Dagens Blæser Nyheder uden for pædagogisk rækkevidde
Hvis du møder nogen af de 30 børn fra 5. klasse, der hver år bliver sendt til Tasiilaq (spytsprog for Guldølspædoernes Højborg), så vil du se at deres smil, håb og optimisme er falmet. Du vil skimte i deres matte øjne, at de har oplevet ting børn ikke bør opleve.
De ansvarlige for denne årlige levering af dansk børnekød til de uhumske barbarer i Tasiilaq, har nu indset at det nok ikke er så smart, efter at blandt andet Weekendavisen har kastet et lys på eskimoernes kultur, der jo indebærer seksuelt samkvem med børn på en industriel skala.
Gentofte Kommune har hvert år siden 1990 sendt cirka 30 skolebørn fra 5. klasse på udveksling til den østgrønlandske by Tasiilaq, som de er venskabsby med.
Indtil nu har de danske børn været indkvarteret privat hjemme hos grønlandske forældre, men det stopper nu.
Efter flere historier om omfattende seksuelle overgreb mod grønlandske børn i Tasiilaq dropper Gentofte Kommune nu den private indkvartering af danske skolebørn, fortæller kommunaldirektør Torben Frølich til Radio24syv.
Fremover skal de danske børn i stedet være indkvarteret samlet – for eksempel på en skole eller et vandrehjem i Tasiilaq – lyder det fra Gentofte Kommune.
– Vi havde tre muligheder. Det ene var helt at afbryde samarbejdet, fordi vi var for bekymrede. Det andet var at køre videre, som om at vi ikke havde hørt, hvad der var sket. Og det tredje er at finde den her mellemløsning.
Det virker stadig som en risikabel måde at gribe tingene an på. Med mindre vores børn eskorteres af bevæbnede vagter 24/7, når de bevæger sig rundt i den besatte danske by “Tasiilaq”, så er det at spille hasard med elevernes uskyld.
Først kommer soldaterne. Siden kommer børnefamilierne. Grønlands mørke afløses af Danmarks Lys.
Jeg drømmer om en fremtid hvor byer i fastlandet sandelig har venskabsbyer på Grønland. En fremtid hvor glade skolebørn møder andre glade, danske skolebørn på Grønland, i forlængelse af den demografiske eksplosion der sættes i gang med udflytterprojektet Hjem til Danmark.
En anden ting: Det kan gå grueligt galt, hvis vi sætter vores børn på fly, hvor de tekniske detaljer muligvis bestyres af et intelligensfattigt fangerfolk. Det er faktisk utroligt at samvær med inuitten er en katastrofe på så mange niveauer.
Fly fra Air Greenland kunne ikke lette – piloter og passagerer var for tunge.
30. maj i år var det ved at gå helt galt for et Air Greenland fly, da det skulle til at lette fra Grønlands hovedstad (nonsens -red.) Nuuk (Godthåb -red.)
Mens det drønede med 150 kilometer i timen hen ad landingsbanen, så alt fint ud, men da piloten hev i rorpinden, skete der intet.
Næsen løftede sig marginalt, og piloten måtte blokere bremsen. Flyet stoppede kun 50 meter fra enden af landingsbanen.
Det skyldtes både overvægt og uligevægt i flyet. Denne gang endte det ikke i en tragedie. Ej heller ved jeg i hvilket omfang det tekniske personale er af anden etnisk herkomst end dansk. Men man gør sig sine bange anelser, når man hører om at de kan fejllaste et fly i en sådan grad at det end ikke kan flyve. I guder.
Air Greenlands fineste.
Dette skulle gerne give endnu et lille øjebliksbillede af den absolutte tilstand på vores plagede ø, og mere gnist til vores kollektive længsel om at befri denne pragtfulde juvel fra inuittens frastødende, unaturlige, perverse greb.
I denne sammenhæng er det vist ganske passende at citere det udødelige lyriske geni Eric Kreutzmann:
“Til våben, I danskere, fat jeres mod,
Lad ej eskimoen jer betvinge;
Mal Grønland som Dannebrog—rødt-hvidt med blod—
Til inuitten knæler for vor sværdklinge!”