Dagens Blæser Nyheder uden for pædagogisk rækkevidde
Tro ikke at vi ikke er på røven i Danmark. Sidste år måtte ambulancetjenesten, der blandt andet servicerer Grindsted, skære 150 millioner bort, mens vi rask hældte 15.000 millioner i det stinkende, sorte, bundløse hul der kaldes ulandsbistand. For befolkningseksplosionen i såkaldte lortelande kan kun ske med vores finansiering.
I Sverige er alt dog ekstremt, både på godt og ondt, og de økonomiske smerter forbundet med import af millioner af uduelige kødklumper fra Afrika, Mellemøsten og Centralasien får kommune efter kommune til at stå med millionunderskud.
Der bliver dog ikke skåret i pengene til Ahmed, Cadri, Yosuf, Ali, Fatima, Cekic, Mohammed, Abdul, Anas, Sione, M’buku og så videre. I Motala er den seneste skandalehistorie at man nu skruer på radiatoren på plejehjem og andre kommunale institutioner for at spare. I Motala står man og mangler 20 millioner, og så er det de svageste blandt de indfødte der må stå for skud.
Pludseligt besluttedes det i 1975 at Sverige skulle være multikulturelt.
Den eneste trøst er vel, at alle disse ældre har stemt, valg efter valg efter valg, for præcis denne mareridtskurs. Jeg vil dog indvende at man med en given demokratisk styreform, skal kunne være forsikret som vælger om, at dem der ønsker magtpositioner som politikere har folkets bedste for øje. Sådan er det givetvis ikke, og folk der stemmer for “flere vame hænder” får i stedet en million skægspædbørn med en ubeskriveligt ugunstig kræve- og herskermentalitet.
Men er der ingen penge i Motala? Der kan spares få procent ved at fryse de gamle, men samtidig er der åbenlyst også midler som tilkommer de fremmede. F.eks. har kommunen 900.000 til at støtte nyankomne forældre med børn i alderen 0-17. Ydermere giver Allmena Arvsfonden 3,5 millioner til en kulturskole der fokuserer på musikpædagogik.
At importere raketprofessorer fra Afrika er en pengemaskine. Skandinavien står for en rigdomsfyldt fremtid man knapt kan fantasere om.
Det mest vanvittige er dog Tillväxtverket, der bidrager 25 millioner – mere end det samlede kommunale underskud – til at “modvirke segregation”, det vil sige penge til perkere der opfører sig som perkere, med henblik på at dulme konsekvenserne af deres hærgen.
Daniel Frändelöv beskriver en tænkt situation, hvor en kommunalpolitiker i Motala med lethed kunne opnå heltestatus, ved at beslaglægge og omprioritere disse midler:
“Nu får det vara nog! De gamla riskerar att frysa och vi har flera miljoner som ska slösas på dessa utlänningar som inte gör något nytta! Nu skiter jag i vad staten och regelboken säger! Mitt jobb är att ta hand om kommunens svenska invånare! Nu flyttar vi pengarna vi fick från Tillväxtverket och lägger de på viktigare saker! Och det blir ingen musikpedagogik heller! Skicka den där jävla musikläraren till mig om han klagar så ska jag köra upp hans hästsvans där solen inte skiner!”
Det er meget at håbe på, og de svenske lokalpolitikere er vel næppe mindre usle end de danske ditto, så Motala må sole sig i sin fattigdomsstatus indtil det gør tilstrækkelig ondt.
#FrysForFatima
I et hårdt øjeblik har jeg ikke ondt af de mennesker, der har skabt det her “samfund”. De har haft masser af muligheder for at ændre tingene, og de har intet væsentligt gjort. De ligger, som de har redt.