Hjem / Indsigt / Danmarks Besættelse

Danmarks Besættelse

På denne dag for 80 år siden, marcherede tyske Wehrmacht-soldater ind over den danske grænse og påbegyndte dermed den tyske besættelse af Danmark.

De fleste af dem der oplevede besættelsen, er i dag døde og borte. På trods af dette fylder besættelsestiden stadigvæk ufattelig meget i  underholdningsindustrien og vor skoleundervisning. Selv de ældste af os kan vel huske tilbage på folkeskolens historieundervisning, og erindre at når emnet faldt på Anden Verdenskrig, så stod der tydeligt i historiebogen:

    • At Danmark og Tyskland var fjender.

    • At vi var i krig mod Tyskland – og derfor allieret med sejrherrerne.

    • At der eksisterede en folkeligt forankret modstandsbevægelse, der kæmpede for demokratiet og for Danmarks frihed.

    • At modstanden var berettiget i enhver henseende.

    • At de danske politikere handlede under pres og mod deres vilje.

    • At de, der på den ene eller anden måde var for Tyskland, var landsforrædere – og at de der var imod var de sande helte. 

Kradser man lidt i overfladen på denne fortælling, så vil man hurtigt opdage, at lakken lige så stille begynder og krakelere. Det er i hvert fald formålet med dette indlæg – at klarlægge den danske rolle op mod besættelsestiden, som går imod alt hvad historieundervisningen har lært os. 

Jeg vil kraftigt anbefale samtlige læsere, der skulle have interesse i at dykke nærmere ned i dette emne, til at anskaffe sig bogen, ‘Besat af myter, Et opgør med Danmarks besættelse’ skrevet af Henning Otto.

Det er et fremragende stykke litteratur, der med præcise og troværdige kildeangivelser fuldstændig smadrer illusionen om Danmark som et lille tappert land mod det store onde Nazityskland. En illusion som vi alle sammen er blevet forsøgt indoktrineret med undervejs i vores færden gennem det danske undervisningssystem.

Historien om Danmarks Besættelse

Danmark underskrev d. 31. maj 1939 den velkendte ikke-angrebspagt med Tyskland. I ikke-angrebspagten stod der blandt andet, at hverken Danmark eller Tyskland “i intet tilfælde (vil) skride til krig eller til noget art af magtanvendelse mod hinanden”, samt at man i tilfælde af at den ene part skulle komme i krig, ikke ville yde den underskrivernes fjende sin støtte. Danmark skriver endvidere under på, den såkaldte undertegnelsesprotokol, hvori det beskrives, at begge parter skal optræde foreneligt med de almindelige regler for neutralitet. Her henvises der til neutralitetsbestemmelserne i den 5. og 13. Haager-konvention, hvori det bestemmes, at neutrale stater ikke må tillade, at deres territorium anvendes til militære formål.

I denne tid sidder Socialdemokratiet og Det radikale venstre på magten, og det betyder, at igennem 20’erne og 30’erne får det danske militær en ordentlig omgang med sparekniven. Pengene skulle i stedet gå til sociale projekter, der havde sikret de nævnte partier magten. Det havde blot samtidig den betydning, at Danmark på ingen måde ville have kunne forsvare sin neutralitet, såfremt England valgte at føre landkrig fra Danmark.

Tyskland appellerede flere gange til Danmark, Frits Clausen opfordrede alle de danske partier til at tage ansvar, hvad ingen gad, samtidig med at prominente danske militærfolk advarede politikkerne og det danske folk om det sparsomme militærbudget. Heriblandt kaptajn M. Dall som i 1938 skrev:

Hvis Tyskland ikke har fuld tillid til, at vi selv effektivt vil og kan hævde vor neutralitet, kan det se sig nødsaget til at besætte Danmark. Ellers løber Tyskland den risiko, at en fjendtlig stormagt besætter Danmark, truer den åbne tyske nordkyst ad sø- og luftvejen og afskærer Tyskland fra at få blandt andet levnedsmidler fra Danmark og malm fra Sverige.

Og det var lige præcis, det der skete. 

Den 19. september 1939, udviklede Winston Churchill (daværende marineminister) planer for besættelsen af Norge. Planerne blev godkendt af det engelske krigskabinet d. 1. april 1940 og beordredes 4. april 1940. Et tydeligt angreb på Norges neutralitet. Norge valgte ikke at iværksætte modforanstaltninger for at hindre den engelske mineudlægning i dets farvande. Hvilket selvfølgelig gav Tyskland stor grund til bekymring – dels grundet at forsyningsvejen for svensk jernmalm nu var truet, men samtidig var deres nordlige flanke sårbar.

Tyskland betragtede derfor hverken Norge eller Danmark som værende i stand til at forhindre en engelsk besættelse. Til ærgrelse for tyskerne som i følge storadmiral, Erich Raeders krigsoptegnelser, have håbet at Danmark og Norge med en neutralitetshær af en vis størrelse ville have afskrækket England fra at flytte krigen til Skandinavien. Englænderne ville nemlig vide, at blev de i forbindelse med en landgang i Danmark forsinket blot et døgns tid i at have fuldført besættelsen, ville Tyskland have den fornødne tid til at kunne skride ind – og en konfrontationskrig være uundgåelig. 

Hertil kan nævnes, at Tyskland ville have sparet de 500.000 soldater, der tjente som besættelsesstyrker i de to lande. 

Heldigvis sikrede tyskerne ved deres besættelse af os, at England ikke benyttede Danmark som en krigsskueplads. Så i stedet for at opfatte denne dag som en trist dag, hvad samtlige boomere sikkert gør, så bør man glædes over, at Danmark ikke lå i ruiner ved krigens afslutning. Alt sammen takket være Tyskland der gennem hele krigen forsvarede Danmarks suverænitet.

Vor tyske brødre fortjener at blive mødt med tak – ikke afsky. 

Sådan kommer vores lille men sandfærdige historie om årsagen til Danmarks besættelse til ende. Godnat og sov godt. 

Ak ja, engang vrimlede Fælledparken ikke med soja-kommunister og fordrukne, forvirrede unge mennesker.

Om SorteSlyngel

Boomernes skræk, zoomernes håb. Kært barn har mange navne, mit er Sorte Slyngel, og jeg er professionel leverandør af vredesbenzin til Blæseren.

Tjek også

Rotterne på Christiansborg

Christiansborg Slot – et prægtigt eksempel på flot arkitektur og hjemstedet for store historiske øjeblikke …

20
Efterlad et svar

Venligst Log ind for at kommenterer
8 Kommentartråde
12 Tråd kommentarer
11 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
11 Kommentarorer
voltairSorteSlyngelClaus BoatsinkerTorsten TorCao Cao Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Ingolf Gaboldsen
Skribent

Staunings tale i Studenterforeningen i 1941

Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øje­blikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raa­dende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betyde­lige Fordele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen – altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme…
Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning, jeg her har antydet, naar Tiden dertil er inde, og den vil ikke være saa afskrækkende, som nogle maaske vil synes. Det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.

Den Socialdemokratiske Justitsminister Thune Jacobsen i 1941, til møde med SS på D’Angleterre om regerings arbejde med dissidenter og landssivgere, efter man havde anholdt 295 kommunister. Og dermed gjorde et langt bedre arbejde, end besættelsesmagten forlangte, de ønskede oprindeligt kun 70 anholdt.

»Vi har fra dansk politi grund til at takke for mangen værdifuld håndsrækning, og vi har heldigvis af og til haft lejlighed til at gøre gengæld. D’herrer kommer her i Danmark til mindre forhold end Deres egne. Men vi skal gøre, hvad vi kan for at vise Dem, hvad der dog måske kan have interesse for dem: et lille værksted kan nemlig også præstere europæisk kvalitetsarbejde.«

Også lidt om den almene danskeres holdning, via dagbøger.

»De færreste ønskede at gøre åbent oprør mod den tyske besættelsesmagt. Det ville i datidens optik anno 1940/41 være udansk, fordi det ville betyde, at vi fik en regering af danske nazister, og det ønskede de færreste danskere. I datidens kilder er det hele tiden det nationale og det danske, man ønsker at fremme og beskytte, og det gælder alle – både kommunister, socialdemokrater, liberale og endda danske nazister,« siger Roslyng-Jensen og fortsætter:

»Så selvom flertallet af danskerne grundlæggende var nationale, demokrater og engelsksindede, og de glædede sig over de allieredes sejre, så var det først da krigslykken vendte, at man vendte sig mod samarbejdspolitikken. Og ved krigens slutning har de fleste danskere lykkeligt glemt, at de til at starte med støttede samarbejdspolitikken.«

videnskab.dk/kultur-samfund/danskerne-onskede-samarbejde-med-tyskerne

Frikorps Danmark blev også oprettet med støtte fra regeringen, som skulle løfte Dannebrog i SS-regi, i kampen mod kommunisterne på østfronten.

Schalburgs begravelse blev radiotransmittede her deltog både Statsministeren, Udenrigsmininstren, Forsvarsmininsteren og den øverste chef for hæren.

Selvom mange er sure på Scavenius og Radikale Venstre, så var det altså Venstre der ville gå længst i sammenarbejdet.

Fra 1922 og op til 1940 blev der oprettede 50 forskellige partier med nationalsocialistiske og eller fascistiske værdier. Der var venligsindet politiske organisationer med op til 100.000 medlemmer (LS på omkring 100.000 og J.A.K på omkring 35.000)

Torsten Tor
Gæst
Torsten Tor

Ja, Danmark var særdeles heldig ikke at blive ramt at de allieredes krig. Opskriften til fremrykning var denne: 1) Gennembomb 1 km foran dig 2) ryk frem 3) voldtag og plyndrer. 4) Gentag 1,2,3,4. Dette startede allerede ved invasionen i Normandiet, som betød titusinde døde civile franskmænd i det område, som lige så godt kunne have været Jylland. Illusionen om de gode vest-allierede er død www.thelocal.de/20150305/book-world-war-ii-allied-soldiers-raped-nearly-1mil-germans

Ingolf Gaboldsen
Skribent

Krig er en ting, en anden ting er at de allierede forsatte med deres folkemord efter krigen var afsluttet.

Torsten Tor
Gæst
Torsten Tor

Tyskerne havde strenge straffe som fx dødsstraf for voldtægt. Jeg hørte et foredrag på nettet om en dansk soldat i tysk tjeneste der stjal en ko fra en russisk bonde, som klagede til den tyske divisionschef som betød at danskeren ville få straf efter krigen, men lige skulle en tur ud og fjerne miner som præstraf. Men ja, det som de allierede gjorde imod tyskerne efter krigen bør alle danske skolebørn informeres om. Med lidt held så sidder mange af dem og læser alternativ historie i deres corona ferie såsom denne artikel, nu når regimet ikke kan have sine kløer i dem.

Cao Cao
Gæst
Cao Cao

“Den 19. september 1939, udviklede Winston Churchill (daværende marineminister) planer for besættelsen af Norge. Planerne blev godkendt af det engelske krigskabinet d. 1. april 1940 og beordredes 4. april 1940. Et tydeligt angreb på Norges neutralitet. Norge valgte ikke at iværksætte modforanstaltninger for at hindre den engelske mineudlægning i dets farvande.”

Dér får du det til at lyde som om Norge ikke ville have forsvaret sig selv i tilfælde af krig, hvilket ikke er rigtigt. Under verdenskrigene skete det ofte at et land angreb et andet lands neutralitet, uden at det blev til mere end diplomatiske protester. Det er et meget drastisk skridt at erklære over sådan noget, men hvis det var blevet ved i længere tid, ville Norge have søgt allierede. Desuden kunne ingen have forestillet sig på det tidspunkt at briterne ønskede at besætte landet.

“Heldigvis sikrede tyskerne ved deres besættelse af os, at England ikke benyttede Danmark som en krigsskueplads.”

Briterne ville aldrig have invaderet Danmark i 1940. De havde planer om at invadere Norge fordi landet var isoleret og tyskerne ikke havde den nødvendige flådemagt til at nå Norge uden at gå gennem Danmark og evt. Sverige.

At invadere Danmark ville være en helt anden sag og tyskerne ville have en klar fordel. Hvis briterne havde angreb os, ville Danmark blive en rigtig allieret i krigen og dermed spare tyskerne for meget besvær. Desuden ville det være svært for briterne at forsyne deres soldater i Danmark. Grunden til at de kun invadere Normandiet og Nederlandene under krigen, var at det var let at forsyne invasionsstyrkerne. Derudover gjorde den korte afstand det muligt at bruge luftvåbnet til at understøtte invasionen.

På trods af disse svagheder ville de på et tidspunkt have besejret den danske hær. I 1940 ville det have været meget usandsynligt at briterne sendte motoriserede styrker til Danmark, så deres fremgang ville have været relativ langsom. Desuden ville deres fremgang blive forsinket af at de hele tiden skulle forberede stillinger, i tilfælde af et angreb.

Hvis du ser på den britiske og franske tilgang til krig efter Første Verdenskrig, vil du bemærke at de ikke var store tilhængere af aggressivitet. Da Benelux landene blev angrebet senere på året, forlangte franskmændene og briterne at belgierne og hollænderne trak sig tilbage til nøje udvalgte forsvarsstillinger, også selv om det betød at de måtte opgive meget af deres lande uden kamp. Derfor ville vi kunne forvente en lignende tilgang hvis briterne havde angrebet Danmark før denne invasion. Hvis briterne skulle opstille forsvarsstillinger i Danmark, ville de nok have valgt Nordjylland og måske øerne, da de er lettest at forsvare.

Den tyske respons ville have været meget hurtig og overvældende. I modsætning til briterne, kunne tyskerne let forsyne deres tropper i Danmark. Fordi Danmark var en rigtig allieret og havde en veludviklet infrastruktur, kunne tyskerne have nået de britiske stillinger i løbet af en dags tid. Civile danskere ville have givet tyskerne information og briternes styrke. Fra Flensborg og Kiel kunne den tyske flåde, understøttet af luftvåbnet og hærens artilleri, have søgt kamp mod britiske skibe i Bælterne. Det er grunden til at jeg tror at briterne ikke engang ville have forsøgt at tage øerne, for de ville have været for svært at holde mod den lokale tyske overlegenhed.

Situationen i Nordjylland, eller rettere den Nørrejyske Ø, ville være en smule mere holdbar fordi den britiske flåde ville have mere frihed, men på landjorden ville det have været svært for briterne at holde. I 1939 sendte briterne 150.000 soldater til Frankrig og kort før invasionen af Benelux landene, kom der ca. det samme antal igen. Derfor tror jeg at en invasion af Danmark næppe kunne have haft mere end 150.000 soldater. Hvis invasionen af Danmark var sket efter besættelsen af Norge, ville der nok ikke have været mere end 100.000 soldater. Det lyder måske som meget, men på det tidspunkt havde tyskerne over 3 millioner soldater i vesten.

Men nok om det…

Grunden til at Tyskland besatte Danmark var at det var nødvendigt for at komme briterne i forkøbet og besætte Norge. Jeg ved ikke hvorfor folk gentager tysk krigspropaganda. Det er muligt at være pro-tysk og erkende at besættelsen af Danmark bare var en strategisk beslutning fra tyskernes side.

Lars Agerbæk med Æ
Gæst
Lars Agerbæk med Æ

Jeg husker et klip fra en dansk dokumentar, hvor en britisk officer bliver spurgt om der var planer for en invasion af Danmark(istedet for/samtidig med) D-dag. Han svarede at der blev udarbejdet en plan men at det viste sig at det ville være meget nemt for tyskerne at holde grænsen mellem Danmark og Tyskland med meget få tropper.
Så hvis ikke briterne ikke havde ressourcer til at bryde gennem Dannevirke i sommeren 1944, så havde de det nok heller ikke i 1940.

Dr. Shekelgrubler
Blæser læser

>besættelse

Det var da en yderst besynderlig måde at skrive “befrielse” på.

Schnaz Beak
Gæst
Schnaz Beak

Vern om gassen, som om du er besatt!

LarsLarsen
Blæser læser
LarsLarsen

Besættelse? Ja, jo… Jeg tager det gerne over den bisættelse som hele Europa fik istedet.

Torsten Tor
Gæst
Torsten Tor

Ja, som David Irving har udtalt noget ala “at hvis de brittiske soldater så England idag, ville de ikke have bevæget sig 1 m op af stranden i Normandiet”

Claus Boatsinker
Administrator
Claus Boatsinker

S.S., altså artikelforfatteren, har helt ret. Besat af myter er en bog alle bør læse, og den bør være pligtlæsning for alle skolebørn. Den handler ikke kun om hvorfor vi blev besat men kaster også lys over andre hændelser og aktiviteter, der er blevet groft fordrejet i eftertidens uhellige revisionisme.

voltair
Blæser læser

Danske churchill worshippere er de første, der får rebet

trackback

[…] Den 5. maj 1945 – Danmarks befrielse. Tyskland har kapituleret dagen forinden, og de tyske besættelsestropper har nedlagt våbnene. En besættelsestid der primært havde været til Danmarks fordel er sluttet. Der er mange misforståelser, løgne og falske narrativer der knytter sig til d. 5. maj og Besættelsen generelt. Årsagerne til Danmarks Besættelse har jeg tidligere skrevet om her. […]