Det er utroligt hvorledes det er lykkedes med at bilde den almindelige borger ind at demokratiet er noget helligt, noget urokkeligt, noget bevaringsværdigt og tilhørende et værdisæt, der skulle repræsentere os som europæere.

Råddenskaben viser sig dog lynhurtigt, hvis nogen på demokratisk vis vil tjene folkets sag og søge magten eller i tilfælde af en afstemning, hvor folket vover at stemme forkert i forhold til internationalismens langsigtede mål.

I førstnævnte tilfælde, hvis nationalister eller blot seminationale partier står til succes, så er det “farlig populisme” eller “en trussel mod vort demokrati”. Der bruges sjældent neutrale udtryk om dissidenter i pestpressen. Pudsigt hvorledes det ikke handler om folkets vilje, om fædrelandets trivsel eller frihed til at redde sin nation. Njet. Demokratiet i 2019 er et værdisæt, en ensretning og en på forhånd fastlagt kurs. Overstatslige organisationer skal styrkes, nationalstaters selvbestemmelse skal svækkes, grænser skal nedlægges, etnisk homogenitet skal udslettes, bæsex, bæsex, bæsex, børnetransvestitter.

Vi har selv, fy-fy-slemme-slemme, prøvet at stemme forkert i Danmark i forhold til det folkeudslettende projekt EF/EU, og når man svarer forkert på den rodløse, forræderiske politikers spørgsmål, så spørges man igen. Til man sætter et kryds der pleaser regimet.

Vi har før vendt den ufattelige farce om Brexit, og hvis man vil have et tydeligere eksempel på den totale foragt for folkets vilje, så skal man bare titte på begivenhederne siden afstemningen i 2016(!).

Jeg har heldigvis tegnet May for sidste gang.

Nu har en af disse demokrattyper, der ikke har slået rod i Storbritannien, men som på vegne af sin etniske gruppe har tiltusket sig en magtposition til at drive hans værtsland i en retning han finder gunstig for hans “fellow brits”, forladt sin position som speaker i House of Commons, en slags pendant til formandsrollen i Folketinget. Der er tale om John Bercow (Berkowitz). Dem er der – chok – ret mange af i toppen af engelsk politik.

“Hold kæft, goyim.”

Denne ekstremt aktivistiske jøde har misbrugt sin position gentagne gange i løbet af Cirkus Brexit. Blandt andet fandt han en skrivelse fra 1605 i parlamentets håndbog, han kunne fortolke til at afvise en af Theresa Mays Brexit-aftaler, der sjovt nok gav ham magten til at definere hvilke typer af ændringer der kunne kaldes substantielle. Ren talmudisme.

Det var også John Bercow, der i 2017 som speaker arbejdede for at Trump ikke skulle kunne holde tale i det britiske parlament. Hans begrundelse var at Trump stod for racisme og sexisme(?), og at han selv havde kæmpet mod diskrimination i 30 år, ikke mindst i forhold til LGBT-folk. Kan du forestille dig mit chok?

John Bercow skulle forestille sig at være konservativ, men sjovt nok er det et begreb, der blandt politiske partier i Vesten ikke giver nogen mening overhovedet. Vi behøver knapt nævne Danmark eller USA som øvrige eksempler.

Nu har han prøvet – succesfuldt – i flere år at lave så store benspænd som muligt for Brexit gennem teknikaliteter, og gennem sit eget mandat som speaker, at han mærker varmen under sine fødder (eller gassen i bruserhovedet), så nu genopstiller han ikke.

Demokratiet er en skandale. Fortæl mig gerne hvorfor Brexit er en undtagelse, og at demokratiet ellers tjener folkets vilje. Jeg vil gerne være et så oplyst menneske som muligt. For mig er det svært ikke at se andet end råddenskab, der via dette system bringer de værste elementer til magten, og giver mulighed for fremmede kræfter at underminere vores selvstændighed og folkelige trivsel.