Hjem / Indsigt / Anmeldelse af The Irishman.

Anmeldelse af The Irishman.

Den italiensk-amerikanske filminstruktør Martin Scorsese slog igennem i 70’erne med film så som Mean Streets, Taxi Driver og Raging Bull. Scorsese voksede op som et svagt barn, der iagttog det lokale liv i hans ghetto Little Italy i New York uden at kunne deltage meget i det. Hans forældre var begge 1. generationsindvandrere fra Sicilien. Hvis han ikke iagttog de lokale hårde drenge fra den italienske mafia, så så ham film med sin far i biografen. Derudover blev han opdraget i sine forældres katolske tro og var også alterdreng i den lokale kirke i en periode. Influensen fra hans opvækst er meget tydelig i hans værker.

Hans gennembrud ligger i forlængelse af den kulturrevolution, der skete i USA i 60’erne og som gav plads til nye unge talenter i filmindustrien så som Francis Ford Coppola, Steven Spielberg, Michael Cimino, William Friedkin, Miloš Forman, Sidney Lumet, Paul Schrader, George Lucas, Sam Peckinpah og John Boorman. Fælles for deres værker så var der en dyrkelse af anti-helten. Altså den fejlfyldte og moralsk korrupte person, der her lige pludselig blev hovedperson i filmen, hvor han før havde spillet skurken. I Taxi Driver f.eks. følger vi monsteret i en monsterfilm i stedet for at følge de personer, der jager dette, som man ville have gjort blot ti år før. Der er også i vid udstrækning en modvilje imod autoriteter (militæret i Deer Hunter, den lokale myndighed i Jaws). Derudover er der også en vis flirting og involvering i ting, der tidligere blev anset som uanstændigt så som pornografi (Taxi Driver), homoseksualitet (Midnight Cowboy), promiskuitet (The French Connection) og transseksualitet (Dog Day Afternoon). Derudover var filmene desuden oftest meget voldelige. Scorsese har lavet andre slags film, men hans mest kendte værker følger denne tendens: Taxi Driver, Raging Bull, Goodfellas, Cape Fear, Casino, Gangs of New York, The Departed og The Wolf of Wall Street.

Jeg havde sådan set opgivet Scorsese efter at være blevet meget skuffet over faktisk alle hans film mere eller mindre siden Bringing out the dead. En af de primære grunde til hans forfald var hans frustrerende tendens til at caste den talentløse flødebolle-model Leonardo Di Caprio. Manden har ingen karisma eller maskulin energi i sin sjæl eller krop. Det havde hans tidligere førstevalg Robert De Niro da trods alt til dels. Robert De Niro er et andet 70’er ikon, der i nærmest grotesk grad er faldet fra tinderne. Han har stort set ikke deltaget i noget nævneværdigt i over 20 år og bruger det meste af sin tid på at lave b-film og at skælde ud på andre offentligt. Det er b.la. gået ud over USA’s præsident, der har måtte ligge øre til nogle af de mest tåkrummnede, pinlige og hysteriske verbale udfald fra Hr. De Niro.

Men hvorfor har jeg så valgt at se Scorseses nye film The Irishman? Ja for det første så valgte jeg at se hans film før denne Silence i biografen. Jeg havde et gavekort, der skulle bruges og havde læst bogen tidligere i mit liv. Bogen havde gjort et stort indtryk på mig, og jeg håbede, at filmen ville gøre det samme. Og det gjorde den simpelthen også. Og et positivt et af slagsen endda. Og jeg slap endda helt for glorificering af voldsspsykopater og pornografi. Silence er en fantastisk bog og film og alle er hermed opfordret til at investere sig selv i begge. Bogen er dog selvfølgelig bedst.

I The Irishman spiller Robert De Niro titelkarakteren. Han spillede sjovt nok også en irer i Goodfellas (og en jøde i Casino) selvom han om nogen ligner en italiener. Som han jo netop også er.

Filmen varer 3,5 time og starter med et besøg på et plejehjem. 3 Scorsese kendetegn springer i øjnene med det samme: Brugen af populærmusik, flere statuer af jomfru Maria og et kamera i bevægelse. Vi møder her en aldrende Robert De Niro, og han starter sin historie vha. voiceover og flashbacks. Voiceover et også noget Scorsese er kendt for at bruge i sine film.

Vi starter filmen ud med et road trip med De Niro og Joe Pescis karakterer og deres koner. Dette starter et flashback til De Niros start som gangster. Vi følger hans start med grovere og grovere forbrydelser, som tiden går. Derudover kan De Niro’s karakter tale italiensk og hans kone og børn ligner italienere. Men han hedder altså Frank Sheeran og er irer. Efter noget tid ender han som bodyguard for Jimmy Hoffa spillet lidt distræt af Al Pacino. Vi lærer ikke rigtigt De Niro’s karakter at kende, selvom han forklarer omkring sit liv i mafiaen via voiceover igennem det meste af filmen. Han virker lidt stiv i det, og hvorfor gør han det han gør? Hvad er hans motivation? Han følger bare ordre, som han selv siger.

Tempoet i filmen er generelt ret langsommeligt, og man har svært ved at føle med karaktererne generelt. Kæmper de for noget nobelt? Nej det virker det ikke som om. Det ser ud til kun at handle om penge og magt for dets egen skyld. Ingen taler om familie eller noget større end det næste job eller den nuværende udfordring, de er havnet i. Alle går kort sagt kun op i dem selv. Filmen følger amerikansk historie, og man ser mange af disse historiske pejlemærker ud fra mafiaens synspunkt. Hvis man var amerikaner, så synes man nok sådan noget er vældigt interessant. Som dansker virker det ret kedsommeligt.

Som man kan gætte på filmens længde, så går alting ret langsomt. Scorsese har nok fået lov af Netflix til at gøre, hvad han ville, og så er han kommet til at lave en film for sig selv i stedet for for publikum. Der er ikke rigtigt noget formål med filmen. Hvad prøver den at fortælle os? Hvad lærer vi af denne film? Vi er sammen med en masse egoistiske mennesker i hel vild lang tid, imens de stikker hinanden i ryggen og slår hinanden ihjel for ussel mammon og ego. Hvad er der ophøjet eller sublimt ved det? Det kan være at amerikanere har en vis fascination med organiseret kriminalitet, fordi det er en del af deres historie, men for os andre virker det ret ligegyldigt, hvem der lever og hvem der dør iblandt en masse modbydelige mennesker.

Filmen slutter også uden en egentlig forløsning eller pointe. De Niro’s karakter har nogle problemer med sine børn, og han ruminerer lidt over livet generelt. Han taler også med en præst men angrer aldrig direkte alle hans drab for mafiaen. Hans døtre vil enten ikke tale med ham eller så forklarer de, hvor hårdt de har haft det, fordi de godt vidste, at han brugte vold til at løse sine problemer. Og de ønskede åbenbart ikke en far, der var magtfuld og kunne beskytte dem mod hvem som helst.

Jeg vil anbefale alle at læse Silence i stedet for at se denne film. Den kan bestilles via bibliotek.dk og den er endda sidenhen blevet oversat til Dansk.

Redaktionen vurderer anmeldelsen til at repræsentere 3 af 6 stjerner.

 

Om Oversætteren

Tjek også

Hunchimpanse går amok i radioen

Black Lives Matter Danmark har tilsyneladende bedrevet ulovlig indsamling. Det er ikke den store overraskelse, …

8
Efterlad et svar

Venligst Log ind for at kommenterer
5 Kommentartråde
3 Tråd kommentarer
5 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
6 Kommentarorer
OversætterenLarsLarsenSorteSlyngelClausSvend Goenge Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
vivian edsberg
Gæst
vivian edsberg

Influensen??? Menes der INDFLYDELSEN?

Claus Boatsinker
Redaktør

Han kunne lære af dine fejlfrie artikler. Nej vent, du leverer nul og niks. 🤔

Svend Goenge
Skribent

God anmeldelse af en middelmådig film.

SorteSlyngel
Skribent

Har der været Blæserbiftur?
Rart med alsidigt indhold.

LarsLarsen
Blæser læser
LarsLarsen

(((Biograf)))
)))Torrent(((

trackback

[…] Vi klipper til gaden, og ser nu hovedpersonen i færd med sit job som klovn. Butikker er åbenbart villige til at betale mennesker for at klæde sig ud som en klovn for at lokke kunder til deres butik. Og kunder er åbenbart mere villige til at gå ind i en butik, hvis en klovn står og vifter med et skilt udenfor? Filmen har en tydelig 70’er æstetik, der prøver at ligge sig meget tæt op de film, der blev produceret i 1970’erne i USA. For mere information on den periode henføres her til anmeldelsen af The Irishman (dagensblaeser.net/2019/12/13/anmeldelse-af-the-irishman/). […]