Hjem / Andet / BONUSNOVELLE! Jonni kidnapper Lars Løkke Rasmussen

BONUSNOVELLE! Jonni kidnapper Lars Løkke Rasmussen

Vi er blevet beriget med en novelle direkte tilsendt af Jonni Hansen, som ellers skulle have været bragt i Greve Posten over fire uger. Vi er beæret over at få lov til at bringe denne spritnye fortælling.

Hvem ringer klokkerne for? Dig, Lars.

Det selvtilfredse smil omspændt af dårlig ånde indkapslede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han lukkede facebook og bad sin kone Solgrýn om at hente en kage, hvilket betød en gulerodskage fra Dancake. Med pegemand op langs næsen og langemand ind under næsen, hans standard ‘jeg er eftertænksom’-position, filosoferede han over hans netop offentliggjorte udmeldelse af Venstre.

“Fuck du er god. Fuck du er god. Hvad er Venstre? Er det pinlige forsøg på at lukke grænsen? Er det at vifte med Inger foran næsen på denne bearnaisesovssluprende tåbenation? Er det det? Der viste du sgu’ hvem der er bossman, Lars”, mumlede han mens endorfinerne eksploderede i hans glatte politikerhjerne.

“Vil de øffe videre over folk fra udlandet, kan de tygge på en narresut hos Tulleboy, eller savle hos pattedamen.” Lars kluklo over sine egne geniale formuleringer mens Solgrýn tavst placerede en gulerodskage ved hans iPad. “De ved ikke hvad jeg har i ærmet. Eller jo, det har de jo spekuleret på længe, men nu sker det”, sagde han halvt ud i luften, formelt henvendt til Solgrýn. “Jeg går i seng”, sagde færingen og samlede sin Jussi Adler Olsen bog op.

“Jeg kører nu”, sagde Lars og hastede ud ad døren og hen til sin bil. Dagen var kommet for hans møde. En sværvægter i det danske erhvervsliv var endelig blevet overbevist om Løkkes ide om endnu et midterparti der kunne søge over det man kalder midten og forbinde de demokratiske fløjbegreber “højre” og “venstre”. For de fleste noget man ikke kunne forstå at nogen kunne have passion for, når nu de alle vil begå de samme forbrydelser, blot med minimale nuanceforskelle, men for Lars fra Græsted, nu Nyhavn, var det en vigtig pointe at vælgerne ikke skulle have lov at kræve Danmark som deres. Det var større tanker, internationale tanker, linjer og grafer der fik denne Rasmussen til at svulme.

På grund af projektets hemmelighed, havde Lars Løkke bedt sine PET-agenter om at blive væk. “Jeg skal til gynækolog med min datter, hallå!”, havde han sagt og det havde de sagt god for.

Rigmanden bag det nye politiske projekt Centrum Midterkurs var Daniel Kandi Andersen, en af mange ukendte milliardærer der har tjent kassen på værdipapirhandel. Han ville fejre Løkkes planlagte udmeldelse af Venstre med en ny bil til Lars Løkke, der ville skulle køre mange kilometer som formand for sit nye parti. “Så kan du lige vel gøre det med stil”, havde Daniel i telefonen sagt til Lars. “Jeg flyver ind fra London og møder dig ved Tørring Auto, hvor de har klargjort vognen. Du kan roligt glæde dig. Så taler vi om det kommende års planer. Dine politikerkolleger får speltkagerne på tværs, når de hører hvilken pengeregn der er på vej”, havde han lovet.

Lars Løkke lyttede til sin gps mens han kæderøg endnu en cigaret. “Drej til højre ind ad Torvegade”, sagde den digitale stifinderstemme. Kort efter var han der. Han spejdede rundt, mens han tog sin sele af og kvaste smøgen i det overfyldte askebæger. En varevogn trillede roligt ud fra indkørslen hos Tørring Auto. “Greve Håndværker Service”, stod der på siden. En tynd mand sprang ud af passagersiden med en elefanthue på. Lars Løkke nåede knapt at reagere, inden et “DU SKAL GÅ NU! ALTSÅ UD AF BILEN!” blev råbt til ham. Endnu en mand, med et stort smil og en beundringsværdig sideskilning, luntede til og sammen tog de hårdt fat om Lars’ arme og en æterklud mødte hans mund og næse. “Hold kææææft det var nemt, mand!”, sagde gutten med elefanthuen der i virkeligheden hed Esben. Den anden lidt mere robuste herre, som var tidligere rigsleder, fritidsfisker, amatørkok og frenolog Jonni Hansen, sagde “hvis du vil have et rigtig godt eksempel på en super vellykket bortførelse af en flommefed folkeforræder, så det dælfiseme os!”

Der var en forfædelig stank. Lars Løkke Rasmussen var godt og grundigt groggy. Instinktivt trak han besværet vejret gennem munden. Han så ubestemmelige klumper, papir og masser af fluer i det varme, mørke rum. Det eneste lys kom fra oven, den eneste åbning i lokalet. Jonnis ansigt viste sig. “Det er en snookerspiller!” Ude af stand til at forstå hvad der var sket spurgte Lars tilbage: “Det er en hvad for noget?” “En snookerspiller. Daniel Kandi Andersen er en snookerspiller! Kæft du er dum, du er. Den rigmand findes slet ikke, tyksak! Du troede du skulle have 100-120 millioner og så sidder du i stedet i en septiktank. Er du ved at fatte det?”

Med dyb foragt beskuer Jonni hjælpeløse Løkke i septiktanken.

“Jeg… hvad…hvad vil I med mig? Hvad er det her for noget? Hjælp mig op herfra!”, forlangte Løkke. “Du snører bare løgnesprækken til, fætter fadbamse og lytter godt efter”, sagde Jonni. Der var i situationen ikke meget at forhandle om, og alle parter var klar over den skævvredne magtfordeling. “Vi skal have koden, du.”, oplyste Jonni den tidligere Venstre-politiker. “M-min bankkode? Her, tag min pung, tag mit VISA-kort!”, sagde Løkke mens han fumlede med baglommen.

Jonni, smilende fra øre til øre, rystede langsomt på hovedet. “Nej, fedtøre…. behold dit guld og gods, det har ingen interesse. Koden… det er den vi vil have. Skal vi skære det ud i pap?”. Jonni var klar over at en papudskæring ville blive nødvendig, så han fortsatte: “Som statsminister fik du koden til det danske missilforsvar. Du ved… de fjernbetjente anlæg på flyvestationerne samt torpedostationen ved Bramsnæsvig. Nu dæmrer det?”, spurgte Jonni. Gennem hans mangeårige politiske engagement havde Jonni Hansen fået mange kontakter indenfor hæren, og han vidste at en af de formelle ting statsministeren altid bliver bekendtgjort med, er koderne til missilforsvaret. “Dem….dem kan I ikke bruge til en skid. Det er jo….I kan ikke bruge dem til en skid!”

“Lad du bare os bekymre os om det”, sagde Jonni roligt til Lars Løkke. “Det kan jeg ikke. Det er… det er fortroligt, det er top hemmeligt, hållå!”, sagde Lars tilbage. “Mmmmmm…ok. Fint nok. Klart du ikke kan fortælle os den kode. Vi lukker dig ud. Hov!! Hovsa. Hvad er det?”, sagde Jonni Hansen kækt. Han fandt en lille æske frem og bevægede den legende mens Løkke forvirret så til. “Åh-åh, det er vel ikke en edderkop?”, sagde Jonni mens hans tommeltot tappede på æskens låg. Løkke blev tavs. Hans allerede svedende hoved blev til et nærmest tegneserieagtigt ansigtsbrusebad. “Nej, nej, nej, nej”, sagde han. “Please nej!”

Jonni løftede på låget og tog en typisk langbenet stueedderkop, sprællende, og holdte den i et ben. “Jeg kommer nok til at tabe den lige om lidt”, sagde Jonni og dinglede den ned i septiktanken et godt stykke over Løkke. “13587!!! 13587! For pokker!!”, skreg Løkke desperat.

Lyset forsvandt, låget var lukket. Lars Løkke kunne høre en stemme fra lokalet ovenpå. “Jeg er inde”, sagde stemmen. Kort efter kom Jonni til syne igen. “Jeg ved ikke hvilken idiot du har tilladt at skrive din wikipedia-side, men måske skulle du have bremset vedkommende i at skrive om din paniske angst for ganske almindelige edderkopper. Måske var det en tæskedårlig ide.” “Satan i helvede, Kristian Jensen!”, råbte Lars Løkke. Det var ude af hans hænder nu.

EPILOG

Med missilkoden kunne Esben, som var et teknisk geni og en gudsbenådet hacker, fjernaktivere hele det danske missilforsvar og ramme de mål som Jonni havde udpeget. Ghettoer, synagoger, byrådet i Sønderborg, danske bibliotekarers årskongres og Folketinget med mere blev med et ramt og i det efterfølgende kaos tog en hemmelig gruppe indenfor det danske militær kaldet Trampertroppen, en gruppe Jonni havde hemmelig kontakt til, magten over landet og indførte begyndelsen på et trivselsfyldt tusindårsrige baseret på blod, jord og godt humør. Lars Løkke blev sat på fri fod, flygtede ud i skoven hvor han fik coronavirus, hvilket han ikke havde synderlige symptomer på, men han fik også diabetes og der gik koldbrand i begge hans ben og så døde han tre uger senere. Jonni og Esben fik begge medaljer og blomster hos dronningen, the end.

Om Claus Boatsinker

Tjek også

“Har du slugt Hitler-pillen?”

Det er et evigt samtaleemne. God, ond. Relevant, irrelevant. Taktisk usmart, bydende nødvendigt. Denne mand …

6
Efterlad et svar

Venligst Log ind for at kommenterer
6 Kommentartråde
0 Tråd kommentarer
5 Følgere
 
Flest stemmer
Hotteste kommentar
6 Kommentarorer
LarsLarsenEvolationlebensraumSorteSlyngelLudvig Nylige kommentatorer
  Abonner  
nyeste ældste mest stemt
Informer om
Ludvig
Blæser læser
Ludvig

Jeg kan kun anbefale at gense Jonnis klassiske TV2 interview med Skammelsen på YT. Så har man ligesom fortællerstemmen i baghovedet, til denne helt klart godkendte novelle.

SorteSlyngel
Redaktør

Jeg er overrasket over, at Jonni ikke dinglede en spytklat fra toppen af septiktanken

lebensraum
Blæser læser
lebensraum

jeg giver Varg ret – penge er ringen/sauron

Evolation
Blæser læser
Evolation

Kun tanken om at gøre noget godt for danskerne er mere skræmmende for Løkke end store edderkopper …

LarsLarsen
Blæser læser
LarsLarsen