Nu har man igen markeret den såkaldte D-dag i 1944, og i den forbindelse skyder man disse kæmpende, hvide mænd meget i støvlerne. Ikke mindst at disse skulle dele nutidens værdier, og alt der dominerer og definerer vores syge, rådnende mareridtssamfund.
Dette er naturligvis respektløs propaganda.
Den gennemsnitlige mand, der deltog i krigen delte ikke ShlomoGloboHomo-værdier.
Så godt som alle unge mænd der døde den dag i 1944 ville:
- være imod homoægteskab/homoadoption
- være imod abort
- være imod masseindvandring af ikke-europæere
- anse “transkønnethed” som værende en mental lidelse
- være for dødsstraf
- være imod score/luder-kulturen og promiskuøs optræden
- være imod den svigtende maskulinitet blandt mænd
- være imod suverænitetsafgivelse til overnationale institutioner
- være imod lovløshed
- være imod multikultur
…og så videre. Så tænk på at hvad end vi i dag kan se deres indsats endte med – et totalt nederlag for normalitet og europæiske traditioner, værdier og levevis – så var den gennemsnitlige døde soldat nationalistisk i sin verdensanskuelse, og ville i dag være persona non grata i det politisk korrekte selskab, stemplet som naziracistisk kvindehader.
I DET MINDSTE TALER DE IKKE TYSK I MANCHESTER!
CHURCHILL YES! DE TALER HELLER IKKE TYSK I BIRMINGHAM!!! HIL SEJR!
Vores mål er det normale. Familie, folk og fædreland er i dag revolutionære ideer.
Det er en skør, skør verden.
Se Murdoch Murdoch’s Greatest Generation: www.murdochmurdoch.net/video/?play=The%20Greatest%20Generation&playlist=recommended