Kritikken hagler ned på Jon Dahl: Kun plads til FIRE negere på landsholdet

Det var en regulær skandalekamp som Danmark spillede mod Gibraltar forleden. Der var sygemelding fra vores negerholdstræner Åge”Fjeldmongol” Hareide og i stedet var det afløseren Jon Dahl Tomasson der stod for at sætte hold og holde snor i begivenhederne på udebane.

Det viste sig hurtigt at være et shitshow uden lige, da adskillige, ja endda flertallet, af spillerne var “danskere med en etnicitet der tidligere var normalt repræsentativ for de folk, der før var såkaldte nordeuropæere”.

I dag er vi kommet meget længere, og ved alle at en dansker ikke nødvendigvis taler dansk, godt kan ligne en chimpanze uden hår, ikke nødvendigvis behøver at have en lang tidshorisont og et behageligt temperament og så videre.

Kort og godt: Danmark er blevet et stort telt med mangfoldighed som fællesnævner. Diversitet i krop og sjæl er den lim der holder sammen på den forhenværende etnostat, og løfter vores hverdag til et paradisisk niveau, der ellers kun var at finde beskrivelser på i religiøse tekster om det himmelske eksistensplan.

Så hvordan går det så lige til at Jon Dahl Tomasson, og i forlængelse hans arbejdsgiver DBU, vælger gennem en hel kamp kun at diske op med fire savlende Bonobo-danskere?

11 spillere plus udskiftningsspillere giver mulighed for op til 14 brunlinger, og dermed fuld mangfoldighed. Hvorfor tager man det potentiale og spilder det med leverpostejshvalpe som Christian Eriksen og Christian Gytkjær? Det kunne have været Mkwame Sisundo eller Aktar Yüngur.

HINT, Jon Dahl, HINT.

Jeg ved godt at de barndomsminder man havde om den absolutte glæde ved at heppe på sit lands sønner, er udtryk for min tidligere racistiske racisme. Nu er jeg helt klar over at landsholdet er det bedste udstillingsvindue for Danmark A/S, en multikulturel perle af et land med glade individer der forbruger ting, og så forbruger nye ting.

Den ende på folkefællesskabet som den frelsende masseindvandring bragte med sig, har frigjort en masse tid, som man kan bruge på endnu flere individbaserede handlinger.

GLÆD DIG TIL NÆSTE PRODUKT.

Når jeg så bruger tid på en landskamp, så vil jeg se Nydanmark og kun Nydanmark. Jeg vil ikke kastes tilbage i en racekrigerisk manege, hvor lyshårede boldjonglører virker begejstrede for at kæmpe “Danmarks” sag. Giv mig en flok negere, arabere og, ja, måske endda en eskimo.

Og kan vi få en ny tekst til den selvforherligende nazisang der absolut skal gjaldes hver gang?

Vi bor i alles land

Det’ fyldt med brune hoveder

Et folk er kommet til, et helt nyt folk er her.

Selv ude i den mindste by

Der møder du en neger

Det er så fucking smukt, det er så fucking smukt

Og Nye Danmark skal bestå

Med GloboHomos glæder

Islam og homosex, islam og hooooomosex