Nordiske helte

Vores fine kolleger på Dagens Blest skrev forleden en hyldestartikel, efter at deres atlet Karsten Warholm “40K” vandt 400 meter hæk. Ok, meget nuttet. Man skal jo også tage de små sejre og blæse dem op, og hvis et minuts renden i Qatar i en obskur atletikdisciplin giver fædrelandet en guldmedalje, ja så er det vel værd at fejre.

Nu plejer de fjelddanske atleter jo mest at høste medaljer i discipliner som de selv har opfundet, såsom “stå på ski i ødemarken” og “stå på ski i ødemarken med en riffel”, men det er fair nok. Bare man er bedst.

Og bevares, har man uden for skisportssæsonen blot en Warholm 40K at juble over, så skal man da bare give den fuld skrue. Vi kan ikke alle have en Mads Pedersen til at bringe guldregn, ære og evig hæder over vores prægtige nation.

I hækkeløb kommer alle i mål. I 265 kilometers kulde og regn udgår 80% af alle deltagere, og kun de mest hårdføre ariske krigere slæber deres korpus over målstregen for at ære deres blod og jord.

Der er kun én Mads Pedersen…

…og Mads Pedersen er hans navn.

Det er mig vel bekendt, at der er temmelig mange med varierende tilknytning til nationale miljøer, der har en ligegyldighed overfor nationens atleter og deres pragtpræstationer. *host* spergs *host*

Men vi kan ikke dyste med svær eller tvinge rebet rundt om halsen på vores lands fjender med overholdelse af love og regler, så erstatningen er den smukke europæiske tradition med dyster i idrættens verden. Her tjener vores bedste fædrelandet og viser hvilke talenter vi kan opforstre, og i deres respektive sportsgrene maksimerer de deres potentiale og tjener sig evigt liv, evig ære og smykker deres fædreland med medaljer.

Deres præstationer er til os. Deres blod er vores blod. Vi er verdensmester i landevejscykling. Vi blev europamestre i fodbold i 1992. Norge vandt et hækkeløb i Qatar. Det er nationen der kan sole sig i præstationerne fra landets sønner.

Så se sporten som en forlængelse af en positiv kamp for nationen. Det gør vores lands fjender så sandelig også. Det er – og det er med statsgaranti – ikke et tilfælde at vores landshold er blevet tilsmudset og latterliggjort med negerspillere, og således fjernet som nationalt symbol det danske folk kan samle sig omkring.

I Tyskland var de ganske åbne omkring dere multikulti-landshold og dets rolle som propagandaværktøj i nedbrydelsen af den tyske folkeidentitet. Jeg hidkalder mig forrige VM i fodbold som DR dækkede og de havde Anders Lund Madsen inde som studiegæst i forbindelse med en af Danmarks kampe. Han interesserede sig ikke for fodbold, men var bare inde for at sige hvor fedt han syntes det var, at der var negere på holdet “for så bliver racister så sure”.

Stol aldrig på folk der dyrker grimhed.

Husk, disse folk ønsker dig død, dine børn døde, din kone voldtaget og de synes det er sjovt.

Dyrk vores helte og gør det på en udtalt nationalistisk måde. Det er et sundt signal at sende til omverdenen og det er noget det store flertal at danskere stadig er med på. I sportens verden er der grønt lys til at være nationalist, så giv den gas, gas, gas.