Da vi snakkede om jøde-klistermærker i mandagens afsnit af Radio 266b og da jeg skrev artiklen Propaganda: JP anklager NMB for hærværk var jeg meget opsat på at sige det var alle andre end den Nordiske Modstandsbevægelse der stod for opsætning af klistermærkerne og hærværket mod bla. den jødiske gravplads i Randers.
Man har set eksempler fra Amerika og Canada, hvordan jøder, negere og sågar hvide venstreorienterede har lavet falske “had-forbrydelser” for at få medlidenhed og medieopmærksomhed. Desuden virker de medlemmer af NMB jeg kender som fornuftige og drevne folk der ikke ville gøre noget så dumt. Så jeg kunne slet ikke se for mig at bevægelsen skulle have noget at gøre med det. Jeg mente derfor at det måtte være andre, for eksempel muslimer, der stod bag hvis det ikke var jøderne selv.
Taget med fingrene i jødekagedåsen?
Men en kommentar under min artikel har gjort at jeg ikke længere er så skråsikker. Kommentaren gjorde opmærksom på en artikel fra nordfront.dk hvor de ligger slet skjul på at NMB og deres søsterbevægelser i resten af skandinavien faktisk har sat davidsstjerne-klistermærker op hos jøder samme nat i flere byer, bla. Randers, og har dermed været gade-aktiv i samme tidsrum som man mener hærværket skete.
Om bevægelsen eller egenrådige medlemmer har været delagtig i hærværket er stadig uvist og vi må vente på hvad politiet finder ud af. Jeg håber det ikke, men fund af maling på tøj tilhørende anholdte NMR medlemmer tegner et billede næsten så klart som en davidsstjerne malet på en væltet gravsten.
Klistre(mærke)t situation
Selv hvis vi ser bort fra hærværket, er davidsstjerne-klistermærkerne efter min mening en seriøs bjørnetjeneste for alle der ønsker en åben debat om jøder og Israels rolle i vesten. NMB har fået noget sjov for deres medlemmer og en artikel til deres hjemmeside ud af det, mens man har serveret en propagandasejr på et sølvfad til jøderne og gammelmedierne. De kan nu for en gang skyld have basis i virkeligheden når de harcelerer over et voksende jødehad, og fortæller befolkningen om nødvendigheden af at man ikke må sige noget skidt eller kritisk om jøder, for tænk om flere skulle blive jødehadere!
Det er ikke oplysende eller overbevisende for nogen at man sætter et JUDE klistermærke op.
Det er en ommer.
Normalt tager jeg afstand fra afstandstagere (med mindre det de tager afstand fra også er afstandstagning) men trods denne afstandstagning må jeg alligevel tage afstand fra NMB.
Hvad så med artiklen?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at slette artiklen og skjule min dårlige dømmekraft. Men for gennemsigtighed skyld vil jeg lade den blive, men indsætter et tydeligt link til denne opfølger.
[…] “Rettelse af tidligere artikel” eller “Jeg føler mig som en idiot” […]