natur. Ikke forurene luften eller grundvandet, ikke smide skrald eller henkaste vores liv til en ynkelig forbruger kultur. Vi skal sætte et godt eksempel for resten af verdenen. Og det hedder sig ikke at man vrikker med pegefingeren hver gang en ko lukker en prut ud. Det handler om at værdsætte de ting i livet som giver mening, som f.eks. børn.

(Her skal jeg lige præcisere at den lille hund du har der er meget sød, men det gør dig ikke til “moar”. Det er en hund, ikke et barn. Så fat det dog.)

LarsLarsen
Gæst
LarsLarsen

Min geografi/naturvidenskabs lærer på gymnasiet var woke på klimaforandringer og fik os til at se den der Al Gore film mens han hyppigt pausede den og grinte af hvad Al Gore sagde.

Gode tider.

Goseph
Gæst
Goseph

En hver alarmklokke i en tænkende mand burde ringe når folk behandler et videnskabeligt emne som en religiøs tro, hvor ingen tvivl er tilladt.

Daniel
Gæst
Daniel

Minder meget om holohoaxdebatten. Klimareligiøse går også ind for love der gør det ulovligt ikke at tro på menneskelige klimaforandringer.

theoutline.com/post/2202/climate-change-denial-should-be-a-crime?zd=1&zi=jthuzy3q
Så kan de onde klimaBENÆGTERE komme i fængsel sammen med de onde onde holohoaxBENÆGTERE. BÅT BÅT BÅT.

Eller denne artikel fra (((The Guardian))) der opforder folk til ikke at tale med klimaskeptiskere www.theguardian.com/commentisfree/2018/sep/03/far-right-climate-change-deniers-debate-ukip-emp-report-eu
Samme taktik bliver brugt mod holohoaxtvivlere.

Oy Vey!
Gæst
Oy Vey!

Kan du da ikke forstå, at det er så sandt, at det ikke behøver kritik eller efterforskning??? Oy vey! Bad goy!!

Daniel
Gæst
Daniel

Løgnepressen har lavet en ny hjemmeside der prøver at gøre løgnepressen mere troværdig hos borgerne. Uriasposten har en kort artiklel om det hvor de brokker sig over at Arbejderen er med (forståeligt nok)
www.uriasposten.net/archives/100063

Jeg har et par ideer til en artikel men jeg tror at i kan gøre det meget bedre end mig. Men alt det der står på denne side er meget nemt at debunke. Hvis ingen skriver en artikel om det så kan det godt være at jeg skriver en.

Slonk the Beepbeep
Gæst
Slonk the Beepbeep

Fin artikel Claus mange tak

Tom Venster
Gæst

Om så alt de sier var ekte kunne havet for min del gjerne sluke alle verdens kontinenter hvis vår befolkning skiftes ut med avfall fra den tredje verden. Hvis Europa går under (jeg bør nevne at jeg ikke tror det kommer til å skje), håper jeg hele menneskeheten går under.

Oversætteren
Skribent

Frygt er en god følelse at bruge, når man skal overtale folk til noget, der er i ens egen interesse.