Lad os vende tilbage til naturens orden og redde vores børn fra psykisk terror i vuggestuer og skoler.

Min oplevelse af skole som barn og senere med egne børn

Det undrede mig altid som barn, at jeg skulle gå i børnehave og skole. Jeg gjorde det jo bare, fordi det gjorde man, og ingen voksne sagde jeg ikke skulle. Det eneste jeg glædede mig til var at komme hjem igen eller få kort frihed i frikvarteret. Både børn og lærere blev hardcore (og jeg mener H A R D C O R E) mobbet. Intet var fx bedre end at få en overvægtig vikar til at løbe tudende ud af klassen. Jeg overvejede tit, hvorfor der fandtes mobning, men jeg forstod det aldrig rigtigt. Der var ingen der rigtig problematiserede det, så det blev i mine tanker. Børn faldt overvejende ind i tre grupper: 1/3 i øverste hierarki som havde det fedt og mobbede. Så 1/3 passive eller aktive mobbere. Og så den uheldige 1/3 som det virkelig gik ud over. Jeg kender til piger, der har gået til psykolog mange år efter de gik ud af skolen for at håndtere de ar de fik på sjælen.

Siden hen har jeg selv fået børn og ser det hele gentage sig. I forhold til min barnetid, er der dog mere fokus på mobning, men det er ligesom at få en synkende skude til at sejle. Man lapper nogle huller, og så håber man at det går, men den psykiske terror for børnene foregår stadig. Måden der lappes huller i dag er ved at arrangere legeaftaler mellem børn, der ikke gider hinanden i håb om, at de bliver bedste venner. Jeg mindes min nevø, der blev tvunget til at lege med en han ikke kunne med. En anden metode er, at tvinge børn til at sige ”hej” til hinanden om morgenen. Som om forældrene selv ville finde sig i sådan socialtvang! Tiden og folk er blevet meget ”socialkonstruerende”, og de tror at de kan fixe et sygt system. Ligesom at gør brune og sorte til hvide med integration. Samtidig med at mobningen stadig foregår på fuld smadder og socialkonstruerende voksne forsøger at lappe huller, så bliver børnenes forældre skilt meget mere. Allerede i de små klasser er mange af børnenes forældre skilt og oftest deles børnene op i dem, hvis forældre er skilt og ikke-skilt, når de leger. Det gør livet til et endnu større helvede blandt børnene.

Løsningen

Omkring mit første barn fødsel blev jeg ”rådkålet” på mange ting, og deraf indså jeg også løsningen på de ovenstående nævnte problemer: ikke at sende sine børn i vuggestue, børnehave og skole. Hele konceptet med offentlige institutioner er unaturligt og uønskeligt hos børnene. Børnene har ingen relationer med hinanden, og det er hovedårsagen til mobning. Enhver der er far ved, hvad ens lille barn ville vælge hvis det kunne få lov: være hjemme hos mor og far hele tiden i mange år! Ligesom børn heller ikke savner eller nævner deres pædagoger når de bliver store selvom de har tilbragt mere tid med dem end forældrene – det beviser at det er unaturligt og dermed forkert!

Vi skal vende tilbage til rødderne eller naturens orden. Skabe vores samfund omkring familien og ikke offentlige institutioner. Byer, stor som små, skal igen være befolket af familier og folk der kender hinanden. Som en stamme. Otte måneder gamle babyer skal ikke passes i en vuggestue af fremmede. Børn skal være hjemme både som helt små og store. Forældrene skal hjemmeundervise og med internettets muligheder er det ikke særlig svært. Jeg bruger selv diverse programmer med mine. Når børnene går ud på gaden eller i gården, så møder de andre børn som de enten er i familie med eller ved har relationer til deres forældre. Graden af mobning mellem børnene vil falde drastisk, når børnene sættes i denne situation frem for at være blandt fremmede syv timer hver dag.

Naturens orden

Moderen skal igen være centrum i familien og hyldes i vores samfund. Faderen skal igen være skaffedyr og beskytter (læs: have våben). Boomer-drømmen må ofres i forhold til at sikre at børnene ikke udsættes for psykisk terror, så det bliver uden designer møbler, krydstogt og badeland hvert år, når nu indtægten halveres. Præcis som det har foregået 99,99999% af tiden – bortset fra de sidste 60 års klovnesamfund!

Undtagelsesvis kan forældre få passet og undervist deres børn af det offentlige, hvilket også var udgangspunktet i sin tid med velfærdssamfundet, hvor vi som danskere besluttede at hjælpe mindretallet der havde problemer med fx at passe og undervise deres børn. Men over årene er det blevet reglen med offentlige institutioner og undtagelsen med familien og stammen. Samtidig skal det også være undtagelsen at en mor går på arbejde. Og igen, alle der er fædre ved at deres børn som små ville vælge børnenes mor frem for dig som far, så det er også kun naturligt!

Sådan er naturens orden altså, og den kan vi nu vende tilbage til frivilligt. Ellers skal den nok tilvælge os med magt på et senere tidspunkt, men det bliver bare på den hårde måde, når vores syge degenererede unaturlige klovnesamfund kollapser!